Berlingske Business

Hvordan beskattes arvet ejendom i udlandet?

SPanien_Brevkassen
Man er skattepligtig af fortjenesten ved et boligsalg i udlandet i såvel Danmark som i det pågældende land. Foto:

Arvingen beskattes to steder, men man beskattes kun én gang.

? Jeg har arvet en andel med en værdi på cirka 200.000 kroner af et hus i Spanien. De andre parter er indstillet på at sælge.

Mit spørgsmål går på, hvordan jeg vil blive beskattet af salget i henholdsvis Spanien og i Danmark?

Det skal nævnes, at der er betalt spansk arveafgift.

Med venlig hilsen M.

! Du vil være skattepligtig af fortjenesten i såvel Danmark som Spanien. I Spanien beskattes du med en skat på 21 procent af fortjenesten. Fortjenesten er forskellen på anskaffelsessummen og salgssummen.

Anskaffelsessummen er i dit tilfælde den værdi, der er anført i det spanske arveudlægsskøde. Er huset siden arveudlægget f.eks. blevet renoveret, kan du til anskaffelsessummen lægge din andel af renoveringsomkostningerne.

Svensk_Brevkassen_Business

I Danmark beskattes du også af fortjenesten. I Danmark opgøres fortjenesten på baggrund af forskellen mellem salgssummen og en reguleret anskaffelsessum. Den regulerede anskaffelsessum udgør værdien på arveudlægstidspunktet tillagt en forholdsmæssig andel svarende til din ejerandel af 10.000 kr. pr. kalenderår, du har været ejer, dog bortset fra salgsåret, med mindre salgsåret er sammenfaldende med anskaffelsesåret. 

Har der i det enkelte år været afholdt renoveringsomkostninger, hvor din andel overstiger din forholdsmæssige andel af 10.000 kroner, kan du i stedet for din forholdsmæssige andel af tillægget på 10.000 kr. tillægge din forholdsmæssige andel af renoveringsomkostningerne.

Feriebolig_Brevkassen_Business

I den danske skat kan fratrækkes den spanske skat, således at du kun kommer til at betale skat én gang.

Med venlig hilsen Erik Øvlisen, advokat (H), www.ForumAdvokater.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen