Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Barylen fortryder intet

Guldfuglen Jakob Baruël Poulsen blev suspenderet fra DONG, da topchef Anders Eldrup blev fyret. I dag er han chef for et af Europas mest ombejlede investeringsselskaber,­ og selvtilliden fejler ikke noget. »Vi har ramt en guldåre,« siger han. Opvæksten i landbruget, studentertiden i Finansministeriet, et delvis mislykket dotcom-eventyr og det tætte samarbejde med Anders Eldrup har givet Baruël Poulsen en ballast, som gør ham svær at matche – selv for de store internationale investeringsbanker.

Når 42-årige Jakob Baruël Poulsen skuer ud i horisonten fra sit glaskontor hos Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) på Langelinie kan han i klart vejr se Middelgrundens 20 kystnære vindmøller. De har stået der i 14 år og kørt upåklageligt til investorernes store tilfredshed. For ham er de et dagligt vidnesbyrd om, at Danmark og CIP har ramt en guldåre med off shore vindprojekter.

At han også selv har ramt en guldåre har der ikke været i tvivl om siden 12. marts 2012, da DONG-formand Fritz Schur fyrede sin adm. direktør, Anders Eldrup, for åben skærm. Angiveligt fordi Eldrup uden at orientere bestyrelsen havde tildelt Baruël Poulsen og tre af hans kolleger lønninger og bonusordninger i et omfang, som Schur og hans bestyrelseskolleger »aldrig havde set før«. Bl.a. havde Baruël Poulsen – også kaldet »Barylen« – krav på en fratrædelsesgodtgørelse på 20 mio. kr., uanset af hvilken årsag han eventuelt måtte forlade DONG.

Artiklen fortsætter under billedet
Jakob2
I hele sin karriere er Jakob Baruël Poulsen af sine samarbejdspartnere blevet komplimenteret for sin legendariske flid og skarpe intelligens, hvor han hurtigt skærer ind til benet og skiller klinten fra hveden. Foto : Søren Bidstrup

Jakob Baruël Poulsen blev hjemsendt og har siden undgået offentlighedens søgelys. Nu her tre år senere og efter et forlig med DONG om sin omdiskuterede fratrædelsesgodtgørelse har han indvilliget i at åbne lidt op – ikke om de begivenheder, der førte til hans afsked med DONG. Dem har han for længst lagt bag sig. Men om sit arbejdsliv, der har gjort ham og hans team af »guldfugle« til Europas mest eftertragtede investeringsselskab inden for vedvarende energi og infrastrukturprojekter.

I omegnen af 25 mia. kr. har CIP nu under forvaltning. Første fond blev etableret i 2012 med PensionDanmark som eneste investor. Senest har selskabet rejst sin anden fond på 15 milliarder kroner med midler fra danske pensionskasser og internationale institutionelle investorer. Selskabets første fond har allerede investeret i to store biomassekraftværker i England (sammen med danske B&W Contractors), en havvindmøllepark ud for den skotske nordøstkyst, en portefølje af seks engelske vindmølleparker og et transformeranlæg, der skal bringe strømmen i land fra en række tyske havmølleparker.

En lang række nye projekter er på tegnebrættet. I dag kommer kun tre pct. af verdens energiforsyning fra vedvarende energikilder. I Danmark er det 40 pct. Selv under de mest konservative scenarier vil der ifølge Jakob Baruël Poulsen være et stort marked for offshore vind i Nordsøen, ud for Østkina og måske ved USAs østkyst, hvor de tre hovedbetingelser for at etablere offshore vind med kommerciel succes er til stede:

  1. Masser af vind.
  2. Havområder med lavt vand og byggevenlig havbund.
  3. En stor befolkning og en stor industri i nærheden, der kan aftage strømmen fra havmøllerne.

»Når jeg er på privat besøg hos venner, beder jeg altid om at få lov til at besigtige husets energiforsyning. Jeg har lige været hos bekendte i Stockholm. Det er en fornøjelse at se, hvor mange af husets produkter der kommer fra Danmark, hvad enten de nu er fra Grundfos eller Danfoss eller en tredje dansk leverandør. Med det, vi har skabt i Danmark på bæredygtig energi, kan vi rejse verden rundt og ikke bare sælge viden, men også projekter. Meget af materiellet købes i Danmark og skaber arbejdspladser. Vi er kun i startfasen af en utrolig udvikling,« siger Jakob Baruël Poulsen, hvis titel nu er managing partner i CIP.

Møllen hjemme ved gården

Jakob Baruël Poulsen begyndte allerede at interessere sig for møller fra barnsben, da hans far i begyndelsen af 1980erne tog initia­tiv til at få stillet en 55 Kilowatt Nordtank-mølle op ved den fædrene gård på det frodige Vestmøn. Møllen blev omdrejningspunkt i en kulturkamp mellem øens lidt flippede tilflyttere og de lokale gårdejere. Mange ville være med i projektet, men tilflytterne mente ikke, at der måtte tjenes penge på den grønne strøm. Den diskussion fulgte den unge Jakob levende med i, når der blev holdt generalforsamling i møllelauget på kroen med spisning og dans efter timelange diskussioner om, hvorvidt man skulle stemme efter hoveder eller høveder.

I hele sin karriere er Jakob Baruël Poulsen af sine samarbejdspartnere blevet komplimenteret for sin legendariske flid og skarpe intelligens, hvor han hurtigt skærer ind til benet og skiller klinten fra hveden.

De egenskaber tilskriver han bl.a. sin opvækst i landbruget, hvor hans far drev en gård med kødkvæg.

»Hver dag skulle der renses op i stalden, fodres og gøres ved. Jeg var med tidligt fra morgenstunden. Landbrug er utroligt arbejdsintensivt. Og så er det jo en virksomhed, som skal fungere og hænge sammen. Hvordan – var det alt dominerende tema ved middagsbordet? Vi skal være glade for landbruget. Det har givet mangen en knægt en god start i livet.«

På Jakob Baruël Poulsen har opvæksten sat sig så meget aftryk, at han selv har købt en større gård med kødkvæg ved Slangerup. Driften er af tidsmæssige årsager forpagtet ud til en økologisk landmand.

Erhvervspraktik – bl.a. på Dagbladet Børsen og i Møns Bank – var dog med til at overbevise den unge Jakob om, at han ikke skulle være landmand, men hellere tage fat på cand. polit.-studiet.

Stimulanser hjemmefra har der givetvis også været, for Baruëls far er ikke en helt almindelig landmand. Sideløbende har han i en årrække virket som lektor i filosofi og historie.

Studentermedhjælp bag TDC-handel

Allerede i studietiden fik Jakob job i Finansministeriets syvende kontor, hvor han straks blevet fanget ind af de store udfordringer, der lå i at beregne, hvornår statsgælden ville være afviklet under forskellige rentescenarier.

Han var også med til at lave de første analyser af pensionsformuens udvikling i de tidlige 1990ere, hvor den store skelsættende aftale om arbejdsmarkedspensioner til almindelige danskere netop var blevet indgået.

»Vi forudså, at pensionsformuen ville vokse til flere tusinde milliarder – et ufatteligt stort tal dengang, men i dag er det blevet til virkelighed.«

Artiklen fortsætter under billedet
Jakob3
For Jakob Baruël Poulsen blev mytoys.de en indføring i en ny verden af digitale forretningsmodeller. Upsiden var stor, men den nordiske udgave af portalen måtte skrinlægges, fordi det aldrig lykkedes at få det danske og svenske postvæsen til at distribuere pakker til en konkurrencedygtig pris.

På et tidspunkt kom Baruëls chef, Per Bremer Rasmussen, der i dag er direktør i brancheorganisationen Forsikring og Pension, ind og efterlyste studentermedhjælpere, der ville arbejde med på statens forestående privatisering af Tele Danmark.

Baruël rakte hånden i vejret som den første. Og skønt han stadig var studerende, udarbejdede han i nært samarbejde med nuværende departementschef i Transportministeriet Jakob Heinsen grundlaget for salget af Tele Danmark til Ameritech. Bl.a. fik han i en til tider bramfri dialog med daværende Tele Danmark-chef Hans Würtzen og hans finansdirektør udvirket et stort aktietilbagekøb, der fik børskursen til at rette sig, så staten senere kunne få en ordentlig pris for Tele Danmark.

Det var da også Jakob Baruël Poulsen personligt, der fik til opgave at bære den check på 20 milliarder kroner, som staten modtog fra Ameritech, over i Nationalbanken.

»Det var datidens største virksomhedshandel. Jeg blev modtaget i Nationalbankens reception af tre direktører og to kontorchefer – hvoraf flere var mine lærere på universitetet. Sammen gik vi op på første sal, hvor jeg overvågede, at beløbet blev indtastet på statens konto. Det var en stor dag.«

02BUSjakob.psd

Siden kom Jakob Baruël Poulsen via konsulenthuset McKinsey ind i e-handel og iværksætteri. Han blev hyret af en tysk McKinsey-kollega til at udvikle en nordisk filial af mytoys.de – et af de få e-handelsselskaber fra dotcom-bølgen, som lever den dag i dag.

For Jakob Baruël Poulsen blev mytoys.de en indføring i en ny verden af digitale forretningsmodeller. Upsiden var stor, men den nordiske udgave af portalen måtte skrinlægges, fordi det aldrig lykkedes at få det danske og svenske postvæsen til at distribuere pakker til en konkurrencedygtig pris.

Arbejdede helst ikke med folk over 30

Den digitale erfaring blev til gengæld adgangsbilletten til DONG og det tætte samarbejde med Anders Eldrup, som siden skulle blive afsæt for Jakob Baruël Poulsens karriere.

»Anders Eldrup – den gang departementschef i Finansministeriet – havde lært på INSEAD, at der ville være betydelige besparelsesmuligheder i det offentlige, hvis man kunne digitalisere hele sektoren og lade borgerne betjene sig selv. Han hyrede mig ind til at arbejde med, hvordan det offentlige kunne tilrettelægge sin digitaliseringsstrategi.

Mit input var blandt andet, at det i praksis ikke var helt så enkelt, som man forestillede sig, men der kom da en strategi ud af det«, husker Baruël Poulsen.

Bl.a. lagde han grunden til digitaliseringen af det offentlige indkøb i SKI – det i dag så udskældte Statens og Kommuners Indkøb.

»Jeg gav også nogle råd om organiseringen, men de blev ikke fulgt,« noterer Baruël Poulsen. Og som flere gange under interviewet får han et drenget smil om munden efterfulgt af en høj latter.

»Det var også i de år, jeg gentagne gange sagde, at jeg aldrig gad arbejde sammen med folk over 30 år. Det har jeg senere måttet revidere.«

Da Anders Eldrup i 2001 blev direktør i DONG, tilknyttede han hurtigt den unge tidligere studentermedhjælper fra Finansministeriet. Det var egentlig meningen, Baruël Poulsen kun skulle hjælpe Eldrup i gang i seks måneder, men han blev hængende og fik ansvaret for forretningsudvikling. Det handlede om strategi og om at konsolidere den danske el-sektor.

Artiklen fortsætter under billedet
Jakob4
Jakob Baruël Poulsen understeger, at han har det fint med alt, hvad han har gjort i sin DONG-tid. Foto : Søren Bidstrup

Sammen med Eldrup kørte han Fyn og Jylland tyndt og forhandlede køb af el-selskaber dag ud og dag ind. Igen kom hans landbrugsbaggrund ham til gode.

»El-selskaberne blev i sin tid dannet af gårdejere, der stillede en generator op og lagde el-net ud til de deltagende bedrifter. Siden kom husmændene, daglejerne og byerne på. Den landbrugsmæssige arv er tydelig i el-selskaberne. Under hele konsolideringsprocessen lærte jeg, at det var et stort minus at komme fra København. Men det blev nok lidt opvejet af, at jeg trods alt kendte en del til landbrugsmiljøet.«

Konsolideringen af el-sektoren var tilendebragt i 2005 – en stor del af tiden blev ifølge Jakob Baruël Poulsen brugt på at få svenske Vattenfall lempet ud. Vattenfall overtog nogle få kraftværker i Danmark, men har siden trukket sig helt fra det danske marked.

asdf

Siden kom nye DONG-opgaver til – bl.a. forberedelsen af en børsnotering, som dog blev aflyst med finanskrisen, og indførelsen af en ny strategi for det nye samlede DONG. Det var også Baruëls opgave at sælge det nye fusionerede DONGs talrige non core assets.

»Det eneste land, hvor DONG ikke ejede aktiver, var groft sagt Vatikanstaten. Vi havde vindmøller i Grækenland, biomasseanlæg i Kina. Der var ikke den ting, der ikke var prøvet. Noget skulle bare lukkes, andet sælges. Heldigvis fik vi faktisk ganske gode priser for en del af aktiverne,« siger Jakob Baruël Poulsen

Var først skeptisk over for vindmøller

Hans anden store opgave var strategien, hvor han hyrede sin McKinsey-bekendt Christina Grumstrup Sørensen ind som medhjælp. Hun er i dag partner i CIP – i pressen kaldet »sølvspurven«.

»I strategiprocessen kom de første ideer om grøn vindmølleforretning på bordet. Især Thorkild Bendtsen, der kom ind i direktionen som repræsentant for energiselskabet E2, var en hård og vedvarende talsmand for grønne vindmølleinvesteringer. Jeg skal erkende, at jeg var ret skeptisk. Jeg havde svært ved at se økonomien. Men i løbet af 2007 lod jeg mig overbevise,« fortæller Jakob Baruël Poulsen.

Ikke alle vindmølleprojekter forløb dog lige godt. På et tidspunkt kom Anders Eldrup ind på Baruëls kontor, hvor han sad og læste i Financial Times, og sagde:

»Nå, du slapper nok af. Men kunne du ikke lige se på det her vindmølleprojekt – der er vist ikke så mange penge i det, som de lovede.«

Den Eldrup-bemærkning blev starten på en hektisk periode i Baruëls arbejdsliv. Han var nu både chef for DONGs corporate affairs og direktør i vindmølledivisionen.

»Jeg arbejdede meget intensivt i den tid. Men det var også i den periode, jeg fik sammensat det team af kolleger, som i dag udgør partnerkredsen i CIP. Jeg havde altså nogle ligesindede at delegere opgaver ud til. Det var en hård tid, og jeg krævede meget at folk – måske også for meget,« erkender Baruël Poulsen i dag.

Artiklen fortsætter under billedet
Jakob 5
Jakob Baruël Poulsen begyndte allerede at interessere sig for møller fra barnsben, da hans far i begyndelsen af 1980erne tog initia­tiv til at få stillet en 55 Kilowatt Nordtank-mølle op ved den fædrene gård på det frodige Vestmøn. Foto : Søren Bidstrup

Internt i DONG fik han hæftet det ikke så venligt mente tilnavn »Barylen« på sig. Det var måske ret nærliggende, men ikke første gang han havde hørt det. »Baryl« blev han første gang tituleret af den lokale sognepræst på Møn, da han under konfirmationsforberedelsen stillede for mange kritiske spørgsmål. Og præsten blev ham ikke mildere stemt, efter han senere kom til at køre præstens kat over med sin cykel.

I DONG-tiden stillede han også mange kritiske sprøgsmål til det, han fik forelagt. Derfor blev Baryl-navnet genopfundet.

»Jeg fik ikke altid sagt tak for indsatsen. Det øver jeg mig den dag i dag på at blive bedre til,« siger han.

Men det var også i de hårde arbejdsår, at resultaterne begyndte at vise sig. Den første store vindmølleparkhandel blev gennemført, Her lykkedes det ifølge Baruël Poulsen at skabe et mønster for de vindmølleprojekter, som siden er handlet i Nordeuropa.

Handlen vedrørte Nysted Havvindmøllepark, som DONG solgte halvdelen af til Pension Danmark.

At sammensætte sådanne handler drejer sig i første række om at minimere risici og placere risici hos dem, der er bedst egnede til at tage dem. Ved at fordele risici øger man projektets samlede værdi.

»Et pensionsselskab har interesse i et langsigtet stabilt afkast. Det kan godt tage risici på omfanget af strømproduktion og på valutaen. Produktionen kan prognosticeres ret præcist over tid, men svinger ligesom aktiemarkedet. Og valutarisikoen kender de. Den operationelle risiko – opsætningen af møllerne og driften – ligger derimod mest hensigtsmæssigt hos industrielle partnere.

Det gælder om at opliste og analysere samtlige risici, fordele dem og forhandle dem på plads, så alle parter bliver tilfredse.Vi lagde grunden ved Nysted-handlen og senere ved det engelske Walney-projekt, som fik anerkendelse fra mange sider,« siger Jakob Baruël Poulsen.

Det var formentlig i den periode, at Baruël fik tilbudt adskillige af de mange job i investeringsbanker og kapitalfonde, som over årene er blevet viftet ham om næsen.

Fortryder intet

Tiden efter Nysted-handlen og det engelske projekt er kendt historie. Anders Eldrup blev smidt på porten af bestyrelsen, og Jakob Baruël Poulsen blev suspenderet. Bestyrelsen var chokeret over Baruël Poulsens løn og hans bonusordninger. De andre i hans team forlod også DONG.

Anders Eldrups afsked endte i en voldgift, der senere på store stræk gav Eldrup oprejsning. Baruël Poulsen og hans team – Rune Roin, Torsten Smed og Christian Skakkebæk – dannede Copenhagen Infrastructure Partners med det første indskud på seks mia kr. fra Pension Danmark.

Jakob Barüel Poulsen.

Baruël Poulsen vil ikke i detaljer kommentere sin dramatiske afsked med DONG. Han henviser i stedet interesserede til at læse voldgiftskendelsen i Eldrups sag.

»Jeg er godt tilfreds med, at Eldrups sag faldt ud, som den gjorde. Jeg kan læse i voldgiftskendelsen, at jeg selv og vores team fik en aflønning, der svarer til de ekstraordinære resultater, vi opnåede. Jeg er vel en af de få her i landet, der har en højesteretsdommers ord for, at jeg har fået løn som fortjent. Jeg og mit team knoklede i døgndrift for DONG og fik mange jobtilbud i den periode. Selvfølgelig skulle der noget ekstra til for at holde os i DONG.«

Jakob Baruël Poulsen understeger, at han har det fint med alt, hvad han har gjort i sin DONG-tid.

Hvad han medbringer fra sin lange tid i DONG, er først og fremmest en stor erfaring i at skrue energihandler sammen.

»Vi havde også et enestående godt netværk. Det har vi taget med over i CIP. Der er ingen i den nordeuropæiske energibranche, som er værd er kende, der ikke kender os. Vi får præsenteret alle projekter.«

»Vi fik også i DONG-tiden forfinet vores evne til at skrue projekter sammen. I dag er vi i CIP helt klare på, hvem vi vil indgå aftaler med, om hvad, og hvordan vi vil gøre det. I de projekter, vi indgår, handler det om politik, regulering og kommercielle risici. Vi er i vores team stærke på alle områder baseret på solid erfaring, og det vil bære os yderligere frem, nu hvor vi arbejder i CIP-regi.«

Interviewet er slut. Baruël Poulsen skal videre i dagens møderække. Et par projekter skal vendes med de nærmeste medarbejdere og en vigtig forhandling forberedes.

Selv om han er stærkt optaget af vind og infrastruktur, spænder hans interesser vidt. Jakob Baruël Poulsen og hans forfædre er ud af fransk huguenot-slægt, der bosatte sig i Fredericia og omegn i 1700-tallet. De var driftige udvandrere fra Frankrig, drevet væk af religiøs diskrimination, fordi de var protestanter. De var inspireret af reformatoren Calvin og hans berømte hårde arbejdsmoral, som Baruël Poulsen også er i besiddelse af.

Derfor bliver det sent, inden Baruël når hjem til gården i Slangerup. Måske bliver der lidt tid til familien. På natbordet venter den burmesiske demokratiforkæmper Aung San Suu Kyis erindringer og en bog om, hvordan briterne koloniserede Afrika. I dag er det havene, man koloniserer med vedvarende energi. Men der kan sagtens være inspiration at hente i fortiden, selv om det i dag snarere gælder nyt vand end nyt land.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen