Berlingske Business

Kan ejere i forening benytte håndværkerfradraget?

Boligjobfradrag_Brevkassen_Business
Håndværkerfradraget gælder også for andelsboliger og ejerlejligheder - men kun for den del af ejendommen, som den enkelte beboer selv har råderet over. Foto:

Andelsboliger og ejerlejligheder kan jo også trænge til istandsættelse!

? Kan udgifter til hovedejendommen - altså fællesudgifter - opdeles og fordeles på medlemmerne individuelt, som så benytter håndværkerfradraget?

Med venlig hilsen N.

! Håndværkerfradraget - eller boligjobordningen som Regeringen kalder det - blev genindført i forbindelse med vækstpakken med virkning foreløbig i 2013 og 2014. Og det er endda aftalt, at fradraget skal udvides fra ikke alene at gælde helårsboligen til også at gælde sommer- og fritidshuse.

Håndværkerfradraget gives til hjælp og istandsættelse i hjemmet – og efter aftalen om vækstpakken også sommer- og fritidsboligen. At det gives til hjemmet, betyder for andelshavere i andelsboligforeninger eller ejere af ejerlejligheder, at arbejdet skal udføres inden for boligens ydre og indre rammer, det vil sige inden for de rammer, hvor man som andelshaver eller ejerlejlighedsejer har individuel råderet i henhold til andelsboligforeningens eller ejerlejlighedsforeningens vedtægter.

For lejere gælder, at der er fradrag inden for de rammer, som lejer i henhold til lejeaftalen har råderet over.

Af dit spørgsmål fremgår, at det er fællesudgifter, som ønskes fradraget efter reglerne for håndværkerfradraget. Fællesudgifterne vedrører jo netop omkostninger, som falder uden for den enkelte andelshavers eller ejerlejlighedsejers individuelle råderet. Så svaret på dit spørgsmål bliver, at der ikke er fradragsret.

Reglerne om håndværkerfradraget er beskrevet på Skat.dk.

Med venlig hilsen Erik Øvlisen, advokat (H), www.ForumAdvokater.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen