Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Kan sælger bare springe fra sommerhushandel?

Billede
Tag boligkøb med den alvor, den investerede gearing retfærdiggør, råder advokaten. Billedet viser sommerhuse ved Ebeltoft. (Arkivfoto: Bax Lindhardt.)

Boligkøb kan ikke klares med venstre hånd. Og nogle rådgivere er desværre med til at forplumre forløbet forud for denne vigtige investering.

? Min svigerdatter og søn troede, de havde købt et dejligt sommerhus, idet købs­aftalen var underskrevet af såvel sælger som køber, alene med det sædvanlige forbehold på fem dage. Inden fristens udløb fremkom et modkrav om, at en byggetilladelse indeholdt uafklarede punkter, som sælger skulle opfylde.

En del skriverier mellem parterne afstedkom ingen løsning, og køber besluttede hurtigt at frafalde det stillede krav. Men sælgeren meddelte ejendomsmægleren, at der tilsyneladende ikke kunne opnås enighed om handlen, og uagtet flere skriverier fastholdt sælger at afbryde handlen.

Spørgsmålet er derfor: Kan sælger vælge at træde ud af handlen, uagtet at købsaftalen er tiltrådt af begge parter, når der foreligger et modkrav, som ophæves?

Min søn skriver til mig: »Vi har i weekenden snakket med to af vores venner, der begge har været ejendomsmæglere, og begge sagde, at lige så snart, der er indsigelse, er det en ny åben sag, og sælger kan hoppe alt det, de vil.«

Billede

Sælgers telefoniske indtaling til mægleren – meget senere fulgt op af en skriftlig fuldmagt:

»Handlens gennemførelse kan åbenbart ikke ske i øjeblikket, så derfor vil min mor gerne sige, vi lukker handlen her og opsiger kommissionsaftalen med dig fra dags dato.«

Hvem har ret?

Med venlig hilsen P.

 

! Du skriver, at sælger og køber skrev under, men med »det sædvanlige forbehold på fem dage«. Jeg opfatter det sådan, at der – som det ofte sker – i købsaftalen har været taget forbehold for, at købers advokat kan godkende aftalen. Derefter er der – sådan læser jeg din mail – fremsat et forbehold omkring en byggetilladelse.

Et sådant forbehold vil betyde, at køber »har trukket i nødbremsen« og sagt fra over for den aftale, som køber og sælger begge har underskrevet. Forbeholdet betragtes juridisk som fremsættelse af et nyt tilbud. Det tilbud kan sælger så sige ja eller nej til. Hvis sælger siger nej, så er der ingen handel.

Du fortæller, at der efter indsigelsen var »en del skriverier«, men der fremkom ingen løsning. Ud fra de få oplysninger, jeg har, er det min vurdering, at sælger formentlig har sagt fra i juridisk forstand. Man har søgt om, hvorvidt en ny aftale kunne indgås, men det har ikke været muligt, og så er sælger fri af den første aftale.

RB PLUS Bredbåndet for smalt til landets sommerhuse Sommerhuse

Hvis der ikke var »trukket i nødbremsen«, ville aftalen have været bindende. Det ses desværre i en del tilfælde, at købere ikke er opmærksomme på dette og derfor – når der er en skriftlig aftale – fremkommer med nye krav uden at være opmærksom på, hvordan dette virker juridisk. Det vigtige råd er, at det gælder om at få mest muligt forhandlet på plads, inden begge tiltræder, og naturligvis helst det hele.

Det er altid fornuftigt at tage det såkaldte advokatforbehold (»handelen er betinget af, at købers advokat kan godkende handelen i sin helhed«). Men det er jo ikke nogen fribillet til at fremkomme med enhver rettelse og indsigelse – og sker det, er prisen, at sælger kan sige »nej tak«.

En del købere bliver rådgivet til at undersøge mindst muligt og sige så lidt som muligt for – når aftalen er endelig – at rejse en række krav. Jeg hørte omtale af en rådgiver, der ligefrem lovede køberne, at de kunne få et helt nyt badeværelse, når »blækket på købs­aftalen er tørt«.

Den handlemåde er uetisk og fører ikke til noget godt. I nogle tilfælde til en urimelig berigelse, men den koster livslang dårlig samvittighed. Det rigtige er, at både sælger og køber opfører sig ordentligt og får alle relevante facts på bordet – og så skal pris og vilkår afstemmes efter det.

I dit tilfælde er mit bedste råd: Brug det værktøj, der hedder dialog. Eller på godt, gammelt dansk »samtale«.

Sæt jer sammen med sælgeren og mægleren, og tal tingene igennem, og find en løsning. Sælger vil gerne sælge – din søn og svigerdatter vil gerne købe. Der afholdes alt for få af denne type møder, og nogle gange fører det til, at enten sælgers eller købers rådgivere – eller begge i uskøn forening – taler hen over hovedet på hovedpersonerne, som sættes skakmat, fordi de kun har den anden parts oplysninger på anden hånd.

Køb af bolig er normalt en meget vigtig investering. De, der hævder, at et sådant køb er noget, der kan klares med venstre hånd, har ikke forstået markedet. Det gælder desværre også en del rådgivere, som mere eller mindre uelegant kører eget løb og ikke sikrer, at begge parter har samme viden. Derfor går en del handler op i hat og briller.

Til alle læsere derfor dette gode råd:

Tag boligkøb med den alvor, den investerede gearing retfærdiggør.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H), www.ForumAdvokater.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen