Berlingske Business

Min søn var alligevel ikke min søn: Kan en DNA-test omgøre faderskab efter 36 år?

05BUS491987461-142145-687.jpg
Resultatet af en DNA-test får ikke af sig selv et faderskab til at falde bort. Illustration: Iris

Børneloven gælder som udgangs­punkt kun for børn født efter 1. juli 2002. Det kan blive nødvendigt at gå til Stats­forvaltningen eller i byretten for at få en sag om faderskab genoptaget.

For mange år siden, i 1964, vedgik jeg at være far til et drengebarn, men jeg ønskede ikke at indgå ægteskab med barnets mor og ydede de følgende 18 år mit bidrag. Jeg fik først kontakt til barnet, da han som 36-årig opsøgte mig efter morens død.

Nu, mange år efter, kommer det for dagens lys ved hjælp af en DNA-test, at jeg ikke er barnets biologiske far.

Falder mit faderskab hermed bort, og er arveretten annulleret?

Med venlig hilsen

O.

 

Reglerne om faderskab findes i børneloven. En sag om faderskab kan ødelægge familier og skabe ufred – ­derfor er udgangspunktet for loven en vis grad af status quo.

Resultatet af den gennemførte DNA-test får ikke af sig selv dit faderskab til at falde bort og ophæver ikke din søns arveret efter dig.

Det barn, som du påtog dig fader­skabet for, er født i 1964. Den nugældende børnelov gælder som udgangspunkt alene for børn, der er født efter 1. juli 2002.

I denne sag skal vi have fat i lovgivningen efter 1960 – loven og retsplejelovens kapitel 42a i tidligere affattelse dog suppleret af den nugældende børnelovs para­graf 22, der kom til også at gælde børn født før lovens ikraft­træden. Udgangspunktet er, at man må finde sig i den tilstand, som man har levet med og affundet sig med i mange år – også selv om det ikke er den biologisk korrekte.

Genoptagelse af en faderskabssag er derfor undergivet ret korte frister.

21BUSbrevkassen-122413-971.jpg

Udgangspunktet er i denne situation, at der gælder en frist på tre år fra barnets fødsel for fremsættelse af anmodning om genoptagelse over for retten.

Landsretten kan dog efter retspleje­lovens paragraf 456r tillade, at faderskabssag anlægges efter tre år, såfremt der anføres ganske særlige grunde for, hvorfor sagen ikke er anlagt tidligere og omstændig­hederne i høj grad taler for det.

I rets­praksis er det fastslået, at det forhold, at et faderskab med DNA- ­teknik i dag kan bekræfte eller afkræfte et faderskab, ikke er en sådan efter­følgende omstændighed i lovens forstand, at dette giver grundlag for genoptagelse. Endelig vil det være en forudsætning, at det sandsynliggøres, at en anden mand kan blive barnets far.

Det myndige barn kan selv anmode om genoptagelse uden tidsfrist. Dette gælder en undtagelse i den situation, hvor et myndigt barn født før 1. juli 2002 ønsker en sag om faderskab genoptaget.

I denne situation er der ikke nogen frist.

14BUSPix-Brev-171600-819.jpg

Så hvis det barn, som du har anerkendt faderskabet overfor, selv ønsker, at faderskabssagen skal genoptages, er det muligt, at sagen kan genoptages og dermed, at du kan slippe ud af faderskabet og barnet miste sin arveret efter dig.

Ellers er der kun mulighed for at rejse sagen efter børnelovens paragraf 22. Her kræves, at barnets moder eller hendes dødsbo, barnet og du som far i enighed anmoder om genoptagelse.

En ansøgning om genoptagelse indgives til Statsforvaltningen. Hvis ansøgningen afvises, kan den indbringes for byretten.

Med venlig hilsen

Susanne Graffmann

Advokat (H)

Forum Advokater

28BUSboligsalg-brevkasse-15.jpg

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen