Berlingske Business
17:41God weekend

Kan vi ændre min fars skævdeling af arven?

176615030.jpg
I sidste ende bestemmer den, der skabte formuen, selv over arven – men konflikter kan forebygges. Foto:

I sidste ende bestemmer den, der skabte formuen, selv over arven – men konflikter kan forebygges.

Min far har oprettet et notartestamente, hvor han har besluttet, at min mor skal sidde i uskiftet bo.

Efter hendes død skal jeg arve to tredjedele og min datter en tredjedel og min søn ingenting. Jeg har to voksne børn og en bror.

Min bror har skrevet under på arveafkald, fordi han allerede har fået et betydeligt arveforskud, og han må tage alt, hvad han ønsker i huset.

I princippet er min søn gjort arveløs. Kan min far gøre det, eller er min søn tvangsarving til et beløb?

09BUSbrevkasse-testamente-0.jpg


Mine forældre er meget glade for min datter, og både jeg selv, min datter og min søn modtager socialhjælp.

Jeg synes, det ville være bedre at give mig en større del af arven, fordi jeg ikke skal modregnes af min sociale ydelse, og jeg kan give godt 60.000 kroner om året i gaver til mine børn, uden at det bliver modregnet. Er det rigtigt?

Det, synes han, er en dårlig idé, da min mor kan gøre det samme, inden hun dør. De er 93 år og 92 år og ejer et hus og et kontant beløb.

Han siger, at han ikke kan ændre testamentet, fordi det er et notartestamente, og at han ikke orker at tage til skifteretten igen.

Er der ikke andre måder at ændre et notartestamente på?

Med venlig hilsen G.

02BUS334262009-210145.jpg

Svar:

Jeg forstår godt dine tanker og overvejelser, og det kan være naturligt at drøfte emnet mellem testator og arvinger.

Du skal dog være meget opmærksom på, at der er rigtigt mange følelser i emnet, og når dine forældre er blevet så gamle, så kan din interesse let komme til at lægge et næsten ubærligt pres på dem.
Tilsvarende eksempler har ført til brutale familiefejder, som jeg desværre ser for mange eksempler på.

Derfor benytter jeg anledningen til at gøre opmærksom på værdien af at gennemtænke generationsskiftet i god tid og på en måde, som alle deltagere har det godt med og altid med det udgangspunkt, at den, der har skabt formuen, også har retten til (inden for lovens rammer) at bestemme.

02BUSOEstre-landsret-203754.jpg


Den, der har retten, bør ikke udøve retten uden at tænke på, hvordan udøvelsen vil virke. Som erfaren rådgiver på området kan jeg sige, at alt for mange enten venter for længe eller simpelthen ikke når at tage højde for dette råd. Derom vidner et stort antal sager ved domstolene.

Jeg ved, at det ikke er let at komme rundt om emnet. Det er bare ikke nogen undskyldning for ikke at forsøge. Det kan skubbes, men på et tidspunkt kommer et muligt problem frem, og det kan da være vokset til en størrelse, som umuliggør dialog.

Jeg har i flere sager været tilkaldt som advokat for en eller flere arvinger, og så har andre arvinger også søgt hjælp hos advokat. Det fører ofte til lange og dyre diskussioner. Jo flere advokater, jo længere tid og jo flere penge koster det. Nogle gange lykkes det at få slukket branden, men jeg må på baggrund af erfaring sige, at der altså findes advokater og parter som først accepterer, at branden er slukket, når sidste retsinstans er prøvet.

602733830.jpg


Derfor er der god mening i at forebygge arvestridigheder – og jeg bliver aldrig træt af at advare herom – og hvor det er rigtig svært, er mit råd, at familien enes om at få hjælp fra en advokatmediator. Det plejer at virke.

Din far kan ikke bestemme om din mor skal sidde i uskiftet bo. Det er noget, din mor selv afgør. Hvis hun efter din fars død vil skifte, kan hun frit gøre det. Din fars testamente kan muligvis indeholde bestemmelser om, at hun i så fald arver mindre, end du har skitseret, men valget er din mors.

Din far kan godt ændre et notartestamente ved et såkaldt vidnetestamente, men det er bedst at gøre det i form af notartestamente. Det er muligt for din far at bede notaren komme til hjemmet, så han har mulighed for at ændre testamentet. Da han – som jeg forstår dig – har oprettet testamente sammen med din mor, skal han huske at gøre din mor bekendt med en eventuel ændring.

10BUSBrev1-194643.jpg


Hvis jeg må vende tilbage til indledningen i mit svar, så savner jeg i dit spørgsmål nok en forståelse af, at den arv, vi drøfter, jo stammer fra dine forældre. Så længe de lever, kan de gøre, hvad de vil, og i testamenteform kan de gøre rigtig meget, idet de kan råde helt frit over 75 procent af det, der falder i arv efter dem. Hvis ønsket er at bruge en del af friarven til at begun­stige din datter, er det helt lovligt.

Dermed ikke være sagt, at det er en dårlig idé at overveje virkningen for den søn, der er sat udenfor. Det kan være ganske hårdt, men hvis det er velovervejet, og hvis det fastholdes, så kan du ikke gøre andet end eventuelt at kompensere af den arv, du selv modtager.

05BUShus-til-leje-113827.jpg


Her kan du give afkald på arv til fordel for din søn for på den måde at skabe balance. Det kan så give udfordringer for din datter, men det må i givet fald drøftes og forklares, eventuelt med hjælp fra en advokatmediator.
Det ligger uden for brevkassens rammer at gå ind i en detaljeret rådgivning om, hvordan dine forældre kan fordele det, de ejer.

Med venlig hilsen
Allan Ohms, advokat (H)
www.ForumAdvokater.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen