Berlingske Business

Hvis du lever længst, hvad arver du så?

28BUSbrevkasse-arv-162222-9.jpg
Overskrift
Senior couple signing will documents. Elderly caucasian man and woman sitting at home and signing some paperwork, focus on hands.
28BUSbrevkasse-arv-162222-9.jpg
Overskrift

I denne uges brevkasse er der spørgsmål til et testamente, hvor manden er i tvivl om, hvor han står i forhold til konens børn fra et tidligere forhold.

? Kære brevkasse-advokat

Min kone og jeg har lavet testamente, hvori der står, at den længstlevende skal arve mest muligt efter den anden.

Min kone har to børn fra tidligere, og jeg har ingen. Hvis min kone dør før mig, hvad arver jeg så egentlig? Der står også, at når jeg dør, arver min kones to børn alt efter mig.

PS: Jeg har intet imod, at de to børn arver, men jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg så kan blive boende i vores andelslejlighed, der har en værdi på 600.000 kr. Skal jeg dele det hele med børnene, eller er »mest muligt« okay? Måske skal der laves et nyt testamente. Det håber jeg bare ikke. Tak på forhånd.

Mvh. OA

 

! Tak for dit spørgsmål. Jeg er glad for det, fordi det er et eksempel på noget, der hele tiden sker i virkeligheden – og som helst ikke må ske: To mennesker opretter et testamente og bagefter er de i tvivl om, hvad testamentet betyder. Misforstå mig ikke – jeg har stor respekt for spørgsmålet og understreger, at I ikke er alene om at være i den situation.

Jeg vil, også af hensyn til andre læsere af Berlingske, sige: Det er meget vigtigt, at I forstår indholdet af jeres testamente. Vi har tidligere spurgt Berlingskes læsere, om de ville lade os se deres testamenter. Efter gennemgang skrev vi en oversigt over de ti mest udbredte fejl. Du kan finde den i brevkassens arkiv, her www.business.dk/brevkassen/de-stoerste-fejl-i-testamenter

Et testamente bør genovervejes med passende mellemrum. Det er lidt ligesom med bilen: Den skal tjekkes med mellemrum, og det husker vi måske bedre, end vi husker at tjekke testamentet.

Jeg har som bobestyrer i dødsboer desværre set mange testamenter, som burde have været tjekket.

Mange med et testamente bliver overraskede, når de hører om muligheder, som kunne vælges, men som ikke er blevet brugt. Der behøver ikke at være tale om juridiske mangler, men nogle gange kan der ske (vigtige) forbedringer. En af de mest oversete er så simpel som: »Hvordan er sproget i testamentet, og er der tænkt over, hvem der skal læse det, og hvordan de reagerer?«

Alene ændring af sproget kan være med til at sikre ro på bagklappen, når testamentet skal bruges.

Jeg oplever også, at der er tale om fejl eller mangler. Det kan skyldes, at testamentet er hentet fra en skabelon på nettet uden tilstrækkelig vejledning – jeg har set en del misforståelser på den konto – og det kan skyldes en mangelfuld dialog ved testamentets oprettelse.

Noget af det vigtigste – og vanskeligste – ved udarbejdelse af testamenter er at sikre en tilstrækkelig dyb forståelse af de behov, der er hos testator. Det kræver tid til og interesse for en drøftelse, som sikrer, at man kommer lidt bag om historien og helt forstår testators ønsker. Det stiller krav til advokaten, og jeg har ofte undret mig, når jeg ser et testamente på en enkelt eller halvanden side, hvor jeg får det indtryk, at det skulle da vist gå stærkt, og gad vide, om det og det og det har været drøftet?

Og så – endelig – svar på dit konkrete spørgsmål: Hvis du lever længst, hvad arver du så? Jeg gætter på, at du og din hustru har delingsformue (fælleseje). Jeg forudsætter, at I begge ejer mere, end I skylder væk. Ved død ophører delingsformuen. Netto­formuen deles i to lige store dele. Den ene halvdel tilhører længstlevende ægtefælle som dennes del af fællesejet. Den anden halvdel falder i arv efter den afdøde ægtefælle.

Din hustru kan ved testamente disponere over 3/4 af hendes formue til fordel for andre. Du kan udtage halvdelen af fællesformuen, kaldet ægtefællens boslodskrav. Du og din hustrus børn har desuden krav på 1/4 af boslodden (tvangsarv). Din hustru kan råde over 3/4 af boslodden eller 3/8 af den samlede formue. De 3/8 er, som jeg forstår det, tillagt dig. Du får i alt 15/16 af den samlede fællesformue efter din hustrus død. Børnene deler den sidste 1/16 af fællesformuen. Brøken på 15/16 fremkommer ved sammenlægning af boslodskrav på 1/2, testamentsarv på 3/8 og ægtefællens tvangsarv på 1/16.

Længstlevende har ret til af boet at udtage så meget, at værdien heraf sammenlagt med boslod og arvelod og særeje udgør indtil 760.000 kr. (2018). Pladsen tillader ikke en gennemgang af beløb, der tæller med i de nævnte 760.000 kr.

Hvis du som ægtefælle er begunstiget i pensioner eller forsikringer, får du dem udbetalt uden om boet, det vil sige uden at dele med din hustrus børn.

Din hustrus børn kan, hvis de er myndige og indstillet på det, give dig lov til at sidde i uskiftet bo. Løsningen vælges af mange, men ofte giver den efterfølgende problemer, så stol ikke på modellen uden forudgående grundige overvejelser.

Mvh

Allan Ohms

Advokat (H)

Forum Advokater

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen