Berlingske Business

Hvornår skal et testamente til serviceeftersyn?

543880450.jpg
Modelfoto: Giv testamentet et nytårstjek - og gør det til en fast rutine en gang om året. Foto:

Giv testamentet et nytårstjek - og gør det til en fast rutine en gang om året.

Spørgsmål:

Vi er et ældre ægtepar, som har et lidt ældre og måske mangelfuldt testamente. Vi har tidligere fået oplyst, at et testamente bør underkastes et eftersyn efter nogle år.
Vi vil være taknemmelige for en belysning af, hvilke ændringer i livsforhold eller omstændigheder der nødvendiggør revision af testamentet?

Med venlig hilsen A & B

18BUSbrevkassen-131255.jpg

Svar:

Et nytårstjek af testamentet? Helt rigtigt: Et testamente bør genovervejes med passende mellemrum. Der er ikke nogen fast regel for, hvor ofte det bør ske, men mit råd er, at testamentet gennemgås en gang om året. Mange af mine kunder gør det samtidig med, at de ser på skat og pension. En fast rutine sikrer, at testamentet ikke glemmes.

I spørger, hvilke ændringer i livsforhold eller omstændigheder der nødvendiggør revision. Det kan faktisk være alt fra det ikke vigtige til det helt centrale. Når I mener, at jeres testamente måske er mangelfuldt, så synes jeg nok I skal tage en snak med jeres advokat om en opdatering, men måske kan I bruge nogle af de mere generelle betragtninger her.
Nu har I jo allerede oprettet testamente, og derfor går jeg ud fra, at I har været gennem alle relevante overvejelser (jeg bliver dog lidt betænkelig, når I selv mener det kan være »mangelfuldt«). Jeg oplever også, at kunder med et bestående testamente bliver overraskede, når de hører om muligheder, som kunne vælges, men som ikke er blevet brugt. Der behøver ikke at være tale om juridiske mangler, men nogle gange kan der ske (vigtige) forbedringer. En af de mest oversete er så simpel som: »Hvordan er sproget i testamentet, og er der tænkt over, hvem der skal læse det, og hvordan de reagerer.«
Når jeg drøfter det med mine kunder, er der ofte et ønske om at ændre afgørende bare på sprogbrugen. Og det kan være med til at sikre ro på bagklappen, når testamentet skal bruges.
Jeg oplever også, at der vitterligt er tale om et mangelfuldt testamente. Det kan skyldes, at testamentet er hentet fra en skabelon på nettet uden tilstrækkelig vejledning – jeg har set en del misforståelser på den konto - og det kan skyldes en mangelfuld dialog ved testamentets oprettelse.
Noget af det vigtigste – og vanskeligste – ved udarbejdelse af testamenter er at sikre en tilstrækkelig dyb forståelse af de behov, der er hos testator. Det kræver tid til og interesse for en drøftelse, som sikrer, at man kommer lidt bag om historien og forstår testators ønsker. Det stiller krav til advokaten, og jeg har ofte undret mig, når jeg set et testamente på en enkelt eller halvanden side, hvor jeg får det indtryk, at det skulle da vist gå stærkt, og gad vide om det og det og det har været drøftet?
Brevkassen har tidligere lavet en testamenteundersøgelse blandt læsernes indsendte testamente. Der var en del fejl, som vi oplistede i denne artikel »De største fejl i testamenter«: I denne artikel er der 22 eksempler på almindelige fejl i testamenter: https://www.business.dk/brevkassen/de-stoerste-fejl-i-testamenter
Skulle jeg her pege på en enkelt alvorlig fejl, som jeg ofte ser i testamenter, så handler det om, at børns arv er gjort til rent skilsmissesæreje. Det er en fejl. Skilsmissesæreje ændrer sig ved død fra at være særeje til at være fælleseje. Hvis dit barns arv er gjort til skilsmissesæreje, og hvis dit svigerbarn dør først, så ændres særejearven til at være fællesejearv (eller som det hedder fra årsskiftet delingsformuearv).
Hvis svigerbarnet har en negativ formue, så kan op til halvdelen af skilsmissesærejearven forsvinde til svigerbarnets kreditorer. Derfor bør rent skilsmisseeje ikke anvendes. Der bør vælges enten kombinationssæreje (som sikrer, at arven ved svigerbarnets død bliver fuldstændigt særeje) eller fuldstændigt særeje.
I et bestående testamente, hvor der grundlæggende er taget højde for det hele, vil det ofte være sådan, at testamentet kan holde i mange år. De ændringsbehov, jeg oplever hyppigst, er ved forandring i personkredsen (f.eks. et ønske om at børnebørn skal være medarvinger, fordi forældrene har, hvad de skal have), at testator er blevet gift (et samlivstestamente falder væk ved ægteskab, med mindre andet er bestemt i det), ændring af den særejeform, der er bestemt for arven, ændring af længstlevendes muligheder for at disponere som længstlevende (er der ikke givet lov til det, kan længstlevende kun gøre ganske lidt, nogle gange intet, men det kan forebygges ved rettidig omhu).
Nogle har indset, at bestemmelser om langvarig båndlæggelse kan være uhensigtsmæssigt voldsomme: Jeg har oplevet, at en datter arvede som 62-årig, og arven var båndlagt. Statsforvaltningen nægtede udbetaling af et par millioner til køb af bolig, og Justitsministeriet ventede mere end et år med at tage sagen frem, så arvingen døde, inden der var truffet afgørelse, så hun fik aldrig drømmehuset, men boede i en lille andelsbolig på en måde, forældrene næppe havde forestillet sig, da testamentet var skrevet mere end 30 år tidligere.
I en del tilfælde handler det om, at testator har opdaget, at der kan spares penge ved at betænke en velgørende forening, hvis arvinger hører til i den højeste arveafgiftsklasse (boafgiftsklasse). Endelig reguleres ofte ved en bestemmelse om bobestyrer. Nogle gange er det overflødigt, andre gange føles behovet større, efterhånden som tiden går, og formuen vokser. Endelig er det sådan, at hvor der er skatterelevante aktiver, kan det i nogle tilfælde være muligt at tilrettelægge generationsskiftet sådan, at der efter første ægtefælles død kan ske realisation uden skattebetaling i boet. Dette skal i nogle tilfælde forberedes i tide.
Jeg giver lige et link til et tidligere brevkassesvar, hvor jeg lidt humoristisk gav »13 gode grunde til ikke at oprette testamente«. Den kan læses også af dem, der måske har et behov: https://www.business.dk/diverse/13-gode-grunde-til-ikke-at-oprette-testamente
Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H), www.ForumAdvokater.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen