Berlingske Business
17:42

Hvordan skal karrierekvinden klæde sig: Minimand eller forfører?

xx
Overskrift
Birgitte Baadegaard, karrierecoach og forfatter og Lone Thage-Jøgensen, adm. direktør CSC.
Minimand eller forfører? - 1
Overskrift
Storbritanniens nye premierminister Theresa May kombinerer klassiske power suits i mørke farver med leopard-pumps ellerchunkyhalskæder i guld. Hendes påklædning signalerer: Jeg mener det alvorligt, men jeg nyder alligevel at være kvinde, vurderer professoren. Foto:

Neutrale jakkesæt og flade sko – eller korte skørter og høje hæle? Der er endnu ingen etableret dresscode for karrierekvinder. Læs vurderingen af fem danske kvindelige lederes tøjstil.

Det er snart 30 år siden, at filmen »Working Girl« havde premiere. »You wanna be taken seriously, you need serious hair,« sagde Melanie Griffith i 1988. Men i dag snart 30 år senere kæmper karrierekvinder fortsat med at finde frem til den mest hensigtsmæssige dresscode på jobbet.

For hvordan skal man klæde sig, hvis man vil frem i en mandeverden? A la Angela Merkel med klassisk jakkesæt i en neutral farve, praktisk frisure og flade sko? Eller a la Helle Thorning med korte kjoler, stramtsiddende jakker og godt med makeup?

Ingen af delene, siger professor i sociolingvistik Judith Baxter, som i mange år har forsket i, hvordan businesskvinder agerer og taler.

Entering car

Hun råder de professionelle kvinder til at finde en vej midt imellem. En kombination af maskuline og feminine elementer i påklædningen kan give karrierekvinderne en fordel i forhold til mændene, fordi kvinderne har flere strenge at spille på. Dermed kan kvinderne udfordre de kønsstereotyper, som professionelle kvinder ifølge Judith Baxter ofte presses ind i som enten jernkvinde, moder, kæledyr eller forfører.

Judith Baxter er professor emeritus på Aston University i England. Hun har i mange år forsket i, hvordan professionelle kvinder agerer og taler på jobbet, og hun drager paralleller fra sin forskning i, hvordan karrierekvindere taler, til hvordan de klæder sig.

»Der findes ingen etableret dresscode for, hvordan karrierekvinder skal gå klædt. Modsat hvad der gælder for mændene, som blot kan ty til forskellige varianter af jakkesæt og slips,« siger hun.

laura

»Kvinder i forretningsverdenen er stadig et relativt nyt fænomen, og der er mere flydende standarder for dem end for mænd. Kvinderne eksperimenterer stadig og udforsker forskellige muligheder,« forklarer Judith Baxter, som har identificeret to versioner af forretningskvindens dresscode:

»I den maskuline ende optræder kvinderne som kopier af mænd og klæder sig i tøj, som minder meget om mandens jakkesæt med flade sko, habitjakke med bukser eller nederdel og skjortebluse. De ønsker ikke opmærksomhed og vil helst bare blende ind.«

»I den feminine ende vælger kvinderne derimod at skille sig ud. De fremhæver deres kvindelighed med kjoler i stærke farver, korte skørter og højhælede sko. De tiltrækker sig opmærksomhed – ikke bare på grund af deres kvindelighed, men på grund af deres sexappeal,« siger Judith Baxter, som undrer sig over, at nogle professionelle kvinder optræder med nøgne arme og ben under korte skørter. »Det ville være utænkeligt at se en forretningsmand i korte bukser – undtagen som en joke,« siger hun.

Billede

Ifølge professoren er hverken den udpræget maskuline eller den udpræget feminine tøjstil egnet til at fremme kvindernes vej op ad karrierestigen. Men hvis den helt rigtige måde at klæde sig på findes, hvordan er det så?

»Frem for at fremstå udpræget maskulin eller feminin bør kvinderne kombinere begge elementer. Det giver dem en fordel i forhold til mænd, fordi kvinderne har større muligheder for at udtrykke sig. Jeg har set succesfulde forretningskvinder bruge deres påklædning til at gøre netop det,« siger Judith Baxter og nævner to eksempler fra Storbritannien:

Topchefen i Royal Mail, Paula Vennels, kombinerer en højrød kort kjole med en seriøs og skarp korthårsfrisure. Hendes udseende signalerer: Jeg nyder min kvindelighed, men tro ikke, at du kan løbe om hjørner med mig!

Storbritanniens nye premierminister Theresa May kombinerer klassiske power suits i mørke farver med leopard-pumps ellerchunkyhalskæder i guld. Hendes påklædning signalerer: Jeg mener det alvorligt, men jeg nyder alligevel at være kvinde, vurderer professoren.

Hjemme i Danmark er de professionelle kvinder uenige om, hvorvidt udseende har betydning for karrieren. Berlingske har via en spørgeskemaundersøgelse blandt mere end 800 professionelle kvinder tilknyttet avisens netværk, hvoraf 332 har svaret, tegnet et unikt portræt af danske karrierekvinder. Ud over arbejdstid, løn, barsel og uddannelse har vi spurgt dem til betydningen af kvinders udseende på jobbet.

 Malou Aamund ved en Berlingske Nyhedsmagsin Talent100-konference

Over 40 pct. af respondenterne mener, at kvinders udseende betyder mere end mænds. Men andre 40 pct. er uenige i dette. Berlingske har mødt to kvinder, som begge mener, at udseende, påklædning og stil er meget vigtigt for professionelle kvinder. Men de forfølger vidt forskellige påklædningsstrategier.

Lone Thage-Jørgensen er direktør for forretningsenheden Cloud i den amerikanske IT-gigant CSCs nordiske region. Hun hører til de erhvervskvinder, der mener, at de professionelle kvinders udseende på godt og ondt har betydning. Selv klæder hun sig helt konservativt.

Ifølge Lone Thage-Jørgensen er det en fordel at følge samme dresscode som mænd.

»I en amerikansk virksomhed er det vigtigt, at man har den rigtige fremtoning. Helt bevidst går jeg altid i mørke jakkesæt og flade sko. I en forhandlingssituation handler det om at møde sin modpart ligeværdigt, og med mine 178 centimeter behøver jeg ikke ligefrem yderligere højde for at få mit budskab igennem,« siger hun.

Hun fortsætter: »Jeg føler mig godt tilpas med den dresscode, hvilket er heldigt for mig, men det er ikke alle, der har det på samme måde. Jeg oplever, at de færreste kvinder klæder sig som jeg, og internationalt møder jeg en meget blandet dresscode.

Min erfaring i en mandsdomineret it-verden er, at en kvinde, der klæder sig feminint, risikerer, at fokus fjernes fra hendes faglighed til hendes udseende. Mange kvinder er ikke opmærksomme på, at det kan sende et forkert signal.

Jeg ønsker ikke, at min påklædning skal stå i vejen for mine mål. At det for mig samtidig er komfortabelt, er i princippet underordnet, for i virkeligheden vil jeg blot respekteres for det, jeg kan, og ikke hvordan jeg ser ud. Det handler om at fremstå professionel og kompetent, ligesom CSC er en faglig dygtig organisation, som jeg repræsenterer. Sagt på en anden måde: Opmærksomhed er ikke det samme som respekt,« siger Lone Thage-Jørgensen.

wilms

Birgitte Baadegaard, som er karrierecoach og forfatter, har valgt den modsatte strategi. Hun insisterer på at klæde sig kvindeligt og går stort set altid i nederdel eller kjole:

»Jeg insisterer på min kvindelighed. Det er helt bevidst, for jeg vil nødig associeres med en minimand. Samtidig er jeg bevidst om ikke at være for nedringet, for det skaber unødig distraktion. Desuden skal der ikke associeres til betonfeminist. Jeg skal signalere business, for det er det, mine budskaber handler om,« siger hun.

Birgitte Baadegaard finder det vigtigt at tale om karrierekvinders påklædning: »Vi skal være bevidste om, at vi bliver målt på en anden måde end mænd. Når jeg er ude til møder, bliver mit udseende jævnligt kommenteret. Kvinders udseende er ofte en form for »objektivt succesparameter« på jobbet, hvilket ikke er o.k., men det er sådan, virkeligheden er.«

»Der er mange kodeks, man skal være bevidst om, og i dansk erhvervsliv bevæger kvinder sig på en smal sti. Er man for maskulin, så ligner man en minimand, er man for spraglet, en papegøje. Er man klædt i løse gevandter, så er man for flippet og for lidt autoritær, og er man for nedringet, så er det billigt. Kvinder bliver bedømt på påklædningen hele tiden,« siger Birgitte Baadegaard.

Hun blev selv udsat for Facebook-kritik for nylig, da hun optrådte på Berlingskes forside i sort kjole med bare arme og ben. »Det sender stærke signaler, hvordan vi som professionelle kvinde klæder os. Derfor skal vi være meget bevidste om, hvad vi ønsker at signalere,« siger Birgitte Baadegaard.

Men er det i virkeligheden ikke nemmest blot at hoppe i mændenes habit?

Sanne Udsen er en af forfatterne bag »Håndbog for karrierekvinder«, som flere gange har vakt debat, siden den udkom første gang i 2000. Hun mener, at selv karrierekvinder har svært ved at opgive at klæde sig i tøj, som gør dem feminine og tiltrækkende.

»Mænd elsker uniformer, der signalerer position. Kvinder nærer en modvilje mod uniformer, fordi de ønsker at signalerer personlighed og understrege deres kvindelighed,« forklarer hun.

»Magt gør mænd seksuelt tiltrækkende. Habitten signalerer magt, og derfor er mænd i jakkesæt tiltrækkende. Men sådan virker det ikke for kvinder i forretningsverdenen. For det første er det svært at »oversætte« habitten. For det andet er det – i hvert fald for nogle – svært at erkende, at det er nødvendigt. »

Nogle steder overtager kvinderne mændenes uniform uden problemer: »Kvindelige læger har selvfølgelig overtaget de mandlige lægers kittel, fordi den signalerer position. De vælger ikke i sygeplejerskernes dragt!« påpeger Sanne Udsen.

31BUSLone-F-nss-Schroeder-1.jpg

Berlingske har bedt Judith Baxter kommentere fem kendte danske kvinders udseende og tøjstil på basis af en Google-søgning på fotos af dem. Judith Baxter kender ingen af dem på forhånd. Ingen af kvinderne har ønsket at kommentere Judith Baxters kommentarer

Om tidligere socialdemokratisk statsminister Helle Thorning-Schmidt, nu international topchef i Red Barnet:

Artiklen fortsætter under billedet
helle
Helle Thorning-Schmidt.

»Når det gælder Helle Thorning- Schmidt, er det min fornemmelse, at hun som leder er gået meget målbevidst efter stereotypen »forfører«. Bemærk, at én artikel beskriver hende som en femme fatale. Hun går i stramt tøj, silkebløde, farverige jakker og farligt høje hæle. Dette understreges yderligere af det skinnende, blonde hår og kraftige makeup. Problemet med denne tilgang til påklædning er, at hun vil blive bedømt som kvinde først og først dernæst for sine kompetencer. Hun kan opfattes som seksuelt udfordrende for såvel kvinder som mænd. Hun kan beholde visse elementer af denne stil, men burde nedtone andre såsom de skinnende materialer.«

Om Eva Berneke, topchef i IT-giganten KMD:

Artiklen fortsætter under billedet
eva
Topchef i KMD, Eva Berneke Foto : Liselotte Sabroe

»Eva Berneke rammer helt rigtigt. Hun er så heldig at have et udseende som en filmstjerne, men det virker ikke, som om hun bevidst gør brug af det. Hendes lange, blonde hår og omhyggeligt doserede makeup antyder, at hun ikke afviser sin egen femininitet. Hun ønsker at udtrykke, at hun er en attraktiv kvinde med brugen af diskrete, men dyre smykker, høje hæle og den lejlighedsvise silkebluse. Men hendes stil er aldrig eksplicit sexet, fordi hun balancerer de feminine elementer med sobre, mørke nederdele, korte, taljeløse jakker og skjorter. Hendes udseende siger: »Jeg vil gerne fremstå attraktiv, men ikke på bekostning af min autoritet som leder.« Hun klæder sig også med henblik på velvære, hvad man ser af de skræddersyede bukser,wrap-overcardigans og løse skjorter. Her er en kvinde, som ynder at være uformel på arbejdspladsen, hvad der indikerer, at hun søger et afslappet forhold til sine kolleger.«

Om Pernille Erenberg, topchef i telekoncernen TDC:

Artiklen fortsætter under billedet
pernille
Pernille Erenbjerg koncerndirektør hos TDC Foto : Sara Gangsted

»Pernille Erenberg spiller på sin femininitet, men på en mindre åbenlys måde end Danmarks tidligere statsminister. Hun går i korte, sorte kjoler, der blotter hendes arme og ben, og det kan meget vel virke distraherende med alt den bare hud i en professionel sammenhæng. Det er sikkert ikke bevidst, men hun virker mindre velplejet end Helle Thorning-Schmidt med sit let uglede morgenhår. Det kan få hende til at virke mindre truende og mere feminin og attraktiv. Denne effekt fortoner sig dog, når hun optræder i lange ærmer eller bukser.«

Om Inger Støjberg, integrationsminister for Venstre:

Artiklen fortsætter under billedet
Medie: Støjberg giver dumpede udlændinge en ny chance
Integrationsministeren Inger Støjberg Foto : Mathias Løvgreen Bojesen

»Der er en betydelig spændvidde i Inger Støjbergs udtryk. Hun kan være skarp og business-like på billeder taget i arbejdssammenhænge (håret sat op, lange ærmer, dæmpede farver), mens hun i mere sociale sammenhænge »i byen« klæder sig i tøj, som understreger hendes ungdom, femininitet og seksualitet – såsom meget korte mini-skirts, løsthængende, rødt hår og stilethæle. Med en sådan spændvidde demonstrerer hun en sikkerhed over for sit udseende, der måske kan forvirre dele af offentligheden, som måske vil stille spørgsmål ved hendes professionelle identitet. Lidt mindre af den »unge pige« i sociale sammenhænge ville givetvis hjælpe hende til at oparbejde en større troværdighed i hendes rolle.«

Gitte Aabo, topchef I medicinalvirksomheden Leo Pharma:

Artiklen fortsætter under billedet
xx
Gitte Aabo, koncernchef, Leo Pharma Foto : NIELS AHLMANN OLESEN

»Det er bemærkelsesværdigt, at Gitte Aabo har beholdt sit temmelig vilde, krøllede hår uden at gøre forsøg på at tæmme det. Hun ynder også tækkelige halsudskæringer, halskæder og tørklæder. Hun har fundet en god balance mellem at eksponere sin feminine side og at fremstå som en moderne erhvervskvinde. Hun har også fundet en balance mellem formalitet og en mere bohemeagtig attitude, der kan få hende til at virke på den ene side professionel men på den anden side også tilgængelig. Hun har efter min vurdering fat i den lange ende!«

 

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen