Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Byggematadoren taler sig til succes

casa

Michael Mortensen er en superiværksætter, der har skabt milliardværdier i ejendomsbranchen. Han er ordblind og må få andre til at skrive. Men han kan bygge. Da han var 15 år, tjente han mere end sin folkeskolelærer.

Michael Mortensen begyndte at arbejde i sin fars tømrerfirma i en alder af 13 år og grundlagde sin første virksomhed som 14-årig, Han er stærkt ordblind og må den dag i dag få hjælp til at skrive beskeder. Michael Mortensen, der i dag er 43 år, driver milliardselskabet Casa i Horsens. Han har tillige ejer­andele i adskillige virksomheder i ejendomsbranchen. Fra 1995 til 2008 var han hovedaktionær og adm. direktør i HusCompagniet, som blev solgt til først kapitalfonden Axcel, siden til den norske kapitalfond FSN Capital i 2011, hvor Michael Mortensen forlod selskabet helt.

Peter Sextus Rasmussen fra Samsøe & Samsøe sendte stafetten videre til dig. Han fortæller, at du har en fantastisk simpel tilgang til komplekse problemstillinger og er ved at skabe dig din anden store virksomhedssucces. Hvad er det, du kan?

Tak til Peter for at sende stafetten videre til mig. Jeg kan sætte mig ind i kundens behov og arbejde med et projekt uden at have en kontrakt. Når vi så har hjulpet vores kunde med fremdrift i opgaverne, har vi for det meste en kunde, der vil lægge opgaven hos os – og en loyal kunde i fremtiden. Giv noget, og langt de fleste vil give noget igen. Sådan finder vi vores kunder.

Du beskriver din ordblindhed som en styrke, fordi du bliver en mere nærværende chef. Kan du forklare det nærmere?

Jeg sidder jo ikke så meget bag min skærm. Jeg snakker med mine meget dygtige folk, med nye medarbejdere og kunder. Det bruger jeg min arbejdsdag på.

Som 15-årig tjente du mere end din lærer i folkeskolen. Det må have givet selvtillid i forhold til en vanskelig skolegang?

Jeg så det aldrig selv som et problem, at jeg ikke var god i skolen. Der var aldrig nogen, der gjorde det til et problem. Alle, jeg mødte på min vej, mente, at jeg nok skulle klare mig. Det tvang mig jo til at ansætte nogle dygtige folk i en tidlig alder.

27BBMPeter Sextus.jpg

Hvordan fik du overbevist andre om dit talent, når du ikke ligner den klassiske karrieretype med høj uddannelse og langvarige lederuddannelser?

Jeg skulle jo ikke overbevise nogen. Jeg har altid været selvstændig og har altid ansat folk, der var dygtigere end mig selv.

Du solgte HusCompagniet og stiftede Casa i stedet lige før finanskrisen. Hvad gjorde, at du slap gennem krisen med succes?

Hårdt arbejde, og at vi var til at stole på – en aftale er en aftale. Vi er kun gået ind i projekter, der giver overskud, ellers siger vi nej tak.

Fortrød du, at du solgte HusCompagniet?

Nej, det var det rigtige for mig at prøve noget andet i mit arbejdsliv.

I dag fejrer vi årets 100 talenter i Berlingske Business Magasin. Har du et råd til dem?

Et godt talent er vellidt i hele afdelingen/firmaet. Han/hun løber forrest og hjælper – også hvor man ikke regner med det.

Hvis du skal sende stafetten videre til en iværksætter. Hvem skal det være til?

Thomas Fog. Han er en gammel Horsens-dreng, der har taget springet og har været med til at starte Ravage, Restaurant PS – Bar & Grill , Lusso og Bar Central i København. Jeg kender lidt til den branche og har stor respekt for det, Thomas har gjort, for jeg ved, hvor svært det er. Han er god til at se rigtigt.

Jes Transbøl

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen