Berlingske Business

Væksten i boliglån nede i sneglefart

Udlån
Danskernes smag for de forskellige lånetyper har ændret sig, viser nye tal. Foto:

Nye tal for lån til danskerne viser, at der er kommet lidt mere gang i boligmarkedet, selv om handelsaktiviteten stadig er lav.

Det går langsomt fremad med lån til ejerboliger og fritidshuse. Over det seneste år har væksten i realkreditudlånet været på 1,3 procent, og det er den laveste vækst siden 1994.

Det viser helt nye tal fra Danmarks Nationalbank. Realkredit Danmark fremhæver, at over det seneste halve år er realkreditudlånet blot vokset med 0,3 procent.

»Selv om det altså rent prismæssigt synes at gå lidt bedre på boligmarkedet, så vidner udlånstallene om en fortsat afdæmpet handelsaktivitet på boligmarkedet,« siger cheføkonom i RD, Christian Hilligsøe Heinig.

»Ligeledes er det samtidig en tydelig indikation på, at husholdningernes appetit på forbrug og boliginvesteringer via tillægslån i friværdien er begrænset,« siger Christian Hilligsøe Heinig

Chefanalytiker i BRFkredit Mikkel Høegh bemærker på baggrund af tallene fra Nationalbanken, at danskernes smag for lånetyper er ændret. Den lave rente har gjort, at flere familier gerne vil have fastforrentede lån og rentetilpasningslån med en længere rentebinding.

Mikkel Høegh ser samtidig positivt på dagens opgørelse.

»Den bekræfter, at der stille og roligt er bevægelse i boligmarkedet. Realkreditudlånet til husholdninger er således steget med 1,7 procent set over de sidste 12 måneder,« siger Mikkel Høergh.

»Også til erhvervslivet har der været positivt realkreditudlån, om end det er noget mindre. Statistikken viser således, at det er udviklingen på ejerboligmarkedet, der aktuelt trækker væksten i det samlede realkreditudlån,« siger Mikkel Høegh.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen