Berlingske Business

Designikoner tiltrækker talent

13BUSVM-husene.jpg
Overskrift
VM husene er tegnet af arkitekter Julien De Smedt og Bjarke Ingels - tegnestuen PLOT - og er et af Ørestadens markante byggerier.De trekantede terrasser vender ud mod et grønt anlæg. VM husene vandt "Forumprisen 2005" som Nordens bedste bygningsværk/indretning.
24BBMuddannelse-west57.jpg
Overskrift
Rendering of the West 57 project by architect Bjarke Ingels, project called West 57, on West 57th and West Side Highway
24BBMhenning-larsen-Sieme#2.jpg
Overskrift
24BBMudd-bjarke-ingels-amag.jpg
Overskrift
Computeranimation af det nye forbrændingsanlæg på Amager, der forventes færdigt i 2016.- - Tegnestuen BIG Bjarke Ingels Group er kåret som vinder af designforslaget til det nye topmoderne anlæg for affaldsbehandling og energiproduktion, som skal stå færdigt i 2016 og vil give københavnerne en ny skibakke. Det nye affaldscenter skal erstatte det eksisterende 40 år gamle energianlæg på Kraftværksvej og udgør Danmarks hidtil største enkeltstående miljøtiltag til 3, 5 mia. kroner, der skal fungere som et grønnere og mere energieffektivt alternativ til nuværende Amagerforbrænding. Taget af anlægget er foldet ned til en skrånende skibakke på 31.000 m2 i forskellige sværhedsgrader, der udvider områdets eksisterende aktivitetstilbud, styrker forholdet til byen og er en besøgsdestination i sig selv. %94Amager Bakke er et eksempel på det vi kalder Hedonistisk Bæredygtighed %96 ideen om at bæredygtighed ikke er en byrde vi er tvunget til at bære - men derimod at en bæredygtig by kan øge vores livskvalitet. %94Det er et fantastisk forslag, og fordi vi bygger stort er det oplagt at udnytte højden så det ikke bare bliver en kolos, men gennemtænkt. Vi lever sammen med byen og får her en arkitektur, som understreger netop det %96 og at vi faktisk leverer noget tilbage til byen, som kan bruges og som er flot. Der er rigtig mange muligheder og med det her unikke byggeri kan vi brande vores viden og teknologi i Danmark og vise hele verden, alt det vi kan på miljø og energi-området%94, siger Ulla Rˆttger, Direktør og Jurymedlem, Amagerforbrænding. Adgangen til skibakken sker gennem en glaselevator. (Foto: /Scanpix 2011). (Foto: BIG Bjarke Ingels Group / FRIT/Scanpix 2011)

Unge står i kø for at blive arkitekter og designere, og i udlandet berømmes den danske kunstneriske tilgang til fagene. Men arkitekt- og designfagenes produktivitet er lav, eksporten ubetydelig og spildet stort. Nu vil Uddannelsesministeriet skære ned på optaget.

Tusinder af unge drømmer om at blive arkitekter eller designere. Ikke mærkeligt, for ikonerne i branchen står i kø. Ud af de kunstneriske uddannelsers elitestuderende har Danmark fostret nogle unikke og verdenskendte arkitekter og designere. Udlandet roser Danmark for vores tradition: Henning Larsen, Kjærholm, Utzon, Børge Mogensen. Og de nye unge som Bjarke Ingels Group trækker overskrifter over hele verden.

Regeringen har også store ambitioner på arkitekternes og designernes vegne. Danmark skal være et internationelt vækstcenter for arkitektur og design, fastslår Erhvervs-og Vækstministeriet i regeringens handlingsplan for de kreative erhverv. Bæredygtig arkitektur og design skal styrkes og understøttes med skatteyderfinansierede midler fra en grøn omstillingsfond. Realdanias Bryghusprojekt nær Den Sorte Diamant ved Københavns havnefront skal udvikles til et »internationalt fyrtårn« for dansk byudvikling, arkitektur og design. København skal gøres til World Design Capital i 2016.

Kigger man på tallene, ser det knap så lyst ud. To år efter endt uddannelse er 32 procent af de danske arkitekter ledige, og for designere er det endnu værre.

Tilsammen omsætter danske arkitekt- og designvirksomheder for små ti mia. kr. ifølge regeringens undersøgelser. Men selv om vi taler meget om Bjarke Ingels og hans »West 57 Project« på Manhattan og lignende danske arkitekt- og designsucceser i udlandet, kniber det med branchens internationalisering. Danske arkitekter og designere eksporterer for mindre end en mia. kr. om året. Det er under 10 procent af branchens samlede omsætning.

Regner man underleverancer fra danske virksomheder med i tallene, bliver de muligvis lidt større, men ingen har dokumenteret det i praksis.

Produktiviteten er det også helt galt med. Erhvervs-og Vækstministeriets beregninger viser, at værditilvæksten pr. medarbejder i designbranchen har udviklet sig direkte negativt i perioden 2003-2010. I arkitektbranchen er den stagneret.

Det kniber også gevaldigt med indtjeningen. Godt nok er det gået bedre det seneste år, men indtjeningen er stadig beskeden sammenlignet med andre brancher inden for videnrådgivning. Det skyldes bl.a., at specialiseringsgraden er ringe.

»Det er ligesom i lilleputfoldbold. Alle løber efter den samme bold,« siger en brancheinsider, hvis navn er Berlingske Business Magasin bekendt. »Den samme bold« har i flere år været offentlige byggeopgaver, som udbydes i licitation, og dem er der ingen stort set ingen fortjeneste på.

Arkitekter hutler sig igennem

Men giver den store interesse for at blive arkitekt og designer alligevel så meget kritisk masse, at der trods lav produktivitet, stort spild af talent og uddannelseskroner alligevel kan skabes værdi nok til at retfærdiggøre det relativt store optag på arkitekt og designuddannelserne?

Undervisningsminister Sophie Carsten Nielsen (R) mener nej. Hun vil reducere optaget på de kunstneriske arkitekt- og designskoler. Alt for mange kommer ud af skolerne uden et job. Det er bedre at dirigere dem hen mod andre fag, hvor jobudsigterne er bedre.

De kunstneriske uddannelser har mødt hendes udspil med et ramaskrig. Så højt har de skreget, at ministeren gav sig selv en tænkepause og bad et udvalg vurdere, hvordan de kunstneriske uddannelser kan fremtidssikres. Udvalget kommer med sit udspil i slutningen af april, men det ændrer næppe meget ved branchens tilstand på kort sigt.

I mellemtiden har de kunstneriske skoler med Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus og Designskolen Kolding positioneret sig for at sikre, at skolerne fortsat kan have et højt optag af elever. En omfattende undersøgelse fra Rambøll, finansieret af skolerne, viser, at arkitektstuderende er passionerede og bliver hurtigt færdige. 76 procent af kandidaterne er uddannet, før de fylder 30, og 85 procent tager uddannelsen på seks år eller derunder.

Den viser også, at nok har de mange arkitekter svært ved at komme ind på tegnestuerne, men det er kun 18 procent af dem, der ikke har en eller anden form for job i løbet af de første seks måneder efter endt uddannelse.

Nye konkurrenter generer

Samtidig har arkitektskolerne og Designskolen Kolding langet ud af efter de mange nye uddannelser, der er oprettet under betegnelsen »design«. Der er nu g seks gange flere »beslægtede designuddannelser« end kunstneriske bl.a. på AUC og SDU.

Alligevel er Malene Sihm Vejlsgaard, formand for aftagerpanelet hos Designskolen Kolding, ikke i tvivl om, at danske arkitekter og designere har særlige kvalifikationer, som giver internationalt potentiale. Hun henviser til den stærke kunstneriske tradition i fagene, som er enestående for Danmark.

»Derfor er det også ærgerligt, at der går så mange af dem ledige,« siger Vejlsgaard, der fra sit domicil i Schweiz selv driver en portal www.boblr.com, hvor hun udbyder designopgaver internationalt.

»Designbranchen er ikke dansk, men international, og konkurrencen er benhård. Jeg har tusindvis af kinesere uden for min dør, der vil gå for hvad som helst for at få en opgave. Med den særlige nordiske baggrund med vægt på kvalitet, bæredygtighed og nordisk livsstil har danske designere imidlertid noget, som efterspørges internationalt. Men jeg kan godt være bange for, at den danske mentalitet med fokus på velstand, lykke og magelighed kan spænde ben for os i konkurrencen, og i sammenligninger med andre kulturer fortolkes vi som forkælede og mangler sense of urgency,« tilføjer Malene Sihm Vejlsgaard.

Det samme er Mette Kynne Frandsen, adm. direktør for Henning Larsen Architects, inde på.

»Jeg mener ikke, vi skal skære ned på mængden af arkitekter, vi uddanner. Danske arkitekter har en stærk position internationalt, fordi vi kombinerer kreativitet og formgivning med bæredygtighed og løfter samfundsmæssige udfordringer. Det findes ikke ret mange steder i verden, og i samspil med arkitekter fra udlandet designes de konkurrencedygtige projekter. Innovationen opstår i mødet. Her savner jeg, at unge danske arkitekter har lige så stor lyst til arbejde internationalt som deres udenlandske kollegaer, og at de udviser større mobilitet,« siger Mette Kynne Frandsen.

Hun forklarer den manglende mobilitet med, at danske arkitekter har relativt gode forhold, når de først har et job. Skal de arbejde i udlandet, må det ske på udlandets betingelser, og de er måske knap så attraktive.

Men overordnet handler det om at fastholde den uddannelsesmæssige kvalitet, der er unik sammenlignet med andre lande.

»Mobiliteten må vi som branche selv gøre noget ved. Bl.a. ved at gøre det til en betingelse for karriereudvikling, at man arbejder nogle år i udlandet og opnår den erfaring, som udlandsophold giver,« forklarer hun.

Kim Herforth Nielsen, leder af en anden international kendt dansk tegnestue, 3XN, er delvis enig. Men han savner først og fremmest, at nye danske arkitekter i uddannelsesforløbet har været i praktik på tegnestuerne, så de er bedre rustede, når de kommer ud i det virkelige liv.

Han oplever i øjeblikket, at de udenlandske ansøgere, han modtager, ofte er mere kvalificerede end danske – især når det kommer til byggeteknisk erfaring.

Meget hype

Jørgen Nyboe, partner i det kendte arkitektfirma PLH arkitekter, der arbejder med et bredt spekter af opgaver fra arkitektur, indretning, byggeherrerådgivning og industrielt design, har været i branchen i 40 år.

»Der er meget romantik forbundet med arkitektens verden. Det skyldes i stor udstrækning mediernes billede af unge smarte mennesker i et kreativt og dynamisk miljø. Selve arbejdet gengives meget sjældent. At slå igennem i arkitektfaget og som industriel designer i et område, som er yderst konjunkturbestemt, er benhårdt. Vi lever i bobler. Vi har netop overstået syv magre år, nu kommer der måske syv fede. Det afgørende for arkitekters gennemslagskraft både i Danmark og internationalt er ikke alene det kreative, men i høj grad evnen til at sælge og samtidig have et forretningsmæssig gen. Man skal ikke regne galt ret mange gange, før man er ude,« siger Jørgen Nyboe, der har set mange kranke skæbner i branchen, hvor den grundlæggende uddannelse ikke beskæftiger sig med penge og salg.

»Designere, der får en lampe antaget hos et firma, er ofte i den syvende himmel, men det kan de sjældent leve af det mere end et kvarter.«

Det skræmmer dog ikke Elsebeth Gerner Nielsen, rektor på Designskolen Kolding og tidligere kulturminister (R). Hun vil ikke skære i optaget af elever.

»Vi har via kampagner opnået, at ti procent af virksomhederne i Syddanmark er begyndt at arbejde mere med design. Undersøgelser viser, at de virksomheder, der aktivt arbejder med design, har klaret sig bedre igennem finanskrisen,« påpeger hun.

Hun henviser til, at Designskolen ikke er taxameterstyret som universiteterne: Derfor har Designskolen heller ikke en interesse i at optage flest mulige studerende.

»Vi har en bevilling til at optage 335 studerende, og det gør vi,« forklarer hun.

Selvstændige af nød

Arne Ennegaard Jørgensen, direktør i Forbundet Arkitekter og Designere, tror, danske designere og arkitekter kan skabe merværdi for Danmark. Han er modstander af at lægge et loft over uddannelsernes optag. Han erkender, at mange arkitekter og designere er selvstændige mere af nød end af lyst til at være iværksættere.

»De brænder for deres fag og har under studiet arbejdet flittigere end de fleste andre studerende. De kæmper for deres projekt. Det er en hård vej. Men der kommer som regel noget ud af det, hvis man ser det over et lidt længere tidsrum,« mener han.

Lene Espersen, nyudnævnt direktør for Danske Arkitekter er enig. Heller ikke hun vil skære i optaget, men sikre, at de arkitektstuderende bliver mere virksomhedsrettede under deres studieforløb.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen