Berlingske Business
17:59Business Live er tilbage i morgen kl 7

Skal vi gøre børnenes arv til fuldstændigt særeje?

Arv_saereje_Business
Det er en god idé at lade længstlevende arve mest muligt, lyder en del af svaret fra advokaterne i Brevkassen. Foto:

En særlig variant af særeje tager flest mulige hensyn.

? Vi er et ægtepar, der påtænker at oprette testamente, hvor vi ønsker at vore tre børns arv forbliver deres fuldstændige særeje.

Den ældste er gift og har to børn. Den mellemste har ingen børn, men har købt hus sammen med en kæreste, der har to børn. Den yngste er gift, men uden børn. Ingen af os har været gift før, og vi har kun vores fælles børn.

Ved førstafdødes død ønsker vi, at vore børn kun skal arve deres tvangsarv, såfremt længstlevende ønsker at skifte. Kan det bestemmes, at længstlevende kan ændre på testamentet, men at børnenes arv forbliver fuldstændigt særeje?

Hvis en af vore børn dør før os, vil arven så deles mellem de to andre med denne bestemmelse om fuldstændigt særeje?

Kan boet skiftes som privat skifte med denne særejebestemmelse, eller skal der beskikkes en bobestyrer?

Med venlig hilsen J. & L.

! I har ret i, at der findes forskellige former for særeje. Fuldstændigt særeje betyder, at den arv, der tilfalder jeres børn som sådan, ikke skal indgå i skifte med ægtefællen, hverken ved død eller skilsmisse. Efterlevende ægtefælle kan ikke sidde i uskiftet bo med særeje, der altså skal skiftes ved død.

En anden mulighed kaldes »ægtefællebegunstigende kombinationssæreje«. Den arv, der gøres til denne form for særeje skal ikke deles ved skilsmisse. Hvis jeres barn i ægteskabet bliver længstlevende, skal dette særeje heller ikke indgå i skiftet. Hvis derimod jeres svigerbarn dør før ægtefællen, så ændres særejet til fælleseje. Det har for ægtefællen den fordel, at længstlevende af fællesejet får halvdelen som såkaldt boslod og af den anden halvdel tager arv efter loven. På den måde tages flest mulige hensyn, og derfor vælges modellen af mange, men der kan være grunde til at foretrække fuldstændigt særeje, hvilket I bør drøfte med jeres advokat.

Det er en god idé at lade længstlevende arve mest muligt. Hvis I ejer nogenlunde lige meget, kan I ved at kombinere ægtepagt og testamente nå frem til, at længstlevende sidder tilbage med 31/32 af den samlede beholdning og altså kun skal aflevere 1/32 til lige deling mellem de tre børn. Det er en god position for længstlevende, der – hvis forholdene er til det på skiftetidspunktet – jo frit kan ændre på denne deling til gavn for børnene.

Hvis et af jeres børn dør før jer, så vil eventuelle livsarvinger træde i afdødes sted. Er der ikke livsarvinger, og har I ikke bestemt andet i testamentet, deles arven mellem de i situationen to overlevende børn. Bestemmelsen om, at arven skal være en form for særeje, spiller ikke ind på denne fordeling. Særejebestemmelsen spiller heller ikke ind på, om boet skiftes ved privat skifte eller bobestyrerskifte.

Det kan godt aftales, at længstlevende kan ændre testamentet, men f.eks. ikke kan ændre på en bestemmelse om arvens status.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H), www.ForumAdvokater.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen