Berlingske Business

V fastholder: Vil ikke bremse stigende grundskyld

Louise Schack Elholm. Bilinterview. Skal arkiveres.
Skatteordførere, Louise Schack Elholm. Foto:

Et flertal af danskerne ønsker en fastfrysning af grundskylden, men Venstre afviser. Bedre ejendomsvurderinger skal hjælpe ramte familier, lyder det fra regeringpartiet.

Der vil ikke blive pillet ved den stigende grundskyld, fastslår Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm (V).

Det gør hun, selv om en Gallup-måling i Berlingske viser, at et stort flertal af danskerne vil have sat en stopper for den vækst i skatten på jord, som særligt rammer boligejere i hovedstadsområdet.

Ifølge V-ordføreren har regeringen allerede bremset grundskylden, fordi den er en del af skattestoppet:

»Vi låste grundskyldspromillerne fast i skattestoppet, sidst vi havde regeringsmagten. Og så har vi også sat en grænse på 6,6 procent for, hvor meget grundskylden maksimalt må stige i kroner og øre om året,« siger Louise Schack Elholm med henvisning til den nye økonomiaftale med kommunerne.

vregering

Skatteordføreren erkender, det er problematisk, at nogle familier ikke har råd til at blive boende i deres hjem, fordi grundskylden vil stige. Men årsagen er de skæve ejendomsvurderinger, mener hun.

»Vi er godt klar over, at der er nogle, der har problemer, og det er vi selvfølgelig rigtig kede af. Derfor vil vi gerne se på ejendomsvurderingerne og få dem til at fungere bedre. Vi kan se, at ejendomsvurderingerne ikke har været gode nok, men den tidligere regering har ikke fået løst problematikken omkring det. Så det vil vi se på, hvordan vi kan løse,« siger skatteordføreren.

De Konservative har længe kæmpet for et stop i grundskylden, men Louise Schack Elholm understreger, at det ikke »bare« er noget, man kan ændre.

»Det er først og fremmest enormt dyrt at bremse grundskylden, og det er ikke ligefrem penge, der ligger i statskassen. Det er ikke muligt bare at låse grundskylden fast på den måde, som de Konservative gerne vil. Hvis man skal gøre det, så skal man gøre det i stedet for noget andet. Så skal man tage pengene fra nogle andre eller finansiere det på en anden måde,« siger hun.

I alt 64 procent af de adspurgte svarer i Gallup-målingen »ja« til, at regeringen bør stoppe stigningerne i grundskylden frem mod år 2020.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen