Berlingske Business

Troels Lund kom lidt tættere på sikring af danske boliglån

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen Foto:

Basel-formand har forståelse for ønske om at beskytte den særlige danske realkreditmodel, siger minister.

Stockholm: Der skal være plads til en særlig dansk model for boliglån, der allerede har vist sig at være robust og langtidsholdbar, når den internationale Basel-komité i løbet af året får anbefalinger til skrappere krav til finanssektoren på plads.

Det var budskabet fra den danske erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen (V), til den svenske formand for komitéen, Stefan Ingves, da de to mødtes fredag i Stockholm.

- Jeg understregede, at der i Danmark er en stor politisk opmærksomhed om vores danske realkreditsystem, og hvordan det fremadrettet kan blive ved med at være velfungerende. Det var der anerkendelse af. Der blev lyttet og noteret ned.

Realkredit

- Det var et møde, der igen bevægede os i den rigtige retning, men det er en lang kamp. Vi kan ikke sætte flueben og sige, at vi er i mål. Men der er en forståelse for de budskaber, vi har afleveret, og der blev kvitteret for, at vi tager en åben dialog, siger ministeren.

Danmark sidder ikke med i den magtfulde internationale komité, der udstikker retningslinjer for regulering af finanssektoren - retningslinjer der skal forebygge nye finanskriser.

Men komitéens anbefalinger kan få store konsekvenser for den danske finanssektor, når EU laver Basel-komitéens anbefalinger om til lov.

Danske politikere og finanssektoren arbejder derfor for at sikre danske interesser.

- Jeg er sat i verden for at beskytte det danske realkreditsystem og sikre, at den regning, der kan ramme danske borgere og virksomheder, bliver så minimal som mulig, siger Troels Lund Poulsen.

De kommende anbefalinger fra Basel-komitéen, der ifølge ministeren ventes at være klar i slutningen af 2016, er kernen i balladen om højere regning til boligejere med lån hos Nykredit.

Nykredits koncernledelse har brugt udsigt til skrappere kapitalkrav som argument for at hæve bidragssatserne for kunderne i Totalkredit, som ejes af Nykredit.

Rohde

Nykredit forventer at skulle skaffe mindst 15 milliarder kroner i ekstra kapital for at leve op til kommende krav. Troels Lund kan ikke på baggrund af drøftelserne med Stefan Ingves sige, om det tal er realistisk.

- Men der kommer yderligere regulering, det er der ingen tvivl om, og der vil blive stillet yderligere krav. Spørgsmålet er, hvor stor regningen bliver, siger Troels Lund Poulsen.

/ritzau/

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen