Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Skal alle i ejerforeningen betale for flertallet?

11BUSfibernet-182341.jpg
Arkivfoto. (Foto: Johan Gadegaard/Scanpix 2015).

Et flertal ønsker fibernet til sommerhusene – skal alle være med til at dække udgifterne?

? I vores ejerforening med mange sommerhuse ønsker et flertal af medlemmerne og den samlede bestyrelse, at der skal installeres fibernet i de huse, hvor ejerne ønsker det. Ideen er, at de betaler et indskud samt et løbende abonnement.

Fint for mindretallet, men derudover vil bestyrelsen bruge et stort beløb af vores formue som tilskud for at »løbe det i gang«, ligesom de vil bruge vores administration til at opkræve indskud samt abonnement i de kommende år.

Er dette lovligt?

Med venlig hilsen S.

Danish currency

 

! Dit spørgsmål hører til dem, der indimellem beskæftiger domstolene. Svaret er nemlig sværere at give end at stille. Der er i mange tilfælde ikke et med rigtighed korrekt svar.

Udgangspunktet er, at foreningen kan og skal beskæftige sig med den type opgaver, der er defineret i vedtægtens formålsbestemmelse. Jeg gætter på, at der ikke her er hjemmel til at træffe beslutning om fibernet, og det er nok også forklaringen på, at man gør medlemskab frivilligt og lader de tilsluttede betale.

Østre Landsret har for nogle år siden (UfR 2010.2073) truffet en efter min mening ret barsk afgørelse. I forbindelse med etablering af et villakvarter blev der truffet bestemmelse om, at ejerne af samtlige ejendomme havde pligt til at være medlemmer af en grundejerforening, hvis formål bl.a. var at varetage medlemmernes interesser indadtil og udadtil, samt at vedligeholde foreningens veje, fortove, allétræer og andre fælles anlæg. I forbindelse med en renovering af veje og fortove traf foreningen ved flertalsbeslutning bestemmelse om samtidig at nedlægge tomrør til brug for lyslederkabler, hvilket medførte en merudgift på ca. 6.000 kr. pr. ejendom. Denne beslutning var ikke bindende for to medlemmer, som var imod beslutningen, idet den pågældende beslutning krævede enstemmighed.

04BUSMarkveje-113510.jpg

Der skal ske en afvejning af hensynene til fællesskabet i en grundejerforening over for hensynene til den enkelte grundejer. Afvejningen påvirkes af forskellige forhold, herunder om der er pligtigt medlemskab, og spørgsmålet om hvorvidt fibernet i dag er et must.

Man har ifølge din beskrivelse selv indikeret, at denne type opgave er for dem, der vil det. Det forekommer derfor ulogisk, at man – som du beskriver det – vil bruge jeres opsparede midler til at løbe projektet i gang. Det er tvivlsomt, om dette mod indsigelse fra et mindretal er gyldigt. Det samme gælder opkrævning via jeres administration, med mindre de faktiske udgifter herved inddækkes af de frivillige medlemmer.

Og så må jeg igen slutte af med at sige, at hvis spørgsmålet skal afklares juridisk ved domstolene, så kommer det til at koste en hel del penge, og det kan føre til opdeling af medlemmerne i to grupperinger. Det er værd at forsøge med dialog og konsensus om jeres fælles sag: At have et godt og fredsommeligt sommerhusliv. Et sådant er ingen selvfølge, men meget værdifuldt – gå efter det og held og lykke dermed.

Med venlig hilsen, Allan Ohms, advokat (H), www.ForumAdvokater.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen