Berlingske Business

Går et særeje forud for arven?

16BUSEjerlejligheder-Salgss.jpg
Hvordan sikrer man boligen for længstlevende hos et par med særbørn? Advokaten skitserer den komplicerede proces. Arkivfoto: Bax Lindhardt

Særeje regulerer ikke direkte arvens fordeling. Derfor er man ofte nødt til at tænke et testamente med ind i en løsning.

?
For nogle år siden flyttede jeg ind i min ældre kærestes ejerlejlighed. Vi er begge fraskilt. Han har en voksen søn og jeg en voksen datter. Jeg ejer en lejlighed, og da vi ikke er gift, har jeg valgt at beholde den og leje den ud med de fordele og risici, det nu indebærer.

Min kæreste har nu købt en ny lejlighed, og han foreslår, at jeg sælger min lejlighed og bruger pengene til halvdelen af den nye lejlighed. Men når vi ikke er gift, bliver vi jo helt afhængige af, hvordan vores to voksne særbørn reagerer ved den enes død. Hvis vi ikke kan købe »arvingen« ud, skal vi måske ud og finde et nyt sted at bo hurtigere, end det er behageligt.

Jeg mener, det vil være ideelt, hvis vi kan testamentere den ene halvdel af lejligheden til den anden. Men så kommer vi vel til at betale arveafgift af halvdelen af lejligheden i tilfælde af død?

Derfor må det ideelle være, at vi bliver gift. Jeg køber halvdelen af den nye lejlighed fra salget af min lejlighed, og vi giver hinanden særeje på halv­delen af den nye ejerlejlighed?

Går et særeje forud for anden arv? Skal der være en bestemt portion eller procentdel arv til børn, så man derfor bliver nødt til at tage fra særejet, og den længst levende ikke får sit »fulde« særeje?

Med venlig hilsen,

»Den usikre pensionist«

05BUS755800723-153522.jpg

 

!
Jeg læser dit spørgsmål sådan, at du ikke anser det for muligt at indgå en aftale om tingene, ­ f.eks. sådan at længstlevende får ret til at blive boende, idet førstafdødes særbarns arv »indefryses« i ejerlejligheden. Det kunne være en løsningsmulighed, hvor de nærmere vilkår så nedfældes og tiltrædes af jer alle.

Hvis I gifter jer, får I fælleseje, men I kan dog ved ægtepagt bestemme det anderledes. Jeg forudsætter, at I hver ejer 50 procent af lejligheden. I kan ved ægtepagt bestemme, at jeres respektive ejerdele skal være kombinations­særeje, sådan at førstafdødes del ved dennes død bliver fælleseje, og længstlevendes del bliver dennes fuldstændige særeje. Det kan I kombinere med et testamente, hvorefter længstlevende skal arve mest muligt.

Eksempel: Lad os sige, at lejligheden har en nettoværdi på f.eks. 2,4 millioner kroner, og for nemheds skyld siger vi, at der ikke er andre værdier eller gæld. Hvis I gifter jer og gør som nævnt, og hvis din mand dør før dig, så vil der ske følgende:

Din halvdel svarende til 1,2 million kroner bliver dit fuldstændige særeje. Din mands halvdel bliver ved hans død til fælleseje. Af fællesejet får du halvdelen som såkaldt boslod, altså 600.000 kroner. Den anden halvdel falder i arv efter din mand. Du arver 7/8 eller 525.000 kroner. Sønnen arver 75.000 kroner. Du får 31/32 af den samlede formue og sønnen 1/32.

Skifteretten kan efter arvelovens § 35 give henstand med udbetaling af arven eller en del heraf til din mands særbarn, hvis arven ikke kan udbetales uden afhændelse af fast ejendom, løsøre eller andre aktiver, som er nødvendige for, at ægtefællen kan opretholde hjemmet eller sit erhverv. Der kan gives henstand i først fem år, og skifteretten har mulighed for at give yderligere henstand i fem år mere. Der skal gives sikkerhed i fast ejendom, og der skal betales rente.

25BUSbrevkasse-parcelhuse-1.jpg

Hvis I ikke gifter jer, er der det problem, at der skal betales arveafgift (som i dag kaldes boafgift). Ægtefæller betaler ikke boafgift. Boafgiften er på 36,25 procent, men nedsættes til 15 procent, hvis I har haft fælles bopæl i de sidste to år før dødsfaldet og stadig har det på dødsfaldstidspunkt (bortset fra institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig), eller hvis I på tidspunktet for dødsfaldet levede sammen på fælles bopæl og venter, har eller har haft et barn sammen.

Du spørger, om et særeje går forud for anden arv. Det er et godt spørgsmål. Særeje fortæller noget om, hvordan der skal deles ved ægteskabets ophør (det vil sige enten ved død eller ved separation og skilsmisse). Særeje regulerer ikke direkte arvens fordeling. Derfor er I nødt til at tænke testamente med ind i en løsning.

Hvis I vælger den løsning, jeg har peget på, bør I være opmærksomme på, hvad der skal ske, når længstlevende dør. Hvis længstlevende er voldsomt begunstiget, bør I se på, om denne fordel skal reguleres, når længstlevende på grund af død ikke længere har brug for beskyttelsen.

Nogle gør det ved at bestemme, at de to særbørn skal stilles, som var de fællesbørn. Andre opgør den fordel, længstlevende får, og bestemmer, at den så skal komme til udbetaling ved længstlevendes død. Her er mange muligheder, og det skal tænkes godt igennem. I kan efter min mening godt strikke en fornuftig løsning sammen, men der er rigtigt mange hvis’er og måske’er.

Tag en snak med jeres advokat og vurdér, hvad der passer bedst for jer. Overvej også, om I vil inddrage jeres børn i det. I nogle tilfælde er det en god idé, mens det i andre tilfælde ikke er godt. I skal bare tænke på, at det kan blive en voldsom oplevelse for længstlevende, hvis førstafdødes barn ikke sympatiserer med idéen. Selv om det ikke direkte har noget med jura at gøre, er den slags overvejelser efter min mening lige så væsentlige som juradelen, når der tales ægtepagt og testa­mente.

 

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk

18BUSbrevkassen-131255.jpg

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen