Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Beskyttelse af formue ved ugiftes boligkøb?

103402622.jpg
Beskyttelse af formue ved ugiftes boligkøb? Foto: iris

Kærester køber hus. Den ene kommer med millioner, den anden med ingenting. Hvordan gør man?

?

Jeg er ved at købe bolig sammen med min kæreste. Vi er ikke gift. Endnu i hvert fald. Hun kommer med 0 kroner, og jeg lægger et par millioner kroner i egenfinansiering. Vi deles om hus­lejen.

Skal hun stå på skødet eller ej?

Hvordan sikrer jeg, at mit indskud tilfalder mig eller mine, såfremt vi går fra hinanden eller ved dødsfald?

Jeg har modtaget forskellige råd, som går i forskellige retninger.

Med venlig hilsen K.

 

!

Du har fået mange forskellige råd, og de går i forskellige retninger... Det er modigt, at du så også tør spørge Brev­kassen. Bliver forvirringen mon nu større eller mindre?

Lad mig prøve: Svaret skal både skal kunne hjælpe dig og samtidig have en værdi for Berlingske Business’ øvrige læsere. Derfor begynder jeg med at stille et spørgsmål: Hvorfor er I ikke gift?

Det er min erfaring, at når jeg rejser spørgsmålet, er svaret i mange tilfælde: »Det har jeg ikke nået at tænke igennem.« Fint nok, men svaret har faktisk betydning, når jeg skal give dig et nyttigt råd.

Der er mange fordele ved ægteskabet, navnlig når det tænkes igennem på forhånd. Det vil altid indgå i min rådgivning, at du skal forholde dig til, hvad der skal ske med din investering, hvis du dør tidligere end forventeligt. Et par millioner i egenfinansiering er udtryk for en meget pæn formue, og der bør være en plan B, hvis du pludselig skulle dø.

 

Hvem arver dig? Din kæreste gør kun, hvis du har oprettet testamente, og så skal hun betale 36,25 procent i afgift (15 procent når I har haft og ved dødsfaldet stadig har samme folke­registeradresse i mindst to år). En ægtefælle betaler ikke noget i boafgift.

Skal din kæreste stå på skødet?

Ja, hvis hun vil være medejer. Hvis hun ikke skal indskyde noget, så bør du nøje overveje, hvor stor en ejerandel hun skal have, og du skal overveje at lade betaling følge ejerandelen. Hvis I ikke gifter jer – og hvis I begge skal være ejere – så skal I også lave en kontrakt om jeres ejerskab. Den skal indeholde spillereglerne for jeres ejerskab og bestemme, hvordan I skal betale, hvordan I træffer beslutninger, og hvad I stiller op, hvis den ene vil sælge, hvis I bliver uenige, eller hvis en af jer dør.

Det lyder besværligt, kan du tænke. Jeg kan så spørge: Hvor besværligt må det være, når du investerer et par millioner kroner? Hvis resultatet bliver, at din kæreste ikke bliver medejer, så betaler hun en husleje for at bo der, og dermed kan den diskussion være slut.

 

Jeg må så bare tilføje, at der kan støde et ikke-juridisk problem til: Måske din kæreste vil synes, at det er mindre rimeligt. Det er vigtigt, at I så drøfter det og forsøger at finde en løsning, som I begge finder rimelig.

Jeg sidder tit med par, og ofte viser det sig, at den ene part ikke helt har fået udtrykt sin utilfredshed. Det tager vi så fat på, for gør vi ikke det, så kan utilfredsheden blive den sten i skoen, der gnaver hul og får forholdet til at gå i opløsning. Det hele kan ikke løses ved juridisk tænkning og kontrakter. Det er nødvendigt også at tage højde for, at I er mennesker af kød og blod.

Dit spørgsmål om at sikre, at dit indskud tilfalder dig, kan I enten regulere via ejerforholdet eller i en samejekontrakt, hvor det f.eks. aftales, at du skal have de rangførste to millioner kroner, eller hvad du nu skyder ind.

Hvis I gifter jer, kan I overveje at oprette en ægtepagt. Det skal I vælge, hvis I ikke vil have delingsformue (før kaldet fælleseje). I har også som ægtefæller mulighed for at aftale, at du skal have dit indskud ud, før resten deles.

 

Hvis I gifter jer, skal I være opmærksomme på, hvilken status indskudte pengebeløb har. Det bør være klart, om I indskyder delingsformuemidler eller særejemidler (f.eks. midler der er modtaget som arv med bestemmelse om, at det er særeje). Her skal I holde tungen lige i munden, så I har helt tjek på, hvad der bliver en form for særeje, og hvad der måtte blive delingsformue. Har I ikke helt tjek på det, kan der komme en ubehagelig overraskelse i tilfælde af skilsmisse.

Det bedste råd er: Tag et møde med jeres advokat og få en snak om de mange muligheder. Mærk efter, om I nu får talt også om de måske undertrykte bekymringer, og oplev glæden ved en afklaring. Det dyreste råd kan i nogle tilfælde blive det, som du ikke købte.

Og så kan du spørge: Pleaser jeg nu bare mine advokatkolleger ved at opfordre til brug af advokat?

Jeg er ikke kendt som advokat-­pleaser, og mit råd er alene begrundet i, at du jo selv ærligt spiller ud med at forklare om både din holdning og din forvirring. Det er ikke klogt at investere et par millioner uden et vist forarbejde. Og betaling til advokat vil være fornuftig i forhold til den værdi, I køber. Held og lykke med det hele.

Advarsel: Ved besøg hos advokaten kan det jo gå sådan, at du ud over advokatregningen også skal indkøbe en buket blomster og ned på knæ. Sådan er det gået for en del af mine kunder.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H), www.ForumAdvokater.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen