Berlingske Business

Kan enke få skattesmæk for aktiegevinster?

Aktieskat_Brevkasse
Overskrift
Ved at sidde i uskiftet bo overtager den efterlevende ægtefælle hæftelsen efter afdøde, også for udestående skatter ved for eksempel aktiegevinster. Foto:
 

Uden helt sikre oplysninger må Skat lave et skøn over afdødes fortjeneste.

? Min far døde i 2006. Han havde købt og solgt aktier igennem flere år, senest i 2005. Da boet blev opgjort, blev alle værdipapirer i depotet solgt.

Min mor sidder i uskiftet bo, og Skat har nu bedt om at få oplyst gevinsten ved salget af aktierne. Hun har absolut ingen idé om dette, og Skat har derfor anslået en gevinst, som betyder et skattesmæk på omkring 160.000 kroner.

Hvilke muligheder er der for at finde frem til, hvad værdipapirerne blev købt og solgt til? Alle papirerne er handlet på fondsbørsen, og der er både tale om aktier, obligationer og investeringsbeviser. Banken har ikke været i stand til at hjælpe, bl.a. fordi han har skiftet fra én bank til en anden på et tidspunkt.

Med venlig hilsen C.

! Ved at sidde i uskiftet bo overtager den efterlevende ægtefælle hæftelsen efter afdøde. Det gælder også hæftelsen for udestående skatter.

Der er pligt til at selvangive indkomsten. Det gælder også for efterlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo. Kan den skattepligtige ikke selv fremkomme med de nødvendige oplysninger, er Skat berettiget til at skønne.

Ejdskat_Brevkassen_Business

Det praktiske problem ved at opgøre indkomsten efter en afdød er, at det er umuligt at spørge afdøde. Så må man ty til andre kilder. Det er min erfaring, at pengeinstitutterne generelt kan gå ganske mange år tilbage. Ofte kan pengeinstitutterne gå tilbage til år 2000. Der har siden 2002 været indberetningspligt for beholdninger af børsnoterede aktier samt salg heraf. Beholdninger af børsnoterede aktier og salg af disse kan altså i skattemappen følges tilbage til og med 2003.

Køb af børsnoterede aktier har derimod først skullet indberettes fra og med 2010. Det er altså ikke ud fra skattemappen muligt at indhente oplysninger om anskaffelsessummer. På baggrund af oplysningerne i din afdøde fars skattemappe vil hans salg i 2005 kunne fastslås, og med oplysningerne om aktiebeholdningen ultimo 2003, 2004 og 2005 kan anskaffelsestidspunkterne med rimelighed anslås.

Medlov_Business

Ud fra dette er Skat berettiget til at skønne over anskaffelsessummerne. Et rimeligt skøn vil være at tage udgangspunkt i den gennemsnitlige kurs i det år, hvor aktien er anskaffet.

Med venlig hilsen Erik Øvlisen, advokat (H), www.ForumAdvokater.dk

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen