Berlingske Business

Tusindvis af danskere fanget i rentegyser

TIL BM
Foto:

I de store byer er tusindvis af nye rækkehuse, lejligheder og villaer under opførelse. Fælles for boligernes kommende ejere er, at de er fanget i en rentegyser.

Mens yndlingskøkkenet monteres, det nye trægulv lægges, eller kranen placerer beton-elementer, der skal understøtte endnu en etage i højhuset med havudsigt, er der tale om en gysersituation for rigtig mange af de boligkøbere, som har skrevet under på en projektbolig eller er ved at opføre en ny villa.

For et fællestræk ved nybyggerier er, at det er meget dyrt og sjældent meningsfyldt at låse renten fast, når der skrives under på købsaftalen. For ofte er der både et og halvandet år til den nye bolig står færdig.

22BUSSonia-Khan-1.jpg

Ifølge tal – indsamlet fra Dansk Ejendomsmæglerforening – er antallet af lejligheder vokset med 2.388 stk. fra 2013 til 2014 som følge af projektbyggerier, som har grebet voldsomt om sig. Det efterlader flere tusinde boligejere, som venter på, at deres boliger bliver færdige og i den periode har god grund til at bide negle over renteudviklingen.

Alene i Nordea Kredit har man 800 kunder, som venter på, at finansieringen falder på plads, forklarer chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann, som bekræfter, at en stor del af projektejendomskøberne skriver under uden at vide, hvordan boligfinanseringen ser ud, når boligen står færdig.

Dyrt at sikre sig

»Vi gør meget ud af at give dem den rådgivning, at man løber en risiko, når man ikke tegner en kurssikringsaftale. Men det er ikke billigt at tegne en sådan aftale. Prisen kommer an på, om man ser ind i en flad eller stejl rentekurve,« forklarer Lise Nytoft Bergmann, som understreger, at en kurssikringsaftale er mest relevant for de kunder, som ønsker at tegne et 30-årigt fastforrentet lån.

11BUSFrederik.jpg

Men for lige præcis den lånetype har 2015 været et ualmindelig actionfyldt år. Først på året nåede renten så langt ned, at den var på to pct. i en periode. Et historisk lavt niveau.

Men de lange renter steg med tilsvarende rekordfart, og pludselig var vi oppe på 3,5 pct., som nu er erstattet af et tre procents-lån, efter at stormen over Grækenland er brudt ud og har skabt uro i hele euroland, så pengene nu igen søger mod det trygge og stabile Danmark, hvad der giver billigere renter for boligejerne. Men også det kan hurtigt være drevet over.

»Man skal huske, at selv om renten er steget, er den på et lavt niveau historisk set. Men er man følsom over for en rentestigning, så kan man få låst renten i dag i banken mod at betale for en kurssikring. Det koster noget, men prisen for dårlig nattesøvn kan være højere,« siger Lise Nytoft Bergmann.

lejlighed

Penge ud af vinduet

Meldingen fra områdedirektør Sune Worm Mortensen i realkreditkæmpen Nykredit er, at det slet ikke kan betale sig at låse renten fast så langt ud i fremtiden, som der typisk går, fra man underskriver en købsaftale, indtil ejendommen står færdig:

»Man kan ikke låse renten fast et år ud i fremtiden. Det er for dyrt. Derfor kræver området også, at vi som långiver sørger for, at kunden har lidt ekstra polstring at stå imod med, når de bliver godkendt til køb af projektbolig. De skal have ekstra luft i budgettet, så de kan klare rentestigninger.«

Hos Danske Bank kan man ifølge afdelingsdirektør Mark Namensen godt låse sin rente fast op til 12 måneder ud i fremtiden, men manøvren er for dyr til, at kunderne benytter sig af den, ligesom der også for en projektkøber er et usikkerhedsmoment for den endelige overtagelsesdato, som gør, at fastkursaftalen enten skal forkortes eller forlænges.

tage

»Ingen tegner en fastkursaftale, før de kommer tættere på overtagelsestidspunktet. Men vi lægger luft ind i budgettet og ser på, hvordan de står i fremtiden med forskellige stressscenarier. Hvordan ser deres økonomi f.eks. ud, hvis renten stiger inden boligen står færdig.«

Konservativ vurdering

Men der er også en anden vigtig del af at købe en projektbolig, for renten kan i princippet nå at stige så meget, at et køberpar ikke længere har et rådighedsbeløb, der gør, at de reelt set kan få deres økonomi til at hænge sammen. Det kan måske betyde, at de vil være nødsaget til at disponere anderledes. Men det løser Danske Bank ifølge Mark Namensen ved at vurdere den enkelte boligkøber konservativt:

»Vi taler om de usikkerhedsmomenter, der er. Hvad er der af luft til en rentestigning. Vi lægger et budget og simulerer forskellige scenarier. Skal man først overtage en dag langt ude i fremtiden, lægger vi en ekstra buffer ind.«

Ekstra huslejeomkostninger

For en projektkøber kan der også opstå den situation, at man i en periode står uden tag over hovedet, hvis det nye byggeri er forsinket. Også det kan betyde ekstra omkostninger til en periode med lejebolig.

Huspriser tog nyt dyk i februar - arkivfoto - København, Mandag

Og så er der naturligvis spørgsmålet, om det er god rådgivning at låne til den nye bolig, inden den gamle er solgt med den risiko og usikkerhed, der er for både kunden og banken. Det var et problem under finanskrisen med faldende boligpriser, da mange banker besluttede at smække kassen i og forbød kunderne at købe nye projektboliger, før den gamle bolig var solgt.

»Vi får i dag en mægler ud for at vurdere den ejendom, der skal sælges – og så kan vi stressteste ud fra, hvis salgsprisen bliver lavere end det. Så det kan godt lade sig gøre at købe, inden man har solgt. Det er altid en vurdering i den enkelte kundes situation, om deres økonomi kan bære den ekstra risiko. Vi ser nu mange familier med en sund økonomi, så jeg er ret tryg ved situationen. I 2008 var der meget stor usikkerhed om boligsalget, om man overhovedet kunne komme af med den gamle bolig. I dag har de fleste, der overvejer projektkøb, en robust økonomi og dermed råd til dobbelt husleje i en periode,« forklarer Mark Namensen

Bolig

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen