Berlingske Business

Vejret presser forsikringsselskaberne

StineBosse.jpg
Blandt internationale topchefer i forsikringsbranchen hører Stine Bosse til frontløbere i kampen for at finde løsninger til at dæmme op for milliard-udgifterne til klimaproblemerne. I privaten yder hun også sit bidrag: »Jeg har fået min gamle gård i Dronningmølle i Nordsjælland hulmursisoleret. Jeg har planer om at få skiftet alle mine vinduer til efteråret for at nedbringe mit olieforbrug og dermed mit udslip af CO2. Jeg overvejer også at installere jordvarme. Jeg gør noget godt for klimaet og hæver ejendommens værdi,« siger hun. Foto:

Internationale forsikringsselskaber kræver handling af politikerne ved FNs klimatopmøde i december. EUs mål om at reducere udslippet af CO2 med 20 pct. er slet ikke nok, mener TrygVestas adm. dir. Stine Bosse.

LONDON. Kommer der i fremtiden en ekstrem stormflod over Danmark, risikerer man, at halvdelen af det centrale København vil stå under vand. En sådan naturkatastrofe vil endnu en gang tære på forsikringsselskabernes pengekasse.

Klimaændringer og ekstremt vejr lægger hårdt pres på forsikringsselskaberne. I hele verden betaler forsikringsselskaberne mere og mere i erstatning til kunderne på grund af kraftige storme, oversvømmelser, hedebølger, jordskælv og andre naturkatastrofer.

F.eks. kostede orkanen den 3. december 1999 danske forsikringsselskaber 11 milliarder kr. i erstatninger. Bagefter lignede dele af Sønderjylland en krigszone, da hele landbrugsbygninger blev lagt ned og hustage blev blæst af.

Tæt på fallit

Konsekvensen var, at forsikringsselskaberne, herunder Tryg-koncernen, var tæt på at gå fallit.
Indtil da havde man i branchen forventet, at det værste, der kunne ske, var en storm, hvor der blev udbetalt erstatninger på en 1,5 milliard kr. Men 11 milliarder i erstatninger i én mundfuld var ved at vælte forsikringselskaberne omkuld.

Orkanen Katrina medførte i 2005 katastrofale oversvømmelser i New Orleans og dræbte 1.300 mennesker. Ødelæggelserne i USA løb op i sammenlagt 670 milliarder kr. eller én procent af USAs bruttonationalprodukt, BNP. Det var lige så meget, som der på verdensplan blev udbetalt af forsikringsselskaberne i erstatninger på globalt plan over tre år i 1990erne.

Klimabekymring

På et pressemøde i London i sidste uge om klima og forsikringsindustrien udtrykte flere topchefer fra nogle af verdens mest indflydelsesrige forsikringsselskaber deres bekymringer om klodens og klimaets tilstand.

et var erhvervs ikoner lige fra danske Stine Bosse fra Tryg Vesta til engelske Rolf Trolle fra Lloyd’s og japanske Kunio Ishihara fra Tokio Marine & Nichido Fire Insurance. De tre er medlemmer af bestyrelsen i den verdensomspændende tænketank for forsikringsselskaber, The Geneva Association.

Alarmklokker

Tabene i forbindelse med skader stiger ikke kun på grund af klimaforandringer og tendensen til mere ekstremt vejr. De stiger desuden, fordi folk bor mere tæt i risikoområder og tegner forsikringer for større værdier.

Moderne teknologier og materialer er specielt sårbare. Gør verden ikke noget for at afbøde den globale opvarmning, vil der ifølge Stern Review ske vand-, fugt-, tørke-, storm- og orkanskader for mellem fem og tyve procent af verdens BNP. Og det får alarmklokkerne til at ringe hos den administrerende direktør for Nordens næststørste forsikringsselskab, TrygVesta, Stine Bosse.

»Hvis man ikke gør noget nu for at afbøde klimaændringerne, vil de økonomiske konsekvenser for verden være ganske betydelige. Vi vil opfordre regeringer på globalt plan til at gøre noget og få enighed om en politisk løsning på verdens klimaproblemer på FNs klimatopmøde i København. Vi ønsker betydelige reduktioner af de globale udslip af CO2,« siger hun.

Store tab

Konsekvenserne af klimaforandringerne ender ofte som forsikringsskader på grund af de hyppigere oversvømmelser, tørke, storme, cykloner og orkaner.

»Forsikringsselskaberne skal typisk betale store erstatninger til kunderne i de industrialiserede lande, hvor værdierne er forsikret for enorme beløb. Vores erstatninger til vejrrelaterede skader vil stige med op til 50 procent i 2020,« lyder advarslen fra TrygVestas direktør.

Høje erstatninger betyder højere forsikringspræmier. Det lægger branchen ikke skjul på. Præmierne er allerede steget over flere omgange danske selskaber de seneste år. Hvis de globale temperaturer stiger – muligvis op til 6 grader celsius – vil det forårsage brande, oversvømmelser og tidevandsstigninger i lavtliggende områder og floddale over hele verden. Det vil i stigende grad forårsage store tab, påpeger direktør Rolf Tolle fra Lloyd’s.

Et skridt på vejen

Men er EUs klimamål om at sænke udslippet med CO2 med 20 procent og øge andelen af vedvarende energi til 20 procent af energiforbruget i 2020 i EU i forhold til 1990 nok?

»Det er da et skridt på vejen. Men man skal gøre endnu mere end det. Det, de vedtager på FNs klimatopmøde, bliver kun begyndelsen. I fremtiden må man gøre mere mange gange. Gør man ikke noget, vil der komme enorme præmiestigninger på forsikringerne. Der vil f.eks. være kystområder, som man ikke længere vil forsikre, fordi der ikke er bygget diger,« mener Stine Bosse.

Hun peger på, at der på østkysten af USA er der rigtig mange udsatte huse og værdier, som ligger lavt, lige ud til kysten. Her er det er spørgsmålet om, hvornår der igen kommer en ny orkan, der giver store vind- og vandskader.

Amerikanske forsikringsselskaber må tage stilling til, om man skal forbyde husbyggeri tæt ved kysten og kun forsikre huse, der er mindre udsatte og ligger længere inde i landet, fastslår Stine Bosse.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen