Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Hjælp - vi hænger på en uopsigelig lejer!

Løkke lover lavere skat til boligejere
Foto:

Det er ikke helt enkelt at købe en udlejet ejendom for selv at flytte ind i den.

? Vi er tre par, som ønsker at flytte sammen, og efter lang tids søgen fandt vi et perfekt sted, som på alle måder passede til vores behov. Et af husene er imidlertid udlejet, og lejer giver udtryk for, at han ikke havde tænkt sig at flytte, han boede billigt og godt.

Lejer har boet i huset i seks år, men han står ikke på lejekontrakten, idet han har overtaget lejemålet fra en tidligere  lejer, hvilket ikke er tilskrevet lejekontrakten.

01BUSSommerhus-124603.jpg


Vi har orienteret lejer om, at vi vil opsige lejemålet med et års varsel, når vi har overtaget ejendommen. Kan vi det, når vi ikke selv tidligere har boet på ejendommen, eller hænger vi på en uopsigelig lejer?

Med venlig hilsen B.

! Det korte svar er ja - I kan godt risikere at hænge på en uopsigelig lejer!

Det følger af lejelovens regler, at hvis en lejeaftale ikke er tidsbegrænset, kan udlejer kun opsige lejeaftalen med henvisning til særlige opsigelsesbestemmelser i lejeloven. Én af dem er, at du som udlejer selv skal bo der.

skatpenge


Det er ikke et krav, at der skal være en skriftlig lejekontrakt, så det forhold betyder blot, at lejeforholdet bliver vurderet efter lejelovens regler. Lejer har på forhånd tilkendegivet, at han ikke agter at acceptere opsigelsen, og det må derfor forventes at lejer gør indsigelser, og sagen skal derfor behandles ved boligretten.

Her ses blandt andet på rimeligheden af, at du som udlejer køber en ejendom for derefter at opsige lejer. For at opsigelsen kan anses som rimelig under jeres omstændigheder, er der andre forhold, der skal tale for, at I skal bebo det lejede. Det vil blandt andet indgå i vurderingen, om boligens størrelse er passende for lejer, eller om den er mere passende for jer som familie. Både dine og lejers økonomiske forhold vil også blive inddraget, da der ses på, om I hver især har mulighed for at finde en anden passende bolig.

Jeres aktuelle boligsituation indgår også i vurderingen. Har I et akut boligbehov taler dette for, at lejeaftalen kan opsiges. I jeres situation vil det være vanskeligt at argumentere for, at jeres boligbehov er akut, da I i så fald blot kunne have købt en anden ejendom uden en lejer.

Turister lejer flere feriehuse ved de danske kyster


Lejers tilknytning til lejemålet indgår også i vurderingen. Her ses på den tid, lejer har beboet lejemålet, lejers netværk i området, og i øvrigt om lejemålet er særlig egnet for lejer. Det kan for eksempel være hvis lejemålet er særlig tilegnet lejers helbredsmæssige forhold.

Hvis du opsiger lejeaftalen med henvisning til, at du selv ønsker at bebo det lejede, er du som udlejer forpligtet til at tilbyde lejer en anden lejlighed i ejendommen, hvis der bliver sådan en ledig senest tre måneder efter, at lejer skal fraflytte det opsagte lejemål. Det er derfor vigtigt, at de to øvrige boliger i ejendommen ikke er ledige.

23BUSEjerlejligheder-bred-1.jpg


Ud fra de sparsomme oplysninger om både dine og lejers forhold er det ikke til at sige, om du vil få medhold. Men på det foreliggende grundlag er det dog min vurdering, at I ikke vil få medhold i opsigelsen.

Hvis du ønsker at opsige lejeaftalen, er det vigtigt, at du udformer opsigelsen korrekt. Opsigelsen skal være skriftlig, opsigelsesgrunden skal være angivet, og endelig skal opsigelsen oplyse lejeren om mulighederne for at gøre indsigelse efter lejelovens § 87, stk. 2. Lejeren mulighed for at gøre indsigelse over for opsigelsen inden 6 uger efter modtagelsen. Hvis lejer gør indsigelse, skal du indbringe sagen for boligretten, som herefter skal tage stilling til opsigelsen. Hvis lejer ikke gør indsigelser inden for fristen, skal lejer fraflytte lejemålet i henhold til opsigelsen.

Med venlig hilsen, Maria Larsen, advokatfuldmægtig, www.ForumAdvokater.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen