Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Venstre: Billigere sommerhus-lån er på trapperne

21BUSDan-Kongsted-142314.jpg
Dan Kongsted har netop købt sommerhus i Rågeleje. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Det kan blive omkring 1.100 kr. billigere om måneden at købe et sommerhus til en million kroner, hvis Venstres forslag som forventet træder i kraft fra 1. juli.

Hvis alt går efter regeringens plan, er der udsigt til billigere sommerhuslån, når bølgerne lokker og solen atter står højt på himlen. Det er meldingen fra erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen (V), som gik ud med forslaget om billigere sommerhusbelåning sidste sommer.

»Det er min helt klare forventning, at det træder i kraft fra 1 juli,« siger han.

21BUSDan-Kongsted-142314.jpg

I første omgang var forslaget med i den daværende Venstre-regerings turismeudspil fra september. Her var der lagt op til at gøre det muligt at finansiere op til 70 procent af et sommerhus med realkreditlån mod de nuværende 60 procent. Men da Venstre i slutningen af november slog sig sammen med de Konservative og Liberal Alliance, blev der skruet en ekstra tak op, så man nu vil hæve lånegrænsen til 75 procent.

»Det kommer til at betyde, at flere får råd til at købe et sommerhus, fordi det bliver billigere, når låneomkostningerne falder. Og det er markant billigere at tage et realkreditlån end et banklån,« siger Torsten Schack Pedersen.

Ifølge en beregning fra Realkredit Danmark er der knap 1.100 kroner at spare om måneden efter skat med regeringens forslag, hvis man køber et sommerhus til en million kroner.

»Det giver et fald i den månedlige ydelse fra cirka 3.700 kroner til 2.600 kroner. En del af likviditetslettelsen kan dog henføres til mindre afdragsbetaling, da afdraget på banklånet »flyttes« over til et afdragsfrit realkreditlån,« siger cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig, Realkredit Danmark.

sommerhus

Da afdrag er en form for opsparing til én selv, ender den reelle besparelse på mere beskedne 160 kroner om måneden, uddyber han.

Forudsætningen

I eksemplet er der taget udgangspunkt i et fastforrentet 30-årigt lån til 2,5 procent uden afdrag. Desuden er der kalkuleret med, at køberen har en egenbetaling på 150.000 kroner – svarende til 15 procent af købesummen.

Det er kun et krav, at man kan stille med en udbetaling på fem procent. Men cheføkonomen forklarer, at 15 procent er normal praksis i Realkredit Danmark i forbindelse med sommerhuskøb.

Billede

Han vurderer, at en højere lånegrænse især vil komme nye købere på sommerhusmarkedet til gavn, men at også en gruppe eksisterende sommerhusejere kan få glæde af at skifte et dyrere banklån ud med et billigere realkreditlån.

»Det er dog svært at generalisere om, hvor stor en gruppe sommerhusejere det vil være relevant for. For det første vil der være sommerhusejere, hvor sommerhuset er faldet i værdi, og hvor realkreditbelåningen i dag udgør noget mere end 60 procent af værdien. Her vil der ikke være plads til den store omlægningsaktivitet,« påpeger Christian Hilligsøe Heinig.

»For det andet har mange finansieret sommerhuset gennem friværdien i deres helårsbolig, og har dermed ikke nogen bankgæld i det. Og for det tredje skal sommerhusejere med banklån sikre sig, at banklånet er tilstrækkeligt stort og renten så ’høj’, at det kan betale sig at omlægge lånet til et realkreditlån,« forklarer han.

Torsten Schack Pedersen har til gengæld en forventning om, at mange nuværende sommerhusejere vil benytte muligheden for billigere finansiering til at renovere og udbygge deres sommerhuse.

Sommerhus

Han mener, at det entydigt vil få en positiv effekt på sommerhusmarkedet – også på priserne.

»De ligger stadig lavt. Der er langt op til det prisniveau, der tidligere har været. Det kan kun bidrage positivt, da man får flere på banen, i og med at det bliver billigere,« siger han.

I kølvandet på ejerlejlighederne

Mens resten af boligmarkedet er buldret frem med ejerlejlighederne i front de senere år, steg sommerhuspriserne ifølge Boligsidens Markedsindeks kun med 1,6 procent i 2016.

Jan Nordmann, kommunikationschef i ejendomsmæglerkæden EDC, tror, at det billede vil ændre sig med de nye lånemuligheder.

»I en ’alt andet lige-beregning’ af betydningen af en øget belåningsgrænse på fritidshuse vil det betyde en cirka ti procent stigning i prisen på fritidshuse,« siger han.

Venstre vil lempe lån til sommerhuse

Beregningen baserer han på et fastforrentet 30-årigt realkreditlån og en forskel på bank­lånet og realkreditlånet på fire procentpoint, hvilket han betegner som en forsigtig tilgang til spørgsmålet.

»Jeg tror dog ikke, at effekten kommer til at slå fuldt igennem, da mange fritidshuskøbere i forvejen har mulighed for enten at finansiere med billige realkreditlån i deres helårsbolig eller at forhandle en mere attraktiv rente på et banklån,« siger Jan Nordmann.

Andre initiativer på vej

Torsten Schack Pedersen regner desuden med, at et par andre initiativer til gavn for sommerhusmarkedet bliver vedtaget allerede i næste uge sammen med planloven. Blandt andet skal pensionister have lov til at bo i deres sommerhus hele året efter et års ejerskab mod otte år i dag. Og det skal være muligt at leje sommerhuset ud fire ekstra uger om året, samtidig med at bundfradraget hæves fra 21.000 til 26.000 kroner.

blædel

Christian Hilligsøe Heinig tror dog ikke, at de tre initiativer er nok til at vende op og ned på hele sommerhusmarkedet.

»Det vil fortsat være karakteriseret af et højt udbud af boliger til salg, og vi venter derfor heller ikke at se større prisstigninger i 2017. I stedet er der mere lagt op til omtrent stabile til mindre prisstigninger på sommerhusmarkedet over det kommende års tid,« siger han.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen