Berlingske Business
17:57Tak for i dag

En fordel at hustruen ikke står på skødet?

young couple looking at their new house
Bør begge parter stå på skødet ved køb af et nyt hus? Foto:

Det helt almindelige formuefællesskab har konsekvenser ved død eller skilsmisse.

? Min mand og jeg købte hus for mere end 40 år siden. Vi havde fælleseje, men kun min mand skrev under på skødet. Nu er han afgået ved døden, og jeg sidder i uskiftet bo med tre sønner.

Skal jeg foretage noget i den anledning, og kan det være en fordel, at jeg ikke står på skødet, hvis jeg en dag sælger huset, og en køber finder fejl og mangler på et hus, som jeg ikke står som ejer af men har »arvet«?

Med venlig hilsen H.

Brevkasse

! Dit spørgsmål giver anledning til flere spændende refleksioner. Tidligere var det meget almindeligt, at kun manden stod som formel medejer af huset. Typisk var forklaringen dengang, at det var ham, som tjente pengene, mens hustruen var hjemmearbejdende og på den måde ydede sit bidrag til at holde sammen på familien. Efterhånden som kvinderne kom på arbejdsmarkedet og ikke mindst i forbindelse med den store ligestillingskamp i 1970erne, blev det nærmest hovedreglen, at begge »står på skødet«, som man ofte udtrykker det i et jævnt sprog.

Den løsning er gennem årene i den grad blevet understøttet af de såkaldte bankrådgivere, der i den sammenhæng ofte har mere fokus på bankens interesse i at have to skyldnere end i at være rådgivere for kunderne.

Sandheden er, at det for mange godt kan være en fordel, at kun den ene er formel ejer af huset. Forklaringen ligger i vores overordnede ægteskabsretlige princip, hvorefter man har formuefællesskab eller fælleseje, som du kalder det i spørgsmålet, hvis man gifter sig og ikke foretager sig noget konkret i form af en ægtepagt, der gør formuen eller en del af den til særeje.

13busBrevkasse.jpg

Formuefællesskabet er indrettet på den måde, at man formelt ikke hæfter for hinandens gæld. Man opgør parternes formue hver for sig i tilfælde af skilsmisse eller død. Hvis begge ejer mere, end de skylder væk, er det egentlig ligegyldigt, hvem der er formel ejer. For så skal man dele det hele. I den situation, som de fleste heldigvis er i, bliver slutresultatet, at alle, der har penge til gode hos en af ægtefællerne, også vil kunne få fingre i sit tilgodehavende. På den måde kan man sagtens opleve situationen sådan, at man alligevel kommer til at hænge på den andens gæld, selv om man ikke gør det formelt i form af en juridisk hæftelse.

Hvis man imidlertid forestiller sig, at den ene ejer huset, mens den anden har en betydelig gæld, der overstiger, hvad vedkommende i øvrigt ejer, kommer fordelene ved ikke at »stå på skødet« begge to frem. Den andens kreditorer kan nemlig ikke foretage udlæg i huset, fordi det ejes af den, som ikke skylder noget til kreditorerne.

To forhold er vigtige at understrege. Det ene er, at der er en speciel skatteretlig regel, der siger, at skattemyndighederne kan holde sig til den andens aktiver under ganske særligt beskrevne omstændigheder. Den anden er, at man bør overveje sin situation en ekstra gang, hvis den ene som beskrevet er insolvent, mens den anden ejer aktiver. Man kan selvfølgelig vælge bare at betale den »fattige ægtefælles«  gæld. De fleste vil dog nok i den situation overveje at sikre sig ved en ægtepagt og særeje. Hvis nemlig ægteskabet opløses ved skilsmisse – eller ved død – vil »den fattiges« kreditorer nemlig pludselig få hul igennem til huset.

RKI 1

Det blev en lidt lang fortælling, fordi rigtig mange mennesker ikke helt har fat i, hvad der egentlig ligger i formuefællesskabet.

Når du sidder i uskiftet bo, vil der først opstå et behov for at få rettet op på papirerne, når du skal sælge huset eller ved skifte efter din død. Desuden kan du have behov for at få tingene formaliseret, hvis du skal optage nye lån eller omprioritere. Så skal formaliteterne på plads.

Der er dog ikke noget vundet i relation til videresalget af huset, som du spørger til. Du har overtaget huset sammen med den øvrige formue, der indgår i det uskiftede bo. Når du – eller dødsboet efter dig – sælger, vil du være underkastet et helt normalt sælgeransvar, som man i vid udstrækning i praksis skriver sig ud af via tilstandsrapport og ejerskifteforsikring. Men det er en helt anden sag, som vi gemmer til en anden gang.

Med venlig hilsen

Viggo Bækgaard, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen