Berlingske Business
17:08Bankaktier steg på nyt om fremtidens kapitalkrav

»Udspil om billigere sommerhuslån har fået os til at intensivere jagten«

20BUSPix-Sofie-173734.jpg
For Sofie Munk og hendes mand har forslaget om billigere lån til sommerhusejere betydet, at de har intensiveret jagten på et sommerhus. De frygter, at der pludselig vil komme rift om de gode sommerhuse. De bor i en andelslejlighed på Nørrebro i København i dag, men drømmer om et fristed med natur og frisk luft. Foto: Ida Maria Odgaard

Regeringen håber, at forslaget om at hæve grænsen for realkreditfinansiering fra 60 til 70-80 procent kan sætte skub i det sløje sommerhusmarked. Berlingske Business har talt med to potentielle købere for at tage temperaturen på, hvad billigere boliglån betyder for dem.

38-årige Sofie Munk og Jens Mortensen Østergaard, 37 år, drømmer om at kombinere det hektiske storbyliv på Nørrebro i København med et fristed, hvor de er tæt på vandet og har højt til himlen. I et halvt års tid har de derfor brugt en del weekender på at se på sommerhuse i og omkring Rørvig, hvor Sofie Munks forældre har sommerhus. Men den seneste måned har de intensiveret jagten.

Det skyldes, at Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen, midt i juli kom på banen med et forslag om at hæve grænsen for den del af sommerhusets værdi, der kan finansieres med et realkreditlån, fra de nuværende 60 procent til 70 eller 80 procent.

Dermed kan det blive markant billigere at låne penge til et sommerhus – især for dem der bliver nødt til at supplere realkreditlånet med et banklån til en væsentligt højere rente.

20BUSsommerhus-154130.jpg

Ifølge beregninger fra Nordea vil der rundt regnet være omkring 20.000 kroner at spare om året, hvis man køber et sommerhus til en mio. kroner finansieret med 80 procent realkreditbelåning og 15 procent banklån frem for 60 procent realkreditlån og 35 procent banklån (det er et lovkrav, at man kan stille med en udbetaling på fem procent).

Hos ejendomsmæglerkæde Home frygter relationschef Mads Ellegaard, at der kan ske en midlertidig opbremsning i salget af sommerhuse, indtil det er afklaret, om forslaget bliver vedtaget – hvilket sandsynligvis vil ske i løbet af efteråret.

Men udsigten til, at de måske kan få et mere fordelagtigt lån, har ikke fået Sofie Munk og Jens Mortensen Østergaard til at gå i venteposition. Tværtimod ønsker de at fremskynde processen.

»Ejendommæglerne taler meget om det og har også nævnt over for os, at der kan komme et boom på sommerhusmarkedet, da det vil blive muligt for flere mennesker at låne til det. For os betyder det, at vi har intensiveret jagten og måske handler lidt hurtigere,« siger Sofie Munk, der er sekretariatschef i Københavns Kommune, mens hendes kæreste og kommende mand er gymnasielærer.

Pix: lavere husleje 09BUSbagside-134808.jpg

Kamp om mæglernes tid

Flere har peget på, at billigere lånemuligheder kan få priserne på sommerhus­markedet til at stige, hvorfor det kan være en fordel at slå til nu, hvis man vil sikre sig en god pris.

»Det er ikke så meget prisstigninger, vi bekymrer os om, men at der kan blive større kamp om de huse, der er på markedet. Så vi vil gerne slå til, mens ejendomsmæglerne stadig har god tid til os. Især fordi vi ikke altid har mulighed for at reagere lige med det samme, når der er et interessant hus,« siger Sofie Munk.

Parret bor i en andelslejlighed på Nørre­bro og har noget opsparing, som er øremærket til sommerhuskøb. For dem har det derfor ikke så stor betydning, om lånegrænsen hæves, da de ikke skal supplere realkreditlånet med et stort banklån.

Hand with danish coins and money in the background

»Desuden går jeg ud fra, at vi altid vil kunne omlægge lånet på et senere tidspunkt, hvis forslaget bliver en realitet,« siger Sofie Munk.

27-årige Majken Rasmussen, der arbejder som bioanalytiker på Rigshospitalet, er også på udkig efter et sommerhus. Hun blev gjort opmærksom på, at der kan være bedre lånemuligheder på vej i banken. Og det har fået hende til at se tiden lidt an.

»Det vil nok gøre det lidt nemmere i min situation at låne penge til at købe. Så det er kun en fordel. Jeg vil gerne have det økonomiske i orden, før jeg går videre med det. Derfor vil vi afvente og se, om det nye lån bliver en mulighed, da det kan give lidt mere økonomisk råderum til uforudsete udgifter,« siger Majken Rasmussen, som også bor på Nørrebro.

Hun kommer fra Vordingborg og er derfor på udkig efter et sommerhus i det område, så hun har sit eget fristed tæt på familie og venner. For at få det til at hænge sammen økonomisk har hun haft med i sine overvejelser, at det skal være et sommerhus, som også kan bruges til udlejning.

»Jeg har læst om, at vilkårene for udlejning bliver bedre. Og jeg havde egentlig tænkt, at det skulle udlejes en del af tiden de første par år. Det vil derfor have meget stor betydning for mig økonomisk, hvis det bliver billigere at låne. Måske behøver jeg ikke at udleje sommerhuset, som jeg nok ellers vil være nødt til for at gøre det nemmere at få tingene til at løbe rundt i dagligdagen,« siger Majken Rasmussen.

Boligejerne er blandt vinderne i finanslov boliglån

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen