Berlingske Business

Skal naboer spørges ved salg af andelsbolig?

788902417.jpg
Uklare vedtægter i en forening kan gøre det besværligt og tidskrævende at give nøglerne til en andelsbolig videre. Arkivfoto: Iris

En overdragelse af en andelsbolig er gået i hårdknude. Måske er organiseret konfliktløsning svaret.

?En god ven af familien er flyttet på plejehjem efter længere tids sygdom, og han ønsker at overdrage sin andelslejlighed til mig.

Vedtægterne for andelsforeningen er meget klare. Der står i dem, at samlevere, børn og anden familie har førsteret til at overtage lejligheden. Derefter andre andelshavere, der er skrevet på venteliste hos bestyrelsen, derefter andre personer, der er skrevet på venteliste hos bestyrelsen, og til sidst, hvem den sælgende andelshaver måtte indstille som køber.

Der står også, at ventelister skal fremlægges hvert år på den ordinære generalforsamling. I det seneste referat står der dog ikke noget om, at man har fremlagt ventelister på generalforsamlingen.

Derfor gik både sælger og jeg ud fra, at såfremt der ikke var nogle i hans familie, der ville have lejligheden, så kunne han frit indstille mig.

To uger efter at have ladet bestyrelsen vide (via administrationselskabet for andelsboligforeningen), at jeg skal overtage lejligheden, bliver sælgeren ringet op af administratoren, der siger, at der skal hænges en seddel op om, at lejligheden er til salg, og at de andre andelshavere kan erhverve den.

Der er tale om en ældre mand, som bliver forvirret over beskeden, så jeg kontakter administrator og gør administrator opmærksom på, at der intet står om dette i vedtægterne og ej heller i seneste referat.

Svaret fra administrator er, at det er kutyme i foreningen, at alle andels­havere automatisk er på venteliste og har fortrinsret. Så kun hvis der ikke er nogen i ejendommen, der vil have lejligheden, kan jeg overtage den.

Mit spørgsmål er derfor, om det kan passe, at man uden videre kan tilsidesætte foreningens udtrykkelige skriftlige vedtægter (som kun er nogle år gamle) under henvisning til en uskrevne (og udokumenteret) kutyme, der strider direkte imod vedtægterne?

Hvis det ikke er i orden, hvad kan jeg så gøre ved det?

Et sidste bonusspørgsmål, hvis I har tid: Når der står, at bestyrelsen har tre uger til at afvise en af sælger indstillet person, er det så at regne fra, hvornår administrationsselskabet får det at vide, eller fra, hvornår selskabet kontakter bestyrelsen?

Med venlig hilsen

K.

!En kutyme kan godt hjemle en bestemt fremgangsmåde, men det gælder ikke i alle tilfælde. Jurister plejer at sige, at der skal være tale om noget, der er fulgt almindeligt, stadigt og længe og ud fra en overbevisning om, at der gælder en retlig forpligtelse. Det kaldes en retssædvane, og den har samme betydning som en lovtekst, selv om den aldrig er blevet vedtaget som sådan.

Et eksempel, der stadig henvises til i dag, handler om Dyrehavsbakken. Her opkrævede man afgifter fra telt­holderne, og en dag nægtede en teltholder at betale. Begrundelsen var, at der ikke var direkte hjemmel i lov eller vedtægter til at opkræve afgiften. Sådanne afgifter var opkrævet i mange år og ud fra en overbevisning om, at det var helt berettiget. Ingen havde bestridt denne ret. Østre Landsret nåede frem til, at der kunne opkræves afgift, og at der var hjemmel i en århundredgammel administrativ praksis (UfR 1958.1275 ØL).

Du oplyser, at vedtægterne kun er nogle år gamle. Det kan måske tænkes, at der har været en tradition for at spørge medlemmerne, men umiddelbart må det have formodningen imod sig.

Hvis den hævdede kutyme kun er nogle år, er det ikke tilstrækkeligt.

Hvis kutymen har været der i en længere årrække, så må det forklares, hvorfor denne kutyme ikke er medtaget ved seneste vedtægtsændring, navnlig hvis bestemmelsen om venteliste har været drøftet. Hertil kommer, at retten til at sælge en andel jo er en vigtig medlemsret, og derfor vil det for andelsboligforeningen som udgangspunkt være op ad bakke at klare synspunktet via en retssag.

Jeg hælder derfor til, at hvis der ikke er en venteliste med indtegnede (på det tidspunkt, hvor du blev indstillet), så har du ret til at overtage andelen.

Mit råd er, at du hurtigst muligt meddeler det til administrator og beder om, at hvis andelen tilbydes til andre, så skal der gøres opmærksom på, at du gør krav som berettiget til at overtage andelen.

Hvis der ikke kan opnås enighed, må spørgsmålet i sidste række afgøres ved retten. En hurtigere måde er at få hjælp til konfliktløsning, f.eks. ved fore­spørgsel til Mediationsinstituttet.

En sådan mediation kan ofte arrangeres med få dages varsel og gennemføres på en halv til en hel dag.

Hvis parterne ikke kan finde en løsning, må sagen herefter videre til retten. Her kan det efter omstændig­hederne tage mellem et halvt og et helt år at nå et resultat i byretten, og hvis sagen derefter skal videre til lands­retten, så går der igen mindst et halvt år og ofte mere.

I sjældne tilfælde tillades principielle konflikter prøvet ved Højesteret, og så går der nok godt et års tid. I den tid vil der jo være en usikkerhed om, hvem der er berettiget, og derfor gælder det om at gå dialogens vej. Den er hurtigere, bedre og billigere end at uddelegere til andre at afgøre.

Den treugersfrist, du spørger til, må, hvis andet ikke fremgår af vedtægten, regnes, fra administrator har fået besked.

Med venlig hilsen

Allan Ohms

Advokat(H), mediator

Forum Advokater

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen