Berlingske Business
08:24Pilen peger opad for danske aktier efter Trump-succes

Nu får kvinderne deres egen skræddersyede lederuddannelse

Billede
Overskrift
Tine Villumsen fortæller om en ny lederuddannelse for kvinder.
 

Mærsk, Tryg, McKinsey og PWC bakker op om en ny lederuddannelse skræddersyet til kvinder.

En splinterny, specialdesignet lederuddannelse eksklusivt for kvinder skal udvikle Danmarks næste generation af kvindelige topledere. Bag initiativet står foreløbig Mærsk, ­forsikringsselskabet Tryg, revisionshuset PwC og konsulentfirmaet McKinsey sammen med Dansk Erhverv og AVT Business School, som vil flyve højt kvalificerede undervisere ind fra topuniversiteter som Harvard, Oxford og ­Insead.

Initiativtager er Tine Arentsen Willumsen, oprindelig marketingspecialist og netop vendt hjem til Danmark efter mange år i udlandet, hvor hun bl.a. har arbejdet for B&O og for ­diamantkoncernen De Beers. Via sit firma ­Above & Beyond er det lykkedes hende at samle foreløbig en håndfuld store virksomheder i initiativet Danish Diversity Council (DDC), som i samarbejde med AVT Business School har skræddersyet Women’s Leadership Program.

»Baggrunden for den nye lederuddannelse er, at de store virksomheder i Danmark ikke har ordentligt fat i hele talentmassen, selv om det er meget, meget vigtigt, at de får alle de veluddannede talenter, de har behov for. ­Også samfundsmæssigt er det et problem, at ­Danmark har nogle af de mest veluddannede kvinder i verden, men ikke formår at forfremme dem op gennem organisationerne,« siger Tine Arentsen Willumsen.

A.P. Møller - Mærsk skuffer i andet kvartal RB PLUS 750 millio

»Næsten halvdelen af de dygtige unge mennesker, som de store virksomheder rekrutterer, er kvinder. Det er næsten samme tal i alle virksomheder, uanset om vi snakker revision, shipping eller handel. Men bl.a. McKinsey-undersøgelser viser, at virksomheder har svært ved at holde på kvinderne,« forklarer hun.

Hos Mærsk kender adm. direktør i Mærsk Supply Service, Jørn Madsen, godt det mønster: »Ubevidste fordomme om, hvordan en leder ser ud, eksisterer også hos Mærsk, og de kan hindre kvinder i at opnå ledelsesposter,« siger han.

Tine Arentsen Willumsen forklarer, at der er to kritiske tidspunkter i kvinder liv, hvor karrierejobbet typisk fravælges: »Det ene, når de bliver forældre. Gennemsnitsalderen for at få børn ligger over 30 år, hvor kvinderne har rigtig travlt karriere­mæssigt. Så hvis ikke baglandet er i orden, og manden og kvinden står sammen, så er det en stor udfordring at klare både karriere og familie.«

Entering car

Føler at have svigtet familien

Det andet kritiske punkt indtræffer, når kvinderne er oppe i 40’erne og er kommet rigtig langt i karrieren. Ofte har de nået et niveau med ganske få kvinder, og de føler måske, de gennem lang tid har svigtet familien. »De er typisk placeret lige under topledelsen, vice presidents eller senior managers og havner i en meget mandsdomineret kultur. Så vælger mange at gå, fordi de ikke synes, at det er det værd,« siger Tine Arentsen Willumsen.

Med denne baggrundsviden mener hun, at det er meget vigtigt, at virksomhederne giver kvinderne en god grund til at blive i jobbet, og det har toplederne indset.

»For virksomhederne handler det om at geare op og være fremtidens arbejdsplads for alle talenter,« fastslår hun.

Tine Arentsen Willumsen ser det som af­gørende, at toplederne er med i det nye initiativ, og derfor er der etableret en CEO-komité, The Danish Diversity Council (DDC), hvor virksomhedernes topchefer mødes to gange årligt. Intentionen er, at toplederne skal lære noget om diversitet og inkluderende ledelse samt tage kontakt til politikere og diskutere samfundets barrierer for kvinders karriere.

xx

»Så har de mulighed for at snakke bedre børnepasning og skattefordele vedrørende hjælp i huset osv. Det er vigtige faktorer, som kan bidrage til at give de kvinder, som ønsker det, mere tid til jobbet,« påpeger Tine Arentsen Willumsen.

CEO og senior partner i PwC, Mogens ­Nørregaard Mogensen, giver følgende forklaring på, hvorfor PWC støtter DDC: »Det er ikke blot en udfordring i vores egen branche at få flere kvindelige ledere, men i samfundet som helhed. Ved at udveksle synspunkter, erfaringer og viden med andre tror vi på, at vi kan være med til at finde nye løsninger.«

 

Kurser fungerer bedre uden mænd

Men hvorfor har kvinderne brug for at gå på lederkursus uden deres mandlige kolleger?

»Nogle undervisningsforløb fungerer bedre, uden der er mænd til stede. Vi vil f.eks. kigge på, hvordan kvinder kommunikerer og måske bliver misforstået i et mandsdomineret ledelseslag, og hvordan de planlægger karriere sammen med familien. Selv topkvinder taler meget hurtigt om deres børn, når der ikke er mænd til stede. Uden mænd kan vi berøre nogle af de tabuer, som optager kvinder,« mener Tine Arentsen Willumsen.

Det første hold på 25 kvindelige talenter ­begynder på DDCs Women’s Leadership Program til januar. Kurset løber over et år og omfatter otte-ti dage og koster virksomheder omkring 110.000 kr. pr. deltager inklusive et mentorprogram med både mandlige og kvindelige topledere. Tine Arentsen Willumsen er i dialog med en større kreds af virksomheder, som hun forventer kommer ombord i løbet af ­efteråret.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen