Berlingske Business
15:48Udsigt til skattereform sender amerikanske aktieindeks i rekord

Top 5: Det skændes udlejer og lejer om

Billede
Iris foto. Foto:

Du kender sikkert følelsen af at få nøglerne til dit nye hjem og for første gang betræde gulvene - uden udlejer i hælene.

Det er starten på noget nyt - men for nogles vedkommende bliver det også starten på et langt skænderi. Fra den dag af er du nemlig nødt til at kunne blive enig med din lejer eller udlejer om selv de mest basale ting. Og det løber ifølge Boligas lejeportal Lejnu.dk og advokat Henrik Høpner fra Lund Elmer Sandager Advokatfirma ofte af sporet.

Her er top fem over de ting lejere og udlejere bliver uvenner over:

1. Huslejen

Er den for høj eller for lav? Og hvem betaler varmeregningen? Huslejen er ifølge advokat Henrik Høpner fra Lund Elmer Sandager Advokater, det, som lejere og udlejere oftest bliver uvenner over.

bolig

Ikke alle udlejere kender det tykke regelsæt branchen har og kommer derfor til at sætte lejen for højt, når kontrakten skrives. Nogen medregner alle deres udgifter til boligen - også deres låneudgifter til kreditforeningen, men den går ikke.

Andre steder bliver ydelsen skruet i vejret, fordi lejemålet er blevet gennemgribende renoveret og dermed gerne må opjusteres prismæssigt. Men i ny og  næ sniger prisen sig også højere op, end det nye badeværelse eller køkken egentlig er værd.

»Når det handler om lejen, er årsagen til uenighederne en kombination af, at udlejerne ikke kender reglerne, og at de gerne vil have så meget ud af det som muligt. Selvfølgelig ved folk, at det er bedst at overholde reglerne. Men udlejerne bliver også meget skuffede, når de finder ud af, at de ikke kan få dækket deres udgifter ved udlejning,« siger Henrik Høpner til Boliga.

For mange udlejere kan krisen undgås ved at få en forhåndsgodkendelse af huslejesatsen inden kontrakten underskrives.

Ifølge Boliga Lejnu kan du som lejer, få de penge, du har betalt for meget, tilbage, hvis du klager, inden der er gået et år. Og får medhold.

nordhavn

2. Lejemålets stand

Har du fået lejerne fra helvede indenfor døren, eller husker din udlejer sit lejemål i væsentlig bedre og pænere stand, end det egentlig var.

Ifølge Henrik Høpner begynder tvisten allerede den dag, hvor du får eller giver nøglerne til lejemålet.

»Lejemålet skal afleveres tilbage i samme stand dog bortset fra almindelig slid og ælde. Vi ser mange konflikter, hvor der ikke er dokumentation for, hvordan standen var - og hvor folk derfor bliver uvenner,« siger Henrik Høpner til Boliga.

For at undgå konflikten anbefaler Høpner og Boliga Lejnu, at man allerede første dag i det nye hjem dokumenterer standen med fotos og sender dem til udlejer.

Og at udlejer ligeledes tager billeder af lejemålets stand, inden de nye beboere flytter ind.

På den måde kan du som lejer dokumentere, at hullerne i væggene, ridserne i gulvet eller de knækkede køkkenfliser ikke er dit værk. Ligesom det med fotos også bliver muligt for udlejer, at dokumentere det modsatte.

Boligejer

3. Tidsbegrænsning

Selvom mange lejekontrakter indeholder opsigelsesperioder på op til flere måneder, bliver lejere og udlejere ofte uenige om den endelige afskedsdato.

Skænderierne opstår blandt andet, når udlejerne prøver at blive deres dårlige lejer kvit - eller på anden vis forsøger at komme af med lejeren, så de selv kan overtage boligen.

Leje-slagsmålene over tidsbegrænsningen er noget Henrik Høpner jævnligt støder på, når han varetager uenighederne mellem lejer og udlejer.

4. Støj

Bassen der pumper ud på de sene aftentimer, hunde der gør, råben og ulidelig skrigen er også en klassisk årsag til, at lejer og udlejer farer i totterne på hinanden.

Og konflikten går begge veje. Det er nemlig ikke kun udlejere, der får henvendelser om støjende lejere, der ikke overholder ejendommens husorden. Lejerne klager ifølge Lejnu også til deres udlejer, hvis støjen fra nabo og omgivelser bliver for meget.

langøgade

5. Ulovlig fremleje

Lejere, der fremlejer deres lejede bolig til tredjemand, er også på Henrik Høpners liste over de ting, som udlejere og lejere kommer på kant over.

Finder lejemålets egentlige ejermand ud af, at bopælen har været videreformidlet uden hans vidende og accept - giver det nemlig ofte anledning til konflikt mellem udlejer og lejer.

Her kan du se gode råd til lejere fra Boliga Lejnu

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen