Berlingske Business

DJØFerne sidder tungt på magten i Danmark

DJØF
Overskrift
Christian Kettel Thomsen, Margrethe Vestager og Carsten Stendevad.
Stendevad
Overskrift
Carsten Stendevad er topchef i ATP, og blandt de mest magtfulde i Danmark. Foto:
12BBMElite3.jpg
Overskrift
Topjob: Aarhus Universitet har uddannet 22 og Københavns Universitet 36 af personerne på magtlisten. Foto: Scanpix
12BBMelite2.jpg
Overskrift
"Et Andet Universitet" blokerer i disse dage forskellige universiteter. Her er vi på Københavns Universitet.

Det er akademikere, der sidder på magten, viser en kortlægning af uddannelsesbaggrunden hos de 100 mest magtfulde i Danmark.

Prototypen på en magthaver anno 2015 hedder: Margrethe Vestager, Christian Kettel Thomsen eller Carsten Stendevad. De er henholdsvis konkurrencekommissær i EU, departementschef i Statsministeriet og administrerende direktør for ATP. De er rangeret som nummer tre, ni og 27 i Berlingske Business Magasins Magtanalyse 2015.

Fælles for dem er, at de har en økonomisk uddannelse og har taget den på Københavns Universitet.

Helle Thorning-Schmidt, Statsminister

For Københavns Universitet er populært blandt de magtfulde. Mere end en tredjedel af listens medlemmer har studeret her og har en uddannelsesprofil som Vestager, Kettel Thomsen og Stendevads.

Den anden store fødekanal til landets magtbastioner finder vi i Aarhus. 22 personer på magtlisten er udklækket fra Aarhus Universitet.

Helle

Institut for Økonomi har endda fostret Danmarks femtemest magtfulde mand – nationalbankdirektør Lars Rohde.

A.P. Møller – Mærsks koncernchef, Nils Smedegaard Andersen, der rangerer som nummer ti på listen, har også spenderet sine studieår her. Han er den øverst placerede i erhvervslivets magthierarki. Derudover har Legos topchef, Jørgen Vig Knudstorp (nummer 22), tilbragt sine studieår i Aarhus.

Og harde ikke læst økonomi, så ha de læst jura. 17 ud af de 100 på magtlisten har valgt den vej. Det gælder Venstres formand og tidligere statsminister, Lars Løkke Rasmussen, der er nummer fire på listen. Jurastudiet har også banet vejen for Danmarks Radios generaldirektør, Marie Rørbye Rønn (nummer 24), og for Folketingets ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen (nummer 50).

Den tredjehyppigste studieretning blandt de mest magtfulde er statskundskab. Den baggrund har Danmarks statsminister, Helle Thorning-Schmidt, sammen med 11 andre på listen. Mens hun har studeret i København, har nummer to på listen – finansminister Bjarne Corydon – åbnet sine lærebøger på scient.pol.-studiet på Aarhus Universitet. Det har hans ministerkollega, økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard i øvrigt også gjort.

12BBMHill.jpg

Kun en enkelt kandidat fra Syddansk Universitet har sneget sig ind på listen. Det er Arlas administrerende direktør, Peder Tuborgh, der er placeret som nummer 49 på magtlisten.

Roskilde Universitetscenter har fem tidligere studerende repræsenteret på listen. Den fremmeste af RUCerne er landets erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen, der har taget sin bachelor her.

Aalborg Universitet har tre kandidater på listen. Alle politikere. I toppen af listen er Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, der er rangeret som nummer seks på listen. Københavns overborgmester, Frank Jensen (nummer 28), og Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg.

Magthaverne på Christiansborg

Det er DJØFerne, der sidder på magten. Hele 62 procent har studeret økonomi, jura eller statskundskab.

Det er efterhånden ganske mange år siden, at landet havde en statsminister, der ikke var akademiker. Det har faktisk været akademikere, lige siden juristen Poul Schlüter blev statsminister i 1982.

12BBM20150521-171445-2.jpg

Selv partilederne er i dag akademikere. For snart tre år siden overlod hjemmehjælper Pia Kjærsgaard formandsposten til cand.merc. jur. Kristian Thulesen Dahl. I 2012 stoppede skolelæreren Villy Søvndal som formand for SF. I dag er Pia Olsen Dyhr formand. Hun er kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet.

Det er efterhånden mange år siden, at Folketinget var en spejling af den befolkning, der havde stemt på dem.

»DJØFerne udgør kun én procent af befolkningen, men i Folketinget sidder de på knap 40 procent af pladserne. Oversat til statistik betyder det, at en lang videregående uddannelse i jura, statskundskab eller økonomi gør det 35 gange mere sandsynligt at få en plads i Folketinget,« siger sociolog og Ph.D.-stipendiat Christoph Ellersgaard, der er en af forfatterne bag den dugfriske bog »Magteliten«, der udkom i slutningen af maj.

Når vi sammenligner Danmark med andre landes magtelite, så er den udvalgte skare i Frankrig, England og USA karakteriseret ved, at de har gået på meget eksklusive og dyre universiteter med højere adgangsbarrierer end de studier, som er i høj kurs blandt de 100 mest magtfulde i Danmark, fortæller Christoph Ellersgaard.

»Som jurist fra Københavns Universitet kan du godt ende i toppen, men du kan også ende som almindelig akademisk medarbejder eller jurist på et kommunekontor eller i bunden af en styrelse. Det er der naturligvis intet galt i, men sådan er det ikke i Frankrig, England og USA. Hvis de kommer ind på en af eliteskolerne, så er deres lykke gjort, og de kan forvente, at de en dag får et topjob,« forklarer han.

Humanister, ingeniører og journalister

Danmarks Journalisthøjskole har ikke færre end fem tidligere elever på listen.

12BBMKarsten-Dybvad_8#2.jpg

Journalistik kan føre til alt, når man bare forlader den i tide, lyder en gammel floskel om journalistik. Det har dog kun en af de fem gjort. Landets transportminister, Magnus Heunicke, er uddannet journalist og placeret som nummer 81 på listen.

Den mest magtfulde i denne kreds er Berlingske Medias chefredaktør og administrerende direktør, Lisbeth Knudsen, på en 21. plads i Magtanalysen. Derefter kommer DR Nyheders direktør, Ulrik Haagerup (48), Jyllands-Postens chefredaktør, Jørgen Mikkelsen (70), og TV 2s nyhedsdirektør, Michael Dyrby (81).

Derimod er der kun fem humanister og fire ingeniører på listen.

I toppen af magthierarkiet har justitsminister Mette Frederiksen (nummer 8) en mastergrad i afrikastudier fra Københavns Universitet, og den højest placerede civilingeniør er Danfoss’ administrerende direktør Niels B. Christiansen (nummer 35) der har studeret på Danmarks Tekniske Universitet.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen