Berlingske Business

Hvordan beregnes bobestyrerens salær?

arv
Hvem skal betale for, at vores bror ikke reagerer og formentlig ikke møder til boskiftemøde? Sådan lyder et af spørgsmålene i denne uges brevkasse.

Advokaten skal give overslag over udgifterne, og uden varsel kan bordet fange.

?

Min mor er død, og hun efterlod sig en sum på cirka 150.000 kroner. Vi er tre søskende, og jeg har givet samtykke til, at min søster kunne være bobestyrer.
Vi har ikke haft kontakt med vores bror siden 2005 trods mange henvendelser også i forbindelse med dødsfaldet. Derfor er der nu udnævnt en bobestyrer gennem Skifteretten.

For det første ser det ud, som om der for disse advokater bare er en fast pris. Det har vi fået oplyst ved at kontakte flere. 25.000 kroner med grundlag i arvens størrelse. Jeg har bedt om et specificeret overslag – det har ikke været muligt at få. Er det i orden?

For det andet: Hvem skal betale for, at vores bror ikke reagerer og formentlig ikke møder til boskiftemøde? Vi synes jo, at det er rimeligt, at det er hans udgift! Det er hans valg og må derfor gå fra hans del af arven, eller?

Med venlig hilsen I.

!

Der er ikke faste takster for honorar til den advokat, der hjælper boet.

En advokat skal i forbindelse med på­tagelse af opgaven give arvingerne oplysning om de vigtigste elementer i den beregnede bistand og om den  anslåede størrelse af det vederlag, advokaten vil beregne sig.

Hvis det på grund af boets forhold ikke er muligt at oplyse et fast salær, skal advokaten enten angive den måde, salæret vil blive beregnet – typisk timetakst – eller give et begrundet overslag. Er der afgivet et overslag, skal arvingerne så tidligt som muligt orienteres, hvis det samlede vederlag forventes at overstige det beløb, der er angivet i overslaget, og sker det ikke, kan det betyde, at salærkravet må fastholdes på det, der blev anslået.

Udgifter til advokatbistand herunder bobestyrerhonorar er en fradragsberettiget udgift i boet. Beregning af boafgift foretages derfor først efter fradrag af advokatsalæret eller bobestyrerhonoraret.

Hvis din bror ikke reagerer, får han ingen indflydelse, men det vil sædvanligvis ikke fordyre bobehandlingen. Enhver arving kan forlange, at boet behandles af bobestyrer, og udgifterne til arbejdet er som anført foran fradragsberettiget for boet.

Selv om du har givet din søster lov til at være bobestyrer, som du skriver, kan en medarving frit ønske bobestyrer, og der er ikke pligt til at møde. Meningen er netop, at bobestyrer overtager behandlingen.

Det kan være en rigtigt god idé at lade en bobestyrer hjælpe. De fleste er jo ikke vant til at lave boopgørelser, og der er en del faldgruber, som hvert år koster penge for arvinger, der klarer opgaven selv. Hvis boet har en vis størrelse, er pengene til bistand givet godt ud.

Det er vigtigt at sikre sig, at kemien med bobestyrer er god, for selv om bobestyrer er boets advokat – ikke arvingernes private rådgiver – betyder kemien rigtigt meget, og i bosager er følelserne jo med og spiller ind. God kemi kan gøre en bobehandling til en lettere og bedre oplevelse.

Med venlig hilsen Allan Ohms,
advokat (H), www.ForumAdvokater.dk

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen