Berlingske Business
17:59På gensyn i morgen

Kan en advokat selv »vælge side«?

02BUSOEstre-landsret-203754.jpg
Det er som hovedregel sådan, at anklagere og forsvarere er specialiseret på hvert deres område – men der er ikke noget til hinder for, at man kan optræde som forsvarer i én sag og anklager i en anden. Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Kan man som advokat være forsvarer den ene dag og anklager den næste?

? Min kone og jeg har diskuteret, om man som advokat »vælger side«? Altså om man vil være forsvarsadvokat eller anklager, eller kan man uden problemer optræde som begge dele?

Med venlig hilsen V.

26BUSskilsmisse-121021.jpg

! Udgangspunktet er, at advokaten selv vælger. En advokat kan godt optræde som anklager, men det er ikke et krav, at en anklager har advokatuddannelse. Mange anklagere har juristuddannelsen fra universitetet og er så uddannet i anklagemyndig­heden og måske andre steder.

Anklageren repræsenterer staten – anklagemyndigheden – i en straffesag. Anklageren skal være objektiv i vurderingen af, om der skal rejses tiltale. Det betyder, at anklageren skal vurdere både de beviser, der taler for den sigtedes skyld, og de beviser, der taler imod. Kun hvis anklageren vurderer, at en domstol vil finde sigtede skyldig, rejser anklageren tiltale. Det er anklagemyndigheden, der skal bevise, at den tiltalte er skyldig.

En forsvarer er en advokat, der repræsenterer den tiltalte under straffesagen. Forsvareren skal ikke være objektiv, og hans eller hendes opgave er alene at varetage den tiltaltes interesser. Forsvareren skal være professionelt enøjet.

Du kender sikkert spørgsmålet: »Kan man forsvare en morder?«

Her er advokatens svar altid: Ja, naturligvis.

602733830.jpg

Forsvareren skal hjælpe tiltalte inden for lovens rammer og sikre, at der gives en fair behandling. Mange tiltalte kender ikke deres retsstilling godt nok, og de vil ofte være i en situation, hvor der kan være ubalance. Overfor den tiltalte har anklagemyndigheden i princippet – teoretisk i hvert fald – ubegrænsede ressourcer, så enhver tiltalt har i høj grad brug for en fagperson, der kender reglerne, og som har til opgave at vejlede ud fra det. Det skal ske inden for lovens rammer, men så også fuldstændig til gavn for den tiltalte og ikke for anklagemyndigheden.

Forsvarerens opgave er at fremhæve alle de oplysninger og omstændigheder, der taler for, at den tiltalte ikke er skyldig i den tiltale, som anklagemyndigheden har rejst. Hvis vedkommende bliver kendt skyldig, er det forsvarerens opgave at pege på omstændigheder, som taler for en mild straf.

Hvis en advokat bliver ansat i det offentlige, skal hun eller han deponere advokatbeskikkelsen. Denne regel gælder ikke, hvis advokaten bliver ansat som medhjælper for en statsadvokat eller får bemyndigelse til at optræde som anklager i en enkelt sag.

Nogle advokater er »beneficeret advokat«, det vil sige en advokat, der er udpeget af Justitsministeriet til at blive beskikket som offentlig forsvarer og bistandsadvokat i straffesager, og her har advokaten pligt til at føre de sager, der tildeles hende eller ham.

Der er som udgangspunkt ikke noget til hinder for, at en advokat i nogle sager optræder som forsvarer og i andre sager som anklager, men det skal naturligvis sikres, at der ikke opstår inhabilitet. I dag er det dog som hovedregel sådan, at anklagemyndigheden såvel som forsvarsadvokaterne er specialiseret på hvert deres område.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H), www.ForumAdvokater.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen