Berlingske Business
18:13Amsterdam vinder lodtrækning om EUs lægemiddelagentur

Rigtigt mange går galt i byen her: Fælles økonomi får for alvor konsekvenser ved skilsmisse eller død

252881845.jpg

Brevkassen: Kan min formue gå til at dække min ægtefælles gæld?

? Min mand og jeg har været samboende i næsten 40 år og gift i 20 år. Vi er i slutningen af 50erne og begge i arbejde. Min mand har en større indtægt og pension, end jeg har.

Desværre har han også et større forbrug og har uden mit vidende eller samtykke oprettet flere forbrugslån. Jeg har ikke det fulde overblik – og det er han tilsyneladende heller ikke interesseret i, at jeg skal have.

Vi har altid haft særskilt økonomi bortset fra fællesudgifter til husleje, varme, el, større fælles anskaffelser med videre. Det har fungeret godt for os i alle årene.

07BUSK-lderrod-154737.jpg

For et par år siden arvede jeg indbo og et pænt beløb efter mine forældre. Min mand kender ikke beløbet. Nu er jeg blevet bekymret i forhold til, om dette beløb vil indgå i det fælles bo ved hans eventuelle død før mig, så det indirekte vil blive brugt til at betale hans personlige gæld?

Hvordan kan jeg forhindre det?

Vi har børn og børnebørn sammen, og jeg synes, at mine forældres sammensparede beløb hellere skal forsøde min og deres tilværelse end gå til min mands ukendte kreditorer.

Nogenlunde de samme tanker gør sig gældende i forhold til min eventuelle død før min mand. Det er naturligt, at det, vi har skabt sammen igennem alle årene, skal indgå i vores fælles bo, og at han så skifter med børnene, som han ønsker - men jeg ønsker ikke, at arven efter mine forældre skal indgå i vores fælles bo. Den bør ubestridt fordeles mellem vores børn.

Hvordan kan dette lade sig gøre ?

Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke ønsker nogen konflikt mellem min mand og mig i denne forbindelse, og jeg ønsker ham egentlig ikke involveret i mine beslutninger vedrørende min arv! Kan den ene part oprette særeje i forbindelse med en arv?

Min mand og jeg lever i øvrigt i et godt og ligeværdigt ægteskab og har ikke umiddelbart ønske om skilsmisse eller lignende - men der er lige det, at han har et noget sjusket forhold til økonomi, hvilket efterhånden er okay med mig, så længe det er hans personlige økonomi, det drejer sig om, og han er i stand til at betale sin del af de fælles udgifter.

Med venlig hilsen

V.

522314149.jpg

 

! Jeg forstår dig sådan, at det, som I ejer, hverken af jer eller andre er gjort til særeje. Så har I det, der kaldes formuefællesskab. Mange går lidt galt i byen om det emne, så det er godt, du spørger.

Formuefællesskabet viser sig ikke, så længe ægteskabet består. Først når det holder op, kan vi rigtigt se virkningen. Mens ægteskabet består, har du og din mand »særråden og særhæften«. Det betyder, at du kan råde økonomisk over det, du ejer, og din mand over det, han ejer. I hæfter ikke for hinandens gæld.

Ægtekabet hører op enten ved separation/skilsmisse eller død. Her viser fællesejet sig. Hvis du f.eks. har værdier for 600.000 kr. og gæld for 400.000 kr., og hvis din mand har værdier for 800.000 kr. og gæld for 300.000 kr., så har I begge en positiv nettoformue. Du ejer netto 200.000 kr., og din mand ejer netto 500.000 kr. – tilsammen 700.000 kr. Du får halvdelen eller 350.000 kr., og din mand får 350.000 kr.

Hvis din mand nu har 800.000 kr. i aktiver, men en gæld på 1.000.000 kr., er hans formue negativ med 200.000 kr. Bliver I skilt, får din mand 100.000 kr. fra dig, men må selv bære sin egen negative formue videre.

Ved død vil din mands formue i eksemplet være negativ med 200.000 kr. – og du skal til din mands kreditorer aflevere 100.000 kr.

Du skriver, at I har særskilt økonomi, men når I er gift og har formuefællesskab, så gælder de her nævnte regler.

Det kommer bag på mange og ofte kender ægtefæller ikke hinandens økonomi. Det kan komme som et chok for den »fornuftige« ægefælle ved den andens død: Den, der har styr på økonomien, kan ved den andens død miste halvdelen af nettoformuen. Det er derfor en god idé, at ægtefæller er opmærksomme på at have indsigt i hinandens økonomiske dispositioner.

Har din ægtefælle kautioneret? Hvordan ser økonomien i erhvervsvirksomheden ud? Hvilke gæld har ægtefællen?

05BUShus-til-leje-113827.jpg

Risikoen kan udelukkes, hvis økonomien opdeles i to i en særejeordning. Den skal etableres ved ægtepagt, og der er flere forskellige særejeordninger at vælge imellem.

Det, du har arvet, går ind i formuefællesskabet, med mindre arven i testamente eller ved tinglyst ægtepagt mellem din mand og dig er gjort til særeje. Hvis du vil holde det adskilt, må du altså få din ægtefælle til at acceptere en ægtepagt. En sådan kræver tiltræden fra jer begge, så du kan ikke klare den alene.

Du kan også i et fælles testamente med din mands accept bestemme, at en bestemt del skal holdes uden for arv til din mand og gå til børnene – men det forudsætter, at der er styr på, at din mands formue er positiv.

Hvis den er helt gal, kan du kræve såkaldt bosondring, hvilket kort fortalt er ophævelse af fællesejet, når visse betingelser er opfyldt.

Med venlig hilsen

Allan Ohms,

advokat (H),

www.ForumAdvokater.dk

07BUSRB-PLUS-Naar-mormor-le.jpg

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen