Berlingske Business

Gælder stavnsbåndet stadig for funktionærer?

Kontrakt
Der kigges i denne uge på både kunde- og konkurrenceklausuler og ikke mindst på kompensationen for dem.

Kunde- og konkurrenceklausulers indvirkning på en funktionærs jobskifte er i fokus i denne uges brevkasse.

Kære brevkasse

Jeg er blevet opsagt fra mit job gennem ti år og er desuden blevet fritstillet og har fået en fratrædelsesaftale.

Jeg er funktionær, har seks måneders opsigelse og har desuden været bundet af en kunde- og konkurrenceklausul.

Min fratrædelsesaftale løber frem til 31. juli, og jeg er bundet af loyalitetsforpligtelsen i opsigelsesperioden.

Mit problem er, at jeg er blevet tilbudt et tilsvarende job i en konkurrerende virksomhed med start 1. maj, og jeg troede derfor, jeg kunne kontraopsige min aftale, men ifølge min gamle arbejdsgiver er jeg bundet frem til 31. juli.

Er der noget, jeg kan gøre?

Med venlig hilsen

KN

Kære KN

Du omtaler en loyalitetsforpligtelse. Heri kan lægges, at du i dit tidligere ansættelsesforhold havde indgået aftale om både en kunde- og en konkurrenceklausul.

Der er sket en ændring af funktionærloven pr. 1. januar 2016. Da du oplyser at have været ansat i ti år i din stilling, går jeg ud fra, at du har aftalt dine kunde- og konkurrenceklausuler inden 1. januar 2016.

Efter de tidligere bestemmelser skal der betales kompensation for både kunde- og konkurrenceklausuler, for at arbejdsgiver kan påberåbe sig disse.

Omvendt betyder det, at har du ikke modtaget kompensation, er du ikke bundet.

For kundeklausuler gælder:
Kundeklausuler forhindrer den ansatte i at blive ansat hos og beskæftige sig med den tidligere arbejdsgivers kunder og andre forretningsmæssige forbindelser.

For kundeklausuler, der er aftalt i perioden mellem 15. juni 1999 og 1. januar 2016, gælder de nu ophævede bestemmelser i funktionærloven. Reglerne for kundeklausuler indgået i denne periode er følgende:

Det er et vilkår, at funktionæren selv har haft erhvervsmæssig kontakt med de pågældende kunder mv. de seneste 18 måneder før opsigelsen.

Herudover gælder, at såfremt arbejdsgiveren ønsker, at også andre kunder mv. skal være omfattet, skal arbejdsgiveren skriftligt meddele funktionæren navnene på disse inden opsigelsen.

Reglerne medfører, at sådanne aftaler skal foreligge skriftligt – og så giver klausulen dig krav på en kompensation, der ligesom ved konkurrenceklausuler skal udbetales løbende i den periode, klausulen gælder.

På samme måde som ved konkurrenceklausuler er kompensationsbeløbet minimum 50 pct. af lønnen i klausulperioden. Såfremt funktionæren får andet passende arbejde, modregnes lønnen for dette i kompensationsbeløbet. Der er ikke tale om noget minimumsbeløb, der skal udbetales, som det er tilfældet for konkurrenceklausuler.

Det er uden betydning, om du som funktionær selv har opsagt stillingen, eller det er arbejdsgiveren, der foretager opsigelsen.
For kunde- og konkurrenceklausuler efter disse regler gælder, at der kun betales ét samlet kompensationsbeløb, uanset om man er pålagt både en kunde- og konkurrenceklausul, dvs. virksomheden er ikke forpligtet til at betale mere end det i loven angivne minimum. (50 pct. af lønnen i den periode, hvor den gøres gældende – opsigelsesperioden på seks måneder i din situation).

Specielt for konkurrenceklausuler:

En konkurrenceklausul er et ansættelsesvilkår, som begrænser den ansatte i frit at søge job i en konkurrerende virksomhed.

Konkurrenceklausuler kan efter disse regler kun pålægges særligt betroede funktionærer, og aftalerne skal være skriftlige. Hvis funktionæren opsiges uden selv at have givet rimelig anledning til opsigelsen, vil konkurrenceklausulen blive uvirksom, hvorved den ansatte ikke længere er bundet af aftalen.

Har ansættelsesforholdet varet tre måneder eller mindre, gælder en konkurrenceklausul ikke. Har ansættelsesforholdet varet seks måneder eller mindre, kan klausulen højst være gældende i seks måneder efter fratrædelsen.

De nuværende regler indebærer, at en konkurrenceklausul altid skal betales med en løbende kompensation i den periode, klausulen er gældende, dvs. efter ansættelsesforholdets ophør. Beløbet skal som minimum udgøre 50 pct. af lønnen på fratrædelsestidspunktet.

Kompensationen for de første tre måneder skal udbetales som et engangsbeløb ved fratrædelsen. Kompensation herudover skal betales månedsvis.

Arbejdsgiveren kan opsige en aftalt konkurrenceklausul med en måneds varsel til en måneds udgang.

Hvis funktionæren fratræder inden seks måneder efter klausulens opsigelse, og ville klausulen i givet fald være gældende, har funktionæren ret til engangsbeløbet på tre måneders løn. Såfremt funktionæren tager andet passende arbejde i klausulperioden, modregnes lønnen fra dette arbejde i kompensationsbeløbet med undtagelse af engangsbeløbet. Kompensationsbeløbet bortfalder, hvis arbejdsgiveren berettiget har bortvist funktionæren.

For begge både kunde- og konkurrenceklausuler gælder efter disse gamle regler, at der kun betales ét samlet kompensationsbeløb, uanset om man er pålagt både kunde- og konkurrenceklausul, dvs. virksomheden er ikke forpligtet til at betale mere, end det i loven angivne minimum.

Kort opsummering:

For at din tidligere arbejdsgiver kan gøre en kunde- og/eller en konkurrenceklausul, som vi forudsætter, du gyldigt kunne påtage dig, gældende, skal du altså have modtaget et kompensationsbeløb, der svarer til 50 pct. af lønnen i den opsigelsesperiode på seks måneder, du har været bundet af klausulen – med fradrag af den løn, du oppebærer i din nye stilling i perioden fra 1. maj til 31. juli .

Med venlig hilsen

Susanne Graffmann

Advokat (H)

Forum Advokater

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen