Berlingske Business

Hvordan håndteres arv givet som særeje?

660746479.jpg
Den, der opretter testamente, bør give det en tanke: Vil det her give problemer for mine arvinger? Foto:

Den, der opretter testamente, bør give det en tanke: Vil det her give problemer for mine arvinger?

? Min far sidder i uskiftet bo. Han har ytret ønske om at gøre sin arv til særeje til sine to eneste (fælles) børn – min bror og jeg. Jeg ved, der er forskellige former for særeje ved arv: Kombination, fuldstændigt og fuldstændigt med succession.

1. Gælder specielle forhold, når en person sidder i uskiftet bo? Uskiftet bo er vel blot, at han har arvet alt fra sin kone?

2. Hvad nu, hvis vi børn ikke er gift med vores samlever? Vi har boet sammen i mere end to år. Er det så nødvendigt, at vores far laver testamente med særeje?

3. Lad os sige, at vi børn arver en million kroner hver. Den ene søn køber aktier for 900.000 kroner og rejser jorden rundt for 100.000 kroner. Den anden søn køber ny bil for alle pengene. To år efter bliver vi begge gift. Fem år efter er aktierne steget med 50 procent i værdi, og bilen har tabt 60 procent i værdi. Rent hypotetisk dør vi begge samtidigt.

Nu kommer spørgsmålet: Hvordan dokumenterer man værdien af arven, som så skal deles til arvingerne? 

Med venlig hilsen C.

176615030.jpg

 

! Det er rigtigt, at der er forskellige former for særeje. Hovedformerne er fuldstændigt særeje og kombinationssæreje, men der er flere muligheder - og fordele og ulemper - ved dem alle. De skal derfor vælges med stor omhu og med indsigt i reglerne.

Når jeg ser internetannoncer for ægtepagter, får jeg et indtryk af, at det er »meget let og meget hurtigt« at lave særeje. Domspraksis viser, at det også er meget svært, og at det ofte ender i noget andet end det, opretterne havde regnet med.

1. Uskiftet bo betyder, at den, der lever længst, ikke gennemfører et dødsboskifte. Normalt skal der skiftes, når en person dør. Et skifte betyder, at afdødes værdier og gæld gøres op, og nettoformuen bliver fordelt efter loven eller efter testamente.

Ægtefæller, der har fælles børn, kan vælge ikke at skifte. Det er en ret, der følger direkte af arveloven, og den betyder, at længstlevende beholder rådigheden over hele den afdødes formue. Der bliver derfor ikke udbetalt arv efter førstafdøde. Det er dog muligt at skifte med en eller flere arvinger, hvis længstlevende vil det, eller hvis der er tale om et særbarn, som ikke vil tillade uskiftet bo.

Prisen for ikke at skifte er, at længstlevende i det hele fører formuen videre på egne og afdødes vegne.

09BUSbrevkasse-testamente-0.jpg


Længstlevende kan ikke handle fuldstændig frit. Længstlevende må ikke misbruge sin råden over det uskiftede bo.

Der er grænser for, hvad længst­levende må give væk af større gaver, arveforskud, pengebeløb, tegning af visse forsikringer med videre. Sædvanlige gaver og (fornuftigt) forbrug er tilladt. Sælger længstlevende f.eks. et sommerhus billigt til et af børnene ved en familiehandel, kan rabatten i forhold til markedsprisen være så stor, at det er en gave, der står i misforhold til boets formue.

En anden ulempe ved uskiftet bo er, at længstlevende ikke frit kan testere over hele formuen.

Længstlevende kan testere over 3/8 af den samlede formue (den formue, der er, når længstlevende dør, ikke den formue der var, da den første ægtefælle døde). Længstlevende, som hensidder i uskiftet bo, kan formentlig kun bestemme, at arven efter længstlevende, men ikke efter førstafdøde, skal være særeje. Af nævnte grunde bør ægtefæller overveje at oprette fælles testamente, herunder overveje om særeje skal vælges og da i hvilken form.

26BUSskilsmisse-121021.jpg

Endelig er der den mulighed, at en arving, der modtager arv, som ikke er gjort til særeje, sammen med sin ægtefælle vælger at oprette ægtepagt, hvorved arven gøres til særeje. Det kræver enighed mellem ægtefællerne og vil ofte kunne føre til uenighed. På samme måde kan arv, der ved testamente er gjort til særeje også føre til utilfredshed.

Det må arvingen og dennes ægtefælle så søge at løse bedst muligt, men den, der opretter testamente, bør give det en tanke: Vil det her give problemer for mine arvinger?

Nogle vælger at beskrive baggrunden for valget, mens andre drøfter det med arvingerne og deres ægtefæller i forbindelse med oprettelsen af testamentet.

2. Hvis I ikke er gift, er der ikke behov for at beskytte jeres arv som særeje. Papirløst samlevende vil ikke få ret til en del af arven, men gifter I jer sidenhen, må I så selv sørge for at beskytte arven som særeje, hvis det ønskes. Det kræver en tinglyst ægtepagt.

02BUSOEstre-landsret-203754.jpg


3. Værdien af den del af arven, der måtte være særeje, opgøres på dødsdagen. Hvis særejet består i en bil, der har mistet værdi, så er det markedsværdien på dødstidspunktet, der gælder. Og på samme måde med aktierne. Værdier, der er gjort til særeje, kan miste særejevirkningen, hvis de blandes sammen med fællesejemidler, og derfor er det vigtigt hele tiden at holde styr på, hvad der er særeje, og hvad der er fælleseje.

4. Mit svar kan suppleres med mange gode råd og betragtninger. Inden for brevkassens rammer kan jeg ikke komme ind på alt, og her vil jeg til sidst blot råde til, at alle tænker testamente i tide. Og lad så være med at vælge et standardtestamente, for ingen har et standardliv.
Der er så mange fantastiske valg­muligheder, at du skal være omhyggelig, når du »skriver din egen arvelov« i form af dit personlige testamente.

Med venlig hilsen
Allan Ohms, advokat (H),
www.ForumAdvokater.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen