Berlingske Business
17:41God weekend

Kan jeg nedbringe arveafgiften, når jeg ikke har livsarvinger?

09BUSbrevkasse-testamente-0.jpg
Ved at betænke velgørende foreninger i sit testamente, kan man spare boafgift og dermed give mere til sin andre arvinger. Foto Iris

Ved at give en del af arven til velgørenhed, kan arvingerne få mere, når boafgiften er betalt.

? Jeg har tidligere læst om, hvordan man bedst muligt kan nedbringe arveafgift­en til sine livsarvinger, men hvordan kan man nedbringe afgifter, såfremt man ingen børn har?

Det er søstre, nevøer og niecer, der skal arve.

Jeg er bekendt med, at man kan testamentere til foreninger – hvad er mulighederne?

Med venlig hilsen L.

02BUS334262009-210145.jpg

! Ja, det er muligt at nedbringe arveafgiften, eller boafgiften som det hedder nu, til såvel søskende som niecer og nevøer.

Udgangspunktet er, at afgiften er på 15 procent, hvortil lægges en tillægsafgift, sådan at den samlede afgift beregnes med 36,25 procent. Jeg ser desværre mange testamenter, hvor denne regel tilsyneladende er blevet overset. Jeg tror, det hænger sammen med, at mange ikke ved, at arv til så nære pårørende som søskende er i den høje afgiftsklasse.

Danske Arveretsadvokater planlægger i øjeblikket en oplysningskampagne i erkendelse af, at kendskabet til muligheden for bidrag til velgørenhed ikke er god nok i dag.

Ifølge boafgiftsloven er skatte­ministeren bemyndiget til at bevilge afgiftsfritagelse for arv, som tilfalder offentlige institutioner, den danske folkekirke, valgmenigheder, religiøse samfund, foreninger, selskaber eller stiftelser med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål. Før 1. januar 1991 skulle disse velgørende institution­er betale arveafgift med 12 procent, men nu er der tale om en egentlig afgifts­fritagelse. Fritagelsen gælder blandt andet alle de institutioner, som er godkendt til at modtage gaver med fradragsret for giveren, og listen over disse er meget lang og omfatter flere end 1.100 organisationer med videre. Du kan se listen på Skat.dk ved at søge efter »godkendte foreninger«.

02BUSOEstre-landsret-203754.jpg

Det er muligt at nedbringe den høje afgift ved at lade en velgørende forening modtage en del af arven. Det kan ske enten som arv eller som legat. Forskellen er, at en legatar ikke har stemmeret i boet – det har kun arvinger.

Afgiftsbesparelsen kan du vælge at fordele, som du vil. Når du ikke har livsarvinger (børn), men måske ønsker at begunstige en søster eller en nevø, kan det betale sig at lade en velgørende organisation arve samtidig. Forklaringen er den måde, hvorpå bo- og tillægsboafgiften beregnes. Når en velgørende organisation arver, spares bo- og tillægsboafgift, og den eller de øvrige arvinger vil kunne få en større del af arven.

Du kan vælge at lade det komme dine arvinger til gode, eller du kan vælge at lade det komme foreningen til gode, og du kan også give fordele til begge sider.

Lad mig illustrere det ved et eksempel:

Hvis vi bruger et tal, som er let at regne med – en million kroner – så er det sådan, at hvis denne arv går til en søster eller bror, er den samlede nettoarv (efter boafgift) 669.293 kroner. Hvis du lader en velgørende forening modtage 30 procent, vil søskende modtage 700.000 kroner, altså noget mere end hvis den velgørende forening ikke var betænkt. Den velgørende forening får samtidig noget ud af det: Når afgiften er betalt, bliver der ca. 78.000 kroner tilovers til foreningen. Der giver en samlet afgiftsbesparelse på næsten 109.000 kroner, og modellen er fuldt lovlig. Den har været drøftet politisk flere gange og er opretholdt, fordi man gerne vil støtte velgørende foreninger.

Hvis foreningen tilgodeses med 33 procent, vil arven til søskende være ca. 700.000 kroner, og foreningens nettobetaling vil være på ca. 119.000 kroner. Går du den anden vej og lader foreningen modtage 25 procent, vil foreningens overskud være knap 10.000 kroner, og arvingen vil få ca. 750.000.

17BUSBedrageri-Klarhed-til-.jpg

Jeg vil fraråde at beskære den velgørende forenings andel for meget. Der skal være en idé i at hjælpe, hvis foreningen skal være motiveret. Derudover vil jeg meget kraftigt anbefale, at du ikke alene spekulerer i afgiftsstørrelse, men i lige så høj grad i testamentets indhold i øvrigt. Jeg ser mange testamenter, som ved en lidt anden udformning kunne have skabt større glæde og mere ro hos de betænkte, end tilfældet er.

Du skal også være opmærksom på, at bare en lille fejl i formulering­en kan bevirke, at dit ønske ikke bliver opfyldt, og du bør også tage højde for, hvad der skal ske, hvis en velgørende forening ikke opfylder betingelserne eller nægter at modtage arven.

Endelig bør du tage stilling til, om den velgørende forening skal have ret til at blande sig i bobehandling­en. Hvis din søster skal arve, vil du måske foretrække, at kun hun skal have bestemmende indflydelse, og så kan du gøre foreningen til legatar. Mange vælger også at indsætte flere foreninger, og også her skal du være skarp på formuleringerne. Det er ikke bare lige ud ad landevejen at lave en optimal bestemmelse. Derfor er det mit råd, at du kontakter en advokat med erfaring i testamenter, at I mødes og taler det igennem. Der er rigtigt meget andet i testamenteoprettelse end »bare kroner og øre«. Held og lykke.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H), www.ForumAdvokater.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen