Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Danmarks vækstvirksomheder rører atter på sig

ey
Carsten Collins partner i EY, fotograferet i firmaets hovedkvarter i København, i anledningen af, at Årets EY Entrepreneur of the Year-konkurrence bliver skudt i gang. Foto:

Et forsigtigt, men bredt forankret opsving i dansk erhvervsliv er det helt aktuelle billede, der har tegnet sig for revisionshuset EY under forarbejdet til dette års vækstdyst »EY Entrepreneur Of The Year«.

Dramatiske internationale begivenheder har igen og igen skudt forhåbninger om et nyt, vedvarende økonomisk opsving i sænk. Verdensøkonomien er endnu ikke kommet sig helt over konsekvenserne af finansernes fald tilbage i 2008.

Men bankerne er i dag i langt bedre form end tidligere. Der er luget godt og grundigt ud blandt virksomhederne i de brancher, som allerede haltede i de fede førkriseår. Endelig er de store koncerner trimmede og opkøbsivrige med svulmende reserver.

Problemet er bare, at sådan så det også ud for et års tid siden.

27BBMMichael-Mortensen.jpg

Alligevel er det gode nyheder at spore, når man dykker ned i det unikke talmateriale, som revisions- og konsulenthuset EYs store vækstkonkurrence, EY Entrepreneur Of The Year, kaster af sig.

Under arbejdet med at identificere de virksomheder, som lever op til konkurrencekravene om blandt andet 15 procents toplinjevækst, skaber EY sig nemlig et aktuelt øjebliksbillede af, hvor mange danske virksomheder der har succes, og hvor de geografisk er forankret.

Når man ser på det samlede antal virksomheder, der lever op til vækstkravene, så står det tydeligt, at pilen er på vej opad.

I år kunne 1.041 virksomheder klare kravene, og det er en fremgang på hele 28 procent i forhold til sidste år. Men udviklingen har dog ikke været entydig siden den helt store tilbagegang, der viste sig i kriseåret 2010, hvor blot 412 virksomheder kom over stregen. I årene herefter steg antallet for i 2013 og 2014 atter at blive bombet tilbage. I 2014 med 17 procent.

27BBMTrackunit3.jpg

At tilbagegangen nu er brudt, tilskriver partner og revisor Søren Smedegaard Hvid fra EY, at dansk erhvervsliv begynder at nærme sig en normaltilstand – dog uden at nå de prangende højder fra de brandvarme år lige op til krisen.

»Vi har ikke nået 2007-niveau endnu, og det tror jeg heller ikke, vi gør lige med det samme. Der havde vi alt andet lige over 1.500 kvalificerede på landsbasis, men vi er tilbage i det, man kan kalde et stabilt, godt år. Det er på niveau med 2012 og betydeligt bedre end sidste år,« sige Søren Smedegaard Hvid, der er EYs ansvarlige for den danske del af vækstkonkurrencen.

»Det er grundlæggende en meget positiv udvikling, og den ligger faktisk helt i tråd med den oplevelse, vi har i vores daglige arbejde. Her oplever vi en positiv atmosfære, hvor det er tydeligt, at der er lidt mere gang i hjulene end for bare et år siden,« tilføjer han.

27BBMib-Laursen1.jpg

Endelig, endelig

Hos organisationen Dansk Erhverv genkender markedsdirektør Søren Friis Larsen billedet af, at der endelig begynder at ske noget markant i erhvervslivet. Han er dog forsigtig med at indvarsle det opsving, mange har gået og sukket efter i årevis.

»Det store billede er i dag karakteriseret af den forsigtige, langsomme fremgang. Det er positivt, men armene er ikke kommet op over hovedet endnu. Dansk Erhvervs prog­nose for BNP-væksten lyder på omtrent halvanden procent. Det er ikke kinesiske rater, men trods alt fremgang,« siger han.

»Derfor er det også positivt at spore, at der er kommet flere vækstvirksomheder. Superligaen for erhvervslivet er blevet en anelse større. Og det er godt, både fordi det netop er den slags virksomheder, vi gerne vil have flere af, og fordi opgørelsen viser, at fremgangen sker på tværs af hele landet.«

Stigningen i antallet af vækstvirksomheder, opgjort efter EYs metodik, er gennemgående for alle de seks regioner, som revisionshuset opdeler landet i. Nogle regioner har dog oplevet en langt større stigning end andre.

27BBMnetcompany3.jpg

Kaster man et blik på vækstkortet, fremstår København umiddelbart som en af nationens stærkeste vækstmotorer. Det kommer næppe bag på mange, da Danmark i internationalt perspektiv er et hovedstadsdomineret land, hvor omtrent en fjerdedel af indbyggerne er bosat, og hvor en meget stor del af de statslige arbejdspladser ligger. Derfor er det også naturligt, at en stor del af det progressive erhvervsliv har valgt at kaste anker her.

Vækst i Jylland

Men EYs opgørelse viser faktisk, at Jylland i år indtager en stærk førsteplads. Selv om lidt under halvdelen af nationens indbyggere bor vest for Lillebælt, så huser Jylland i EYs opgørelse lidt over halvdelen af vækstvirksomhederne. Nærmere betegnet 534 styk mod 507 i Østdanmark.

At der tegner sig et billede af et Danmark, hvor der ikke er en tydelig udkantsproblematik, når det kommer til erhvervslivet, glæder såvel Dansk Erhvervs Søren Friis Larsen som EYs Søren Smedegaard Hvid.

Sidstnævnte noterer sig, at trods nogle regionale forskelle i branchesammensætningen, så er der indikatorer på, at dansk erhvervsliv samlet set fortsætter bevægelsen mod at blive mere højteknologisk og globalt orienteret.

»Flere og flere virksomheder har flyttet folk fra samlebåndet og ind på kontoret, hvor de laver strategiarbejde samt produkt- og markedsudvikling. Vi har stadig produktionsvirksomheder, men de outsourcer langt mere og tænker i langt højere grad end tidligere i skalering. En del af det går på automatisering herunder anvendelse af mere robotteknologi,« siger han og tilføjer:

»Det er en naturlig udvikling. Produk­tionsvirksomhederne er stadig centrale, men det er også vigtigt, at de er fulgt med tiden. Det er en udvikling, som startede lang tid før finanskrisen, men som blev accelereret af den. Og den udvikling er ikke slut.«

27BBMSvendsenSport2.jpg

Service og industri i nyt miks

Søren Friis Larsen fra Dansk Erhverv er enig og vurderer endda, at en stor, underliggende del af dansk erhvervsliv er i fuld gang med at ændre sin tilgang til, hvad business er. Han oplever, at den gradvise reform af erhvervslivet er i fuld gang med at nedbryde de klassiske brancheskel, man tidligere har brugt til at klassificere erhvervslivet.

»På sigt vil det virke anakronistisk at dele virksomheder op i service, industri osv. Det hele flyder mere og mere sammen. Allerede i dag identificerer vores medlemmer sig ikke nødvendigvis som det ene eller det andet. De rummer det hele,« siger han og tilføjer:

»Det, der kendetegner de virksomheder, der er længst fremme, er, at de lægger noget oven på et produkt. De gør det til en vare, man kan berige med en service. Og det er fremtidens tankegang. Der er grænser for, hvor mange fladskærmsfjernsyn en forbruger vil have i stuen. Men der er ikke grænser for, hvor meget indhold forbrugeren vil have på dem.«

27BBMOMT2.jpg

Når det er sagt, så understreger Søren Friis Larsen, at dansk erhvervsliv er midt i en udvikling, der ikke er tilendebragt endnu. Han vender som en sidste bemærkning blikket mod lovgiverne på Christiansborg. Hvis fremtidens vækstvirksomheder skal vokse sig til at blive nye nationalklenodier som Novo Nordisk og A.P. Møller – Mærsk, så skal politikerne være oppe på dupperne. Men de skal også tænke sig godt om.

»Det er altid et godt tidspunkt at se på, om erhvervslivets rammevilkår kan forbedres. Men lige nu handler det om at gribe en udvikling og understøtte den. Vi skal ikke vente, til en ny krise snapper os i haserne,« siger Dansk Erhvervs markedsdirektør.

»Hvis man skal se noget godt i et sløvt opsving, så er det, at der er tid til at få gennemtænkt og implementeret strukturelle reformer. Det er ikke et spørgsmål om at stimulere konjunkturerne og hælde mere benzin på bålet. Det handler om at fintune maskinen. Det er det, vi har brug for at gøre, hvis vi vil have flere vækstvirksomheder i fremtiden.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen