Berlingske Business

Når andelsforeningens formand bliver enerådig

Parkering
Formandens magt i en andelsforening og beslutninger om parkeringspladser er i fokus i denne uges brevkasse. Foto:

Denne uges brevkasse kigger nærmere på, om en bestyrelse i en andelsforening kan ændre i foreningens husorden, uden at der er stemt om det

?

Kære brevkasse

Min mand og jeg har i de seneste fem år boet i en andelsforening (53 andele + 7 lejelejligheder) på Frederiksberg, hvor der igennem ti år har været stort set den samme bestyrelse. Den snart 80-årige kvindelige formand styrer efter sine egne holdninger og regler. Er man uenig eller kritisk, bliver hun meget ubehagelig.

Ved en omskrivning af foreningens husorden i 2016 har vi nu opdaget, at der er slettet en meget vigtig sætning vedrørende vores private parkeringsplads, hvor vi ikke har faste pladser. I husordenen af 2012 stod der: »Campingvogne og påhængsvogne må ikke parkeres på pladsen«, som pludselig i 2016 var slettet – uden at det hverken havde stået i noget referat eller stemt om det. 

Dette skete, samtidigt med at formanden gav tilladelse til en beboer om at parkere en varevogn, som ikke er registreret her, foran vinduerne i den blok, som vender mod parkeringspladsen. Begrundelsen var, at det skulle mindske risikoen for indbrud i varevognen. Dette er selvfølgelig meget generende, især for stuelejlighederne, og vi skrev en klage med fem underskrifter, hvor vi bad bestyrelsen om at give en henstilling til brugeren. Dette nægtede formanden, da hun mente, der var fri parkering. På den efterfølgende generalforsamling i 2017 blev bestyrelsen pålagt af administrator at give en henstilling til brugeren af varevognen, hvilket ikke er sket, idet hun mener, han parkerer efter reglerne. 

Spørgsmålet er: Om det er ugyldigt/ulovligt at ændre i husordenen, uden at der er stemt om det – og kan vi kræve, at teksten genindsættes?

Vi har gemt den originale husorden fra 2012. I vedtægterne henvises der med hensyn til parkering kun til husorden.

Med venlig hilsen

L.H og I.H.

!

Det fremgår normalt af vedtægterne, hvordan en husorden kan vedtages. Beføjelsen kan være henlagt til bestyrelsen, men normalt er det generalforsamlingen, der vedtager husordenen. Det vil som udgangspunkt være med simpelt flertal, med mindre andet fremgår af foreningens vedtægter. Simpelt flertal betyder, at der skal være én ja-stemme mere end antallet af nej-stemmer.

En husorden kan kun ændres – herunder forkortes – ved, at de berettigede beslutter det. En formand kan ikke gøre det alene. Bestyrelsen kan gøre det, hvis der er udtrykkelig hjemmel til det. Ellers er det generalforsamlingen, der har magten til det. Er disse regler ikke overholdt, så er ændringen ugyldig, og det vil betyde, at den tidligere gældende husorden træder i kraft.

Hvis formanden giver tilladelser til parkering, så skal disse tilladelser også have en hjemmel. Formanden kan ikke efter et frit skøn bestemme tingene, men det kan være svært at indse for en formand, der måske i mange år har været vant til at bestemme. Tag en snak om det og forstå også formandens situation. Så kan en større konflikt måske undgås, og et mindeligt resultat opnås.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen