Berlingske Business

Kan man arve et helt hus i små, skattefrie bidder?

Arv_afgift_Business
Der er gennem tiderne forsøgt mange krumspring for at skære noget af den samlede boafgift væk. Foto:

De kreative ideer står i kø, når det gælder om at minimere afgifter af arv og gaver.

? Jeg har talt med mine forældre om, at jeg måske skal overtage deres hus, som er vurderet til ca. 7,5 millioner kroner. Der er en restgæld på ca. 3,5 millioner kroner i huset.

Vi har snakket om, at jeg kan overtage huset gradvist via skattefrie gaver til ca. 60.000 kroner om året.

Kan man flytte aktivet - huset - stykke for stykke år for år?

Jeg er gift og har et barn - kan det skattefrie beløb så øges som følge af vores husstand på tre personer?

Det skal nævnes, at vi allerede har tre ejendomme og bor i et hus. så overtagelsen af mine forældres hus skal ske med henblik på udlejning, når mine forældre ikke bor i deres hus længere.

Med venlig hilsen P.

! Jeg tror, at jeg og mine kolleger bliver spurgt om dette næsten hver eneste uge. Som kuriosum husker jeg særligt, at en ung fuldmægtig for mange år siden glædestrålende fortalte, at vedkommende nu havde lavet papirer på at købe forældrenes hus på de vilkår, du nævner. Du fornemmer sikkert, at du ikke er ene om at have fostret den kreative tanke. Allerede nu har du sikkert også gættet, at hovedsvaret er »nej«.

Hovedformålet er selvfølgelig at skære noget af den samlede boafgift væk. Afgiften af arv fra forældre til børn er 15 procent efter fradrag af et såkaldt bofradrag, der i år er på 272.900 kr. efter både far og mor.

gaveafgifter_Business

Gaveafgiften er også 15 procent, hvis den årlige gave overstiger det afgiftsfrie beløb, der i 2015 er 60.700 kroner. Begge forældre kan give det beløb til barnet. Bedsteforældre kan give det samme beløb til børnebørnene afgiftsfrit. Svigerbørn må kun få 21.200 kroner om året afgiftsfrit.

Hvis forældrenes formue således består af kontanter, er det således muligt at slippe af med et ret pænt beløb om året uden afgiftsmæssige konsekvenser.

Lad mig straks kvæle den næste kreative tanke, som mange har. Forældrene kan bare give maksimumbeløbet til både børn og børnebørn, og så kan børnebørnene fluks give gaverne videre til deres forældre. På den måde ophobes hurtigt et større beløb hos bedsteforældrenes børn. Men nej: Her støder vi på det problem, at hvis børnebørnene er umyndige, kan de ikke bare give gaver til forældrene. Men voksne børnebørn kan sagtens bruges til den type transaktion. (Til gengæld er børnebørnenes begejstring for modellen sikkert mindre, end hvis de bare beholdt pengene selv.)

Svensk_Brevkassen_Business

Den juridiske definition af en gave er i øvrigt, at overdragelsen skal være et udslag af »gavmildhed«.

Man kan ikke sælge et hus stykkevist og delt.

Derimod kan man sagtens sælge et hus til børnene på kredit. Man kan altså sælge huset mod udstedelse af et pantebrev. Hvis pantebrevet er på helt normale vilkår, er der intet i vejen for det.

Dement_arv_Business

Man skal nu alligevel passe en smule på. Hvis nemlig det er tydeligt, at det aldrig har været tanken, at der skal betales noget tilbage, kan jeg ikke udelukke, at Skat vil betragte det som en gave, der udløser fuld gaveafgift af hele beløbet.

Til slut kan jeg ikke dy mig for lige at nævne en detalje omkring værdiansættelsen både ved gave og arv. Normalt kan man sætte prisen til ejendomsværdien minus 15 procent. Af hensyn til bo- og gaveafgift fristes man selvfølgelig til at sætte værdien så lavt som muligt. Men i din situation, hvor huset skal bruges til udlejning og dermed erhvervsmæssigt, kan det ende med at blive rigtigt farligt, fordi du ved et senere salg formentlig vil blive skattepligtig af fortjenesten. Den skat er højere end de 15 procent.

Med venlig hilsen Viggo Bækgaard, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen