Berlingske Business
18:13Amsterdam vinder lodtrækning om EUs lægemiddelagentur

Hvad skal ejer af en strandgrund finde sig i?

09BUSBrevkasse-foto-123536.jpg

Medmindre stranden har været »privat« uafbrudt siden 1916, må man ikke hindre andre i at færdes på den – på en ordentlig facon.

? Jeg er ejer af en strandgrund i første række i et mindre sommerhusområde og vil gerne vide, hvordan juraen er:

Mine bagboer kommer og bader og tager ophold på stranden umiddelbart foran mit hus. De henter materiale – sand til sandkasser og andre formål – og med mellemrum er der fest med bål og forholdsvis meget støj også aften og nat. Hvad skal man tåle i den retning?

Jeg er ikke særlig rethaverisk, men når eksempelvis skrænten, der danner værn mod havets gnaven, bliver brugt som kilde til afhentning af sand, vil jeg gerne vide, hvad der er min ret. Jeg har sommerhus cirka 25 meter fra strandkanten.

Med venlig hilsen C.

! Normalt er spørgsmålet reguleret af vedtægter for en grundejerforening for området. Er det ikke tilfældet, så gælder ved siden af Naturbeskyttelsesloven, eventuelt lokalt fastsatte regler og almindelige naboretlige regler. Det er en praksis, der fremgår af juridisk teori og domspraksis.

Grundejere må generelt ikke forbeholde stranden til sig selv. Andre mennesker – også bagboer – må gerne færdes på private strande til fods og opholde sig der kortvarigt.

Et »kortvarigt ophold« er et ophold, der ikke varer længere end en dag. Selv om det kortvarige ophold godt må finde sted i nattetimerne, må du ikke decideret slå lejr.

Generelt har du lov til uhindret at passere strande til fods rundt langs hele den danske kyst. Og ejerne, der bor ned til stranden, må ikke hegne stranden ind, med mindre haven går helt ud til vandet (strandarealet er have til huset og har været det siden 1. januar 1916), og at arealet uafbrudt har fungeret som have lige siden, eller haven har siden 1916 har været inddraget under en erhvervsvirksomhed eller fungeret som forsvarsanlæg og havneanlæg.

De betingelser er nok ikke opfyldt, og i så fald må du ikke hindre adgang til stranden eller gøre adgangen besværlig med hegn, skilte eller andet.

På privatejede strandbredder og kyststrækninger må ophold og badning dog ikke finde sted inden for 50 meter fra beboelses­bygninger.

Young man at office desk, working on laptop

Musikstøj er ikke tilladt, hvis det »er for meget«, det vil sige går over den naboretlige tålegrænse. Problemet er, at det er temmelig vanskeligt at afgøre, hvor grænsen går, og hvornår den er overskredet.

Naturbeskyttelsesloven forbyder ikke bål på ubevoksede strandbredder generelt, men bål kan være forbudt ifølge de lokale brandforordninger med videre. Undersøg de gældende brandvedtægter i kommunen.

TIL BM BOL VORESKVVARTER.SØMDERMARKSVEJ.

På bevoksede, fredede klitarealer er det ikke tilladt at tænde bål, bruge kogeapparater eller andre åbne ildsteder, bruge fyrværkeri eller på anden måde skabe risiko for brand.

Tobaksrygning er ikke tilladt på lyngklædte arealer fra 1. marts til 31. oktober.

Mange kommuner har på deres hjemmesider flere regler for ophold på de lokale strande, der går ud over den gældende lovgivning. Du kan forhøre dig i kommunen om eventuelle lokalt fastsatte regler.

Gårdmiljø i andelsboligforening

Hvis jeg forstår dig ret, så er der tale om et relativt lille område med få mennesker, der »går over grænsen«. Det allerbedste råd, jeg kan give dig, er, at I taler sammen om problemerne. Måske har I forsøgt, og hvis det ikke er lykkedes, så find en mediatoradvokat, der kan sætte sig sammen med jer og find så en løsning. Det er meget, meget, meget bedre end klage- og retssager.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H),

www.ForumAdvokater.dk

 

 

 

 

 

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen