Berlingske Business
18:13Amsterdam vinder lodtrækning om EUs lægemiddelagentur

Kan ekssamlever kræve penge retur?

02BUSscan2005-1232006-5btif.jpg
Hvem betalte lige for det nye køkken? Det er ingen skråsikre svar på, hvad den ene part kan kræve af den anden efter et opløst papirløst samliv. Foto: Scanpix

Ugifte samlevende bør i princippet betale for hver sin del af køkkenet eller sofaen. Jo mere sammenblandet økonomien er, jo sværere er det at adskille den igen.

? Jeg har en ven, som gik fra sin kæreste for et par år siden. Han tog i 2013 et lån på 45.000 kroner og betalte et nyt køkken til kærestens andelsbolig. Kan han på nogen måde kræve disse penge tilbage­betalt, da han jo ikke længere er bosiddende i lejligheden, og da hun alene anvender køkkenet? Hun vil desuden kunne kræve en forhøjet værdi af lejligheden, hvis og når hun vælger at sælge. Kan han på nogen måder få del i disse penge?

Med venlig hilsen A.

02BUS108690438-200814.jpg

! Det er vigtigt at være bevidst om, at papir­løst samlevende har helt ad­skilt økonomi. Det, der er mit, er mit. Det, der er dit, er dit! Lettere kan det ikke være.

Problemet for samlevende er, at de næsten altid alligevel smelter deres økonomier sammen uden at tænke nærmere over det. Man siger til hinanden: »Har vi råd til en ny sofa – eller en dyr ferie.« Når så det nye skal betales, er det ofte tilfældigt, hvem der rent faktisk kommer til at betale. De færreste kører det ud i, at de faktisk betaler for deres egen side af sofaen eller egen rejse. Men det bør man egentlig.

Domstolene er meget lidt tilbøjelige til at acceptere, at man går i detaljer i fortiden, når man gør økonomien op mellem samlevende. Man tænker vist, at det er som med gyngerne og karrusellen: Det går nok lige op i sidste ende. Men det hænder, at man kan få held til at få beløb tilbage, som man har lagt ud. For et par år siden traf Vestre Landsret en afgørelse i en problemstilling, der ikke er helt usædvanlig. I den sag havde den ene part anvendt betydelige beløb til nedbringelse af gælden i deres fælles ejerbolig og til erhvervelse af fælles andelsbolig.

Grundejer

Landsretten begrundede sin afgørelse med, at kvinden efter parternes økonomiske forhold ikke havde grund til at antage, at anvendelsen af det ret betydelige beløb var udtryk for, at manden ydede hende en gave ved som sket at nedbringe gælden i den fælles ejerbolig. Den sag drejede sig om fordeling af en halv million kroner efter et syv-årigt parforhold.

Man kan generelt sige, at jo mere man sammenblander økonomien – og jo længere samlivet har varet, jo sværere er det at få noget tilbage.

Disse overordnede betragtninger fører til, at det ikke er fuldstændig umuligt for din ven at få beløbet tilbage. Meget afhænger af, at han kan bevise, at han har betalt beløbet og af, hvordan deres forhold i øvrigt har været økonomisk. Det største problem er nok i virkeligheden, at beløbet er så relativt lille. Det kan godt være tvivlsomt, om det overhovedet kan betale sig at ofre omkostninger på en retssag. Sagen er ikke skråsikker, og omkostningerne kan meget let samlet blive større end selve beløbet. Det ville jo være rigtig ærgerligt at komme i en situation, hvor man ikke får beløbet, men samtidig skal betale betydelige sagsomkostninger.

Moralen til alle samlevende er, at alle dispositioner bør aftales præcist og gerne skriftligt og med gældsbreve. Så er der jo ingen tvivl.

Med venlig hilsen Viggo Bækgaard, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen