Berlingske Business
11:08Finanstilsynet giver påbud til spansk storbank

Er scannede dokumenter juridisk gyldige?

543880450.jpg

I en digital tidsalder: Dansk ret er fleksibel, men juraen er altid lidt bagefter samtiden, så smid ikke fyldepennen ud endnu.

? Vi er som grundejerforening bundet af vedtægter, hvoraf det fremgår, at foreningen skal have en beslutningsprotokol. Der skal som minimum indsættes underskrevne referater fra generalforsamlinger.

I bestyrelsen har vi under indtryk af den digitale og papirløse verden i flere år drøftet denne fysiske opbevaring. Flere mener, at opbevaringen er utidssvarende, uhensigtsmæssig og besværlig. Alt bliver i dag registreret/offentliggjort på bl.a. foreningens hjemmeside, hvilket flere mener må være nok.

Alle er naturligvis klar over, at denne ændrede opbevaringsform vil kræve en vedtægtsændring.

I forbindelse med en fusion med en naboforening, valgte vi at lade fusionen tinglyse på naboforeningens deklarationer. Herunder skulle der bruges de originale og underskrevne generalforsamlingsreferater med beslutningen fra begge foreninger.

495762919.jpg


Mit spørgsmål er derfor: Har indscannede, underskrevne dokumenter den samme juridiske gyldighed som tilsvarende originale dokumenter i papirform?

! Det er et godt spørgsmål, som jo rammer lige ind i digitaliseringsdebatten. Svaret er: Nej, indscannede dokumenter har ikke altid samme bevismæssige gyldighed som gammeldags papirdokumenter.

Juraen regulerer spørgsmålet på en række områder, og juraen er altid bagefter virkeligheden. Det giver nogle lidt skæve resultater.

Udgangspunktet er, at en aftale er en aftale. Om den er skriftlig eller mundtlig er uden betydning. Det er også uden betydning om den er underskrevet. En aftale kan gyldigt indgås f.eks. ved håndslag, men udfordringen kan være at bevise aftalen.

387564712.jpg


I ville i dag ikke kunne undvære gammeldags underskrifter for at komme igennem med en tinglysningsmæssig registrering, hvorom jeg kan henvise interesserede til tinglysningsretten.dk.

Et godt eksempel på problematikken findes i retsplejelovens § 478. Denne regel handler om, at et krav kan gennemføres via fogedretten, og den lyder:

§ 478. Tvangsfuldbyrdelse kan ske på grundlag af

1) domme og kendelser afsagt af domstole eller af andre myndigheder, hvis afgørelser efter lovgivningen kan tvangsfuldbyrdes, betalingspåkrav med påtegning efter § 477 e, stk. 2, samt beslutninger om sagsomkostninger truffet af de nævnte myndigheder,

2) forlig indgået for de under nr. 1 nævnte myndigheder samt forlig indgået under vilkårsforhandling i henhold til lov om ægteskabs indgåelse og opløsning,

xbrbe


3) aftaler om forældremyndighed, der er anmeldt til eller godkendt af statsforvaltningen eller retten, afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, der er truffet af statsforvaltningen, aftaler om barnets bopæl eller samvær, der er indgået over for statsforvaltningen, samt aftaler om barnets bopæl eller samvær, når det udtrykkeligt i aftalen er bestemt, at den kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse,

4) udenretlige skriftlige forlig om forfalden gæld, når det udtrykkeligt er bestemt i forliget, at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse,

5) gældsbreve, der ikke er omfattet af nr. 4, når det udtrykkeligt er bestemt i dokumentet, at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse,

6) pantebreve; for så vidt angår ejerpantebreve og skadesløsbreve, dog kun når gældens størrelse og forfaldstidens indtræden er erkendt af skyldneren eller klart fremgår af omstændighederne,

... og så videre.

07BUSBoligbyggeri-121501.jpg


Det følger af stk 4, at »I de i stk. 1, nr. 4-7, nævnte tilfælde kan fuldbyrdelse foretages hos enhver, der ved sin underskrift på dokumentet har forpligtet sig som skyldner, selvskyldnerkautionist eller pantsætter. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 4 og 5, kan underskriften være tilføjet digitalt. I de i stk. 1, nr. 6, nævnte tilfælde kan fuldbyrdelse endvidere foretages hos den, der som skyldner, selvskyldnerkautionist eller pantsætter har forpligtet sig ved et digitalt pantebrev, der er eller har været tinglyst eller registreret i skibsregisteret eller i Dansk Internationalt Skibsregister«.

Dansk lovgivning er generelt ikke til hinder for, at en udskrift af et digitalt dokument fremlægges som bevis under en retssag. I dansk ret gælder fleksible bevisretlige regler, som tilgodeser den part, der har handlet forsvarligt ved sin bevishåndtering - reglen om bevisbedømmelsens frihed.

Det skal kunne bevises, at det digitaliserede dokument indholdsmæssigt er identisk med originalen på papir.

Men er dette tilfældet, har det digitaliserede dokument efter gældende ret samme juridiske bevisværdi som originalen (papirdokumentet). Der gælder dog ingen faste kriterier for, hvornår den fornødne bevisværdi vil være tilstede. Det vil til enhver tid være op til dommerens skøn, om et digitalt dokument kan lægges til grund som bevis under en retssag, og det må tages i betragtning, at der kun foreligger begrænset relevant domspraksis i Danmark.

I en betænkning fra et udvalg under Justitsministeriet fremgår det, at digital signatur og OCES (Offentlige Certifikater til Elektronisk Service) må opfattes som værende lige så bindende som en fysisk underskrift, men noget andet er, hvilke krav der stilles for, at dette anses for bevist.

Digitale dokumenter kan manipuleres, men det samme gælder gammeldags papirdokumenter. Området er i udvikling, men indtil videre skal vi ikke kaste fyldepennen for langt væk.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H), www.ForumAdvokater.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen