Berlingske Business
10:32Eurozonens PMI-indeks overrasker positivt

Hvordan beskattes arveforskud med aktier?

Aktiegave2_brevkassen
Hvordan beskattes gamle aktier, som gives som arveforskud - og hvordan beregner man overhovedet gevinsten? Foto:

Overdragelsen betragtes som et salg, og for gamle aktier er der hjælp at hente på Skats hjemmeside til beregningen.

? Mine forældre er oppe i årene med deraf afledte skavanker. I den forbindelse ønsker min far at påbegynde regelmæssige arveforskud fra ham og min moder til mig og mine to søskende. Dette er, alt andet lige, en ret ligefrem procedure, men min far ønsker at yde de første års arveforskud i form af overdragelse af aktier i stedet for kontanter.

For os arvinger bør dette ikke have nogle skattemæssige konsekvenser på overdragelsestidspunktet, forudsat vi ikke modtager aktier med en kursværdi over kr. 121.400 (2015 sats for to forældre) på overdragelsesdagen. Men hvorledes er mine forældre stillet rent skattemæssigt?

Hvis aktierne oprindeligt blev købt til f.eks. 100 kroner, men har en kursværdi på overdragelsesdagen for arveforskuddet på 200 kroner, bliver mine forældre så skattepligtige af en kursgevinst på 100 kroner?

I givet fald, hvordan skal de så forholde sig, når aktierne stammer fra et pensionsdepot og blev erhvervet for 35 – 40 år siden. Min far gik på pension i 1987, og anskaffelseskursen er ukendt. Det skal bemærkes, at mine forælder heller ikke kender børskursen den dag, min far gik på pension.

Med venlig hilsen H.

! At give en gave sidestilles skattemæssigt med et salg. I en skatteretlig term taler man om afståelse. Dette betyder, at din far skal beskattes, som om han har solgt de aktier (eller øvrige værdipapirer), som han forærer væk. I konsekvens heraf vil en gave bestående i aktier købt til kurs 100 medføre en avance på 100, såfremt aktierne på gavetidspunktet er kurs 200 værd.

Beskatningen af fortjenesten på aktierne (og andre eventuelt andre værdipapirer) sker uafhængigt af, om gaven er over eller under bundgrænsen på 60.700 kr. henholdsvis 121.400 kroner. Uanset at dine forældre (din far) skal beskattes, vil din anskaffelsessum på aktierne være kursværdien den dag, du modtager gaven. I dit eksempel kurs 200.

Din omtale af aktierne i pensionsdepot giver mig anledning til at bemærke, at disponering for eksempel ved gave over aktier i et pensionsdepot oftest vil være en hævning af pensionsdepotet i utide med den konsekvens, at der skal betales afgift for førtidig hævning. Denne afgift udgør 60 procent for pensioner med løbende ordninger og ratepensioner, 49,84 procent for kapitalpensioner og 20 procent for aldersopsparinger. Jeg lægger dog i det følgende til grund, at de aktier fra pensionsdepoter, som du omtaler, er blevet frigivet fra pensionsdepoterne i forbindelse med din fars pensionering i 1987.

Din fars anskaffelsessum er principielt værdien af aktierne på det tidspunkt i 1987, da aktierne overgik fra pensionsordningen til din fars fri rådighed. På daværende tidspunkt kunne aktier sælges skattefrit efter tre års ejerskab, såfremt sælgeren ikke var hovedaktionær. Efter tre års ejertid ville din far ved salg i 1990 have været skattefri af avancen på aktierne.

I 1993 kom der en skattereform, der førte til en generel skattepligt for aktier, dog undtaget børsnoterede aktier i en beholdning under 100.000 kroner - den såkaldte 100.000 kroners grænse. Denne skattereform betød, at mange skatteydere, der kunne have solgt aktier skattefrit, fremover skulle beskattes af aktieavancer. For ikke at beskatte for den tid, hvor der kunne sælges skattefrit, blev det ved reformen i 1993 bestemt, at kursen pr. 19. maj 1993 kunne anvendes som anskaffelsessum. Kursen pr. 19. maj 1993 er for børsnoterede aktier bl.a. offentliggjort på www.skat.dk.

Så hvis du kender antallet af aktier, som din far ejede i 1993, kan anskaffelsessummen også udledes. Der kan dog godt udestå et detektivarbejde med at føre beholdningen up to date, da mange selskaber er fusioneret eller spaltet, har udstedt fondsaktier eller lavet aktiesplit.

Med venlig hilsen Erik Øvlisen, advokat (H), www.ForumAdvokater.dk

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen