Berlingske Business

Hvor meget af mandens gæld hæfter jeg for?

Eksensgæld_Brevkasse_Business
Gifter man sig alene af kærlighed og uden at tænke på økonomien, kan det få uheldige konsekvenser. Foto:

Til skræk og advarsel: Når pengekassen er tom, forsøger man at klare sig uden at tænke over de langsigtede konsekvenser.

? Hvordan forholder jeg mig i forhold til bodeling ved skilsmisse? Min mand og jeg blev gift for tre år siden, og jeg flyttede ind i hans hus. Han havde et enkeltmandsfirma, som blev lukket på grund af skattegæld, og jeg oprettede et nyt i mit navn. Min mands skattegæld - hvor størstedelen er fra før, vi blev gift - kan jeg hæfte for den?

Huset er belånt for mere, end det kan sælges for. Jeg har aldrig underskrevet noget i forbindelsen med huset. Er det et fælles hus, eller er det hans alene, og hvad med et tab ved salg? Den gæld, han nu har oparbejdet i mit firma, den hæfter jeg vel alene for?

Jeg havde ingen gæld, da vi blev gift. Kan jeg tage mine ejendele - heriblandt min bil - med mig ud af ægteskabet?

Med venlig hilsen F.

! Du må love mig ikke at nøjes med det svar, som jeg kan give dig her i Brevkassen. Du er simpelthen nødt til at kontakte en advokat, der kan gå ned i detaljerne og rådgive dig konkret.

Men din situation er sådan set meget illustrativ og kan fremstå til skræk og advarsel. Jeg tror desværre, at I har gjort som så mange andre, hvor pengekassen er tom. Det hele er startet med, at I har giftet jer af kærlighed alene.

Sommerhus_Brevkassen_Business

Det havde i almindelighed været klogt at få lavet en ægtepagt. Hos jer har det nok ikke haft en konkret betydning, idet noget tyder på, at I begge to ejer mindre, end I skylder. Men hvis det nu var gået godt i det nye firma, ville det have været klogt med en ægtepagt, i hvert fald hvis tanken var at beskytte Jer mod hans gamle kreditorer.

Den næste katastrofe for dig er er måske, at I har etableret et nyt firma i dit navn. Jeg får af dit brev indtryk af, at det er et firma i personligt regi og ikke i selskabsform. Hvis det er rigtigt, skal du påregne, at du hæfter for den gæld, der er i firmaet.

Kaerester_Brevkasse_Business

Du hæfter ikke for hans gæld af nogen art. Der er en særlig regel omkring skattegæld, der stammer fra tiden under ægteskabet. Men det er ikke en hæftelsesregel, men en inddrivelsesregel, der indebærer, at skat kan foretage udpantning i en samlevende ægtefælles aktiver under nærmere bestemte forudsætninger. I dag kan man blive skilt meget hurtigt på nettet, hvorfor det er relativt let at undgå lige præcis den regel.

Du behøver ikke at bekymre dig om hans hus overhovedet, da du ikke har underskrevet noget vedrørende det.

Ved en bodeling i formuefællesskab gør man hver ægtefælles aktiver og passiver op for sig. Man deler ikke den negative formue, med mindre man begge direkte hæfter for den andens gæld. Det gør man typisk kun, hvis man direkte har underskrevet en gældsforpligtelse.

Skilsmisse_hus_Business

Du kan således godt tage de aktiver med ud af ægteskabet, som du har indbragt. Men du skal også være opmærksom på, at dine kreditorer kan gøre udlæg i de aktiver.

Med venlig hilsen Viggo Bækgaard, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen