Berlingske Business
18:04Britisk modekoncern i frit fald efter triste salgstal

Anmeldelse: Et Versailles-hus eller en papkasse

Et Versailles-hus eller en papkasse - 3
Overskrift
Foto:
Et Versailles-hus eller en papkasse - 2
Overskrift
Foto:
Et Versailles-hus eller en papkasse - 1
Overskrift
MIni-versailles: USAs angiveligt største private hjem på 8.000 kvm under opførelse på en ø ud for Florida: Foto: PR Foto:

Ulighed er et hot TV-emne for tiden. En ny murstenstung bog om ulighed sætter fokus på rig og fattig på langt mere akademisk måde. Berlingske Business Magasins anmelder, Ulrik Jørgensen, giver fem stjerner til professor Anthony B. Atkinsons bog "Ulighed - hvad stiller vi op?"

Den tidligere Miss Florida, Jackie, står og kigger ud over bugten fra sin private ø. »Det er en rar udsigt,« siger hun. »Jeg ville elske at bo her resten af livet.«

Hun har netop fået at vide, at bankerne har smækket kassen i for hende og hendes 30 år ældre mand David, som har opbygget verdens største resort af timeshare-lejligheder. Det gik ellers lige så godt. Huset var sat til salg og et nyt under opførelse, et mini-Versailles på 8.000 kvadratmeter, der efter færdiggørelse ville være det største private hjem i hele USA. Men nu ramler alting. De 19 tjenestefolk må fyres. Kinesisk marmor for 5 millioner dollar står i garagen og samler støv.

»Jeg er ikke dum,« siger Jackie og retter på sit afblegede hår. »Men når man ikke får noget at vide, så virker man dum.«

Jeg faldt tilfældigvis over denne dokumentar, eller hvad man nu skal kalde den, fordi Danmarks Radio p.t. kører et tema om de såkaldte superrige, og fordi dette tema harmonerer bemærkelsesværdigt godt med både nærværende magasin, samfundsdebatten generelt og ikke mindst Anthony B. Atkinsons murstenstunge bog om ulighed, der netop er landet på mit bord.

25BBMhilfiger.jpg

1000 kroner i sedler. Ialt er her fotograferet 250.000 kroner.

Som jeg sidder der og klikker mig rundt i DRs digitale sendeflade, indser jeg pludselig, at dokumentaren om David og Jackie blot er en lille del af en enorm mængde fjernsyn, der beskæftiger sig med forskellen på rig og fattig – ja, faktisk så stor en mængde, at man fristes til at konkludere, at ulighed som emne er særdeles hot.

På den ene side er der fattigdomspornoen, altså udstillingen af underklassens sociale problemer.

Under denne kategori falder mediefænomener som Fattig-Carina og Dovne-Robert, men også dramatiserede programmer som »Blok på bistand«, »I hus til halsen« eller »På røven i Nakskov«.

I modsatte ende af spektret finder vi de lige så opstillede dokumentarer om verdens økonomiske magtelite, som DR har samlet under temaet »ekstremt rig«.

Der er dokumentaren om snyderen fra Wall Street, serien om »Livet som milliardær« eller programmet om milliardærhotellet Burj Al Arab i Dubai.

25BBMHennning-Arp-Hansen.jpg

Som om disse udsendelser ikke var nok, har DR også lavet sin egen programrække med titlen »Den rigeste procent«. Jeg giver op efter 10 minutter, men når dog at høre journalisten fortælle, at hun »igennem længere tid« har forsøgt at få et interview med Saxo Bank-stifter Lars Seier Christensen, mens hun demonstrativt parkerer sin rustne Citroën Berlingo ved siden af en sort Lamborghini uden for bankens domicil. Gab, hvor er det bare karikeret!

I virkeligheden, finder jeg senere ud af, er programmet »Den rigeste procent« en videreudvikling af et engelsk koncept, der hedder »De superrige – og os«, som jeg med stor fornøjelse kaster mig over. Hvis man mener, at DR skruer for højt op for de dramatiske virkemidler, så hør bare her.

Introbillede: En helikopter letter. Speaker med dommedagsstemme: »De superrige tager over«. Kameraet flyver hen over Londons finanscentrum. Cut til forretningsmand: »Sådan nogle som mig tjener 10-20.000 dollar i timen«.

Nyt baggrundsbillede: Vi ser en balsal på et slot. »85 mennesker ejer det samme som halvdelen af jordens befolkning,« siger speakeren. En mand med sorte designerbriller ser rundt på guldmøblerne og griner hånligt: »Det her kan man ikke købe i Ikea, haha«.

Nu til kontrasten. En dame skubber en klapvogn foran sig indeholdende et barn og en pakke toiletpapir af tvivlsom kvalitet. Speaker: »Aldrig før har pengene været så polariseret som nu«.

25BBMMartin-Busk-email.jpg

Cut til økonom-lignende mand med en blå skjorte, der tydeligvis er et par numre for stor: »Det 21. århundrede er den mest ulige periode i verdenshistorien,« konstaterer han tørt.

Tilbage til værten, der går ned ad en gade og ser eftertænksom ud: »Mit navn er Jacques Peretti. I denne serie ser jeg på, hvordan de superrige har forandret England.«

Nu billeder af luksusbutikker i det centrale London, mens værten stiller det retoriske spørgsmål: »Men gør de os virkelig rigere, eller skaber de et mere opdelt samfund?« (Gæt selv!)

Cut til et nedslidt hus i provinsen. Udenfor står to overvægtige kvinder og gør deres bedste for at se indignerede ud:

»Borgmesteren sagde bare: Hvis I ikke har penge til at bo her, så er det bare ærgerligt,« siger den ene, mens den anden kigger væk.

dollars

Midt i hele denne mediemaskine af tåbelig TV-dramaturgi finder vi så Anthony B. Atkinsons murstensværk »Ulighed – Hvad stiller vi op«, på engelsk »Inequality – What Can be Done«. Den er naturligvis af en helt anden kvalitet og kaliber, men ikke desto mindre fabulerer bogen over præcist de samme temaer, nemlig forskellen på rig og fattig, hvorfor den bliver større og større, og hvad konsekvenserne for vores samfund så er.

Anthony B. Atkinson er selv en del af verdenseliten af berømte professorer og har forsket i ulighed og fattigdom i næsten et halvt århundrede på Oxford Universitet.

»Ulighed – Hvad stiller vi op?« er da også en tour de force i makroøkonomisk ulighedsteori fra de seneste 30 år: Fra markedskræfter, nationalindkomst, konkurrencepolitik og beskæftigelse til skattemodeller, indtægtsbestemmelse, globale forpligtelser og social sikring.

Dermed er den ikke bare et vidnesbyrd om, at uligheden er svær at styre, men også at den i sig selv er en uhyre kompleks størrelse at få armene omkring, eftersom den består af hundredvis af sammenfiltrede komponenter, der ikke umiddelbart og utvetydigt lader sig måle.

Anthony B. Atkinsons bog er akademisk, når akademisk er bedst og værst.

Bedst, fordi den er exceptionelt grundig og veldokumenteret på alle fronter. Værst, fordi den samtidig er så gumpetung i sit sprog, at man burde have haft en dygtig journalist med på sidelinjen, men det er selvfølgelig noget, vi må bebrejde originaludgaven fra USA.

pix-pikitty

Når »Ulighed« så alligevel ikke er en traditionel teoribog, skyldes det, at Atkinson selv opstiller 15 forslag til en mere rimelig fordeling af goderne – alt fra garanteret offentlig ansættelse og national mindsteløn til topskattesats, progressiv ejendomsskat samt etableringen af en offentlig investeringsmyndighed.

Atkinson indrømmer da også, at flere af forslagene sandsynligvis vil møde hovedrysten i de forskellige regeringskontorer, men det afholder ham ikke fra at fremsige dem. Hvorfor skulle det egentlig også det, når han nu som 70-årig – går jeg ud fra – er ved at overdrage sit akademiske livsværk til kræfter, der er yngre end han selv?

Tilbage står så spørgsmålet om, hvad man kan gøre ved uligheden, og om man overhovedet kan gøre noget ved den, eftersom de rige sandsynligvis har tænkt sig at blive rigere, omfordeling eller ej.

Atkinson selv er delvist fortrøstningsfuld: Hvis vi er villige til at acceptere, at ressourcerne må fordeles mere ligeligt, er der afgjort et grundlag for optimisme, skriver han på sidste side af sit værk. Men mellem linjerne kan man læse, at det bliver overordentligt svært.

Optimist, ja, det må man være, selv når det ser allerværst ud. Det kan selv David og Jackie fra TV-programmet nævnt i indledningen skrive under på. De vristede sig nemlig fri af krisen, reddede ægteskabet og fik alle deres milliarder tilbage.

Ja, faktisk går det så godt, at Versailles-huset på 8.000 kvm efter sigende er klar til indflytning allerede i 2016. Miss Florida er spændt. Drømmen gik i opfyldelse.

Hun kan næsten ikke vente.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen