Berlingske Business

Den »ikonoklastiske« kamp om helgenstatus

28BBMboeger-ulrik-joergense.jpg
Byline foto Berlingske. Bøger 2014. Ulrik Jørgensen.

En tidligere professor, to nuværende samt en celeber CEO konkurrerer om pladsen som den næste Harvard-helgen. Berlingske Business Magasin anmelder her tre ledelsesbøger fra Harvard Business Review Press.

Billedødelæggende, betyder det, altså ordet »ikonoklastisk«: Ham, som ødelægger religiøse billeder .

Indrømmet, jeg måtte selv en tur forbi ordbogen for at være sikker. Hvorfor det ord overhovedet dukker op i denne anmeldelse, og hvilke religiøse billeder der måske/måske ikke står for fald, kommer vi tilbage til lige om lidt.

Først til det, det handler om, nemlig tre nye strategibøger fra det hæderkronede forlag Harvard Business Review Press, der alle er landet på mit anmelderbord med hver deres opskrift på, hvordan man får succes.

Red Hat-topchefen Jim Whitehurst skriver om den åbne organisation. Tidligere Harvard-professor Benjamin Gomes-Casseres taler for, at man skal indgå strategiske partnerskaber. Og endelig har INSEAD-duoen W. Chan Kim og Renée Mauborgne støvet arvesølvet af og genudgivet 2005-bestselleren »Blue Ocean Strategy«, nu med nye kapitler.

Artiklen fortsætter under billedet
28BBMbøger-jim-whitehurst.jpg

Kongen af efeu-ligaen

Så hvem skal vi tilbede i denne omgang? Hvilken helgen skal vi hylde?

Svaret gemmer sig tilsyneladende bag de tykke mure på Harvard-universitet i Massachusetts, den ukronede konge af efeuindhyllede eliteskoler i USA.

Her stræber man efter veritas, altså sandheden, som mål for den højeste lærdom. Men sandhed er en svær størrelse at håndtere. Særligt, når flere sandheder konkurrerer om at være sandere end de andre, som det er tilfældet her.

Tag for eksempel Jim Whitehursts »The Open Organization«, hvis sandhed er troen på, at den klassiske hierarkiske organisa­tion er for langsom og ufleksibel til den moderne forretningsverden.

business-bøger

Whitehurst er CEO for softwarevirksomheden Red Hat, der lever af at sælge open source-software på baggrund af et verdensomspændende netværk. Red Hats raison d’être er altså samarbejde, åbenhed og det, amerikanerne ville kalde co-crea­tion, hvormed mennesker på tværs af grænser samles om at skabe noget nyt.

Dermed er det næppe overraskende, at Whitehurst advokerer for netop den åbne organisation, hvor strukturer er flydende, skabertrangen intakt og meritter det eneste, der virkelig tæller frem for anciennitet, position eller størrelsen på ens Audi.

Skulle man fremføre en kritik af White­hursts ideer, ville den da heller ikke gå på ideerne i sig selv. Den ville mere gå på det faktum, at de synes at klare sig bedst i en softwareverden som den, Red Hat lever i, frem for i en produktions-, medicinal- eller finansiel virksomhed, hvor der er nødt til at være styr på tingene, hvis hjulene skal køre rundt.

Det skal dog ikke skygge for, at White­hursts debutbog både er indsigtsfuld, velskrevet og læseværdig for de interesserede. Ikke revolutionerende, men så i hvert fald godt på vej.

Artiklen fortsætter under billedet
28BBMbøger-2-ny.jpg

Kloge-Åge bag mixerpulten

Det samme kan man desværre ikke sige om tidligere Harvard-professor Benjamin Gomes-Casseres’ »Remix Strategy«, der bærer undertitlen »the Three Laws of Business Combinations«.

På trods af det opfindsomme ordspil og den farverige forside dækker begrebet blot over det faktum, at virksomheder kan drage nytte af at arbejde sammen, mens undertitlen henviser til tre banale principper om, at samarbejdet bør designes, ledes og incitamentsstyres med henblik på at skabe værdi.

Disse teser er ifølge forfatteren fremkommet på baggrund af »årtiers konsulent­erfaring og akademisk forskning«. Altså må de være endegyldigt sande, forstås, og bogen er naturligvis også fyldt med eksempler på kommercielle partnerskaber, der gennem hhv. succes og fiasko bekræfter de opstillede regler.

04BUSSissel-Hansen.jpg

Måske derfor er der heller ingen grænser for, hvor klog Benjamin Gomes-Casseres er på andres vegne. Ligesom der ikke er grænser for, hvor mange fiaskoer der kunne være undgået, hvis virksomhederne blot havde fulgt bogens råd.

Sjovt nok rækker forfatterens begavelse ikke til at forudse, hvilke samarbejdsformer der i fremtiden vil forløses. Ligesom hans ekspertviden heller ikke går så langt som til at sige, hvordan dette »remix« skal fungere i en konkret situation.

Dermed er løftet om at hjælpe ledere med at designe en »sammenhængende strategi for værdiskabelse med eksterne parter« langt mere, end hvad bogens indhold reelt kan bære, og »Remix Strategy« ender derfor mest som meningsløse meninger på tom repeat.

Artiklen fortsætter under billedet
28BBMbøger-bog2-kim.jpg

Artiklen fortsætter under billedet
28BBMbøger-bog3-ny.jpg

Muh, siger koen

Så hellere falde tilbage på en sikker succes, hvilket Harvard-redaktørerne sandsynligvis også har tænkt, da de tidligere på året valgte at genudgive kultklassikeren »Blue Ocean Strategy«, der tog nullerne med storm.

Forfatterne er den efterhånden berømte INSEAD-duo, amerikanske Renée Mauborgne og koreansk-fødte W. Chan Kim, hvis finurlige fornavn leder tankerne hen på andre frygtede og feterede forbogstaver som J. Edgar Hoover, H. Norman Schwarzkopf eller Great Gatsby-forfatter F. Scott Fitzgerald, blot for at nævne nogle få.

Kan man beskylde forfatterne for at malke oceansuccesen?

Absolut ja! Men hvorfor i alverden skulle de ikke gøre det, når de nu har en succes, der gerne lader sig malke? Det er vel ikke anderledes end Star Wars nr. 7, Klovn Forever eller den udødelige CD med Abba Gold. Tryk på patten, så længe der er mælk!

pix-Amazon

Der er da heller ikke meget nyt under den franske sol i den nye »Blue Ocean Strategy«, der minder exceptionelt meget om den gamle: Hvis man vil overleve som virksomhed, skal man hele tiden søge mod de blå oceaner, hvor man har en unik markedsposition. Det gør man ved konstant at holde fokus på ideudvikling, strategisk fornyelse og en værdiskabelse, der i sig selv former kundernes behov. Det er vejen til succes, siger bogen.

Den første »Blue Ocean Strategy« udkom for præcis ti år siden, hvilket passer meget godt med den tid, det tager at slide en Ferrari op eller give dressurhesten gigt. Så selvfølgelig skal der hældes nye penge ind på kontoen, hvilket sikkert også sker denne gang.

Sagt med andre ord: Why fix it if it ain’t broke? – eller på fransk, tant que ça marche on ne touche à rien, som Renée og W. fornøjet siger til hinanden, forestiller jeg mig, mens de gadedrengehopper ned til sparekassen i Fontainebleau.

Malkning eller ej, 2Blue Ocean Strategy« er stadig en bemærkelsesværdig, beundringsværdig og uhyre kløgtig bog, hvis ideer absolut ikke er blevet mindre aktuelle på det årti, der er gået, siden verden først lærte dem at kende.

Tanken om, at konkurrenter ikke er nogle, man konkurrerer mod, men i stedet forsøger at gøre irrelevante, er absolut revolutionerende i al sin enkelhed. Den forandrer ikke bare strategien, forretningsmodellen og hele organisationens tankesæt. Den skaber også de strømninger i tiden, hvormed gamle markeder eroderer, og nye konstant dukker op.

pix-Amazon-kasse

Indflydelsesrig og ikonoklastisk

Nå ja, og så er der lige det med ikonoklasmen, ikke at forglemme, altså ødelæggelsen af religiøse billeder – et ord, der først blev brugt om den byzantinske billedstorm, men her bruges i overført betydning à la »den, der udfordrer det bestående«.

En sådan person er tilsyneladende strategiguru Gary Hamel, hvis hjemmeside jeg tilfældigvis ramte ind i, da han har været så venlig at stille op som forordsskribent for Jim Whitehursts åbne organisation.

»En af verdens mest indflydelsesrige og ikonoklastiske managementtænkere,« skriver Hamel på sin hjemmeside, der vel at mærke handler om ham selv! Jo jo, man skal ikke sætte sit lys under en skæppe, men så måske alligevel. I vores selfie-selviske, selvpromoverende, selvforelskede selvfordybelsescivilisation er der åbenbart ingen grænser for, hvor langt nogle mennesker vil gå.

Ikke desto mindre er ikonoklasmen netop det, der binder de tre strategibøger sammen, idet de på hver deres måde forsøger at udfordre det bestående: Den lukkede organisation, den ikke-samarbejdende organisation samt de røde oceaner, hvor virksomheder ender deres dage.

Hver især repræsenterer disse ideer et bud på, hvad der skal til for at skabe succes som virksomhed. De ikke sande eller falske, rigtige eller forkerte, snarere et øjebliksbillede af tidens trends.

Om ti år er det helt sikkert helt andre strømninger, der blæser gennem efeubladene i Massachusetts. Altså, med mindre oceankongerne igen er løbet tør for penge. Så tager vi runde tre.

Man skal jo have det godt, mens man er her – helgen eller ej.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen