Berlingske Business

Her har du størst chance for at få rabat på boligen

Boligskat Boligkøb Venstre vil ikke være med til at skrue på
Foto:

Der er sjældent langt til en rabatkode, når der skal shoppes nye jeans, kondisko og induktionsgryder. Og selv når købet bliver skaleret op i de prishøjder, hvor det er nødvendigt med både bankgodkendelse og mæglerindblanding, er der gode muligheder for at få rabat.

I mere end otte ud af ti handler sidste år landede den endelige salgspris nemlig et billigere sted, end den pris som mægler og sælger i første omgang udbød huset til salg for. Det viser en opgørelse fra boligsiden Boliga.*

Og det er netop væsentligt for køberne at huske på, at prisen printet på salgsopstillingen ikke nødvendigvis er fast:

- For det første er det vigtigt at slå fast, at en udbudspris på en bolig er et udgangspunkt for en forhandling om den endelige salgspris mellem køber og sælger. Som køber er det vigtigt at gøre sit hjemmearbejde ordentligt i forhold til at se nærmere på, om udbudsprisen er fastsat nogenlunde realistisk i forhold til tilsvarende boliger i området. Her kan det være relevant at se nærmere på salgspriserne, som er data, der er offentligt tilgængelige, siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom hos Realkredit Danmark.

- Endelig kan man også se på udbudspriserne på tilsvarende boliger i området – dog med det forbehold, at de også kan være blevet sat en tand for højt i forhold til det underliggende markedsniveau.

05BUSPix-Bricks-Soeren-Berg.jpg

Geografiske forskelle

Selvom Danmark er et lille land, så er der store geografiske forskelle på boligmarkedet - og dermed på mulighederne for at få justeret på prisen. Altså er der visse områder, hvor det er lettere at være tilbudsjæger på boligjagt.

I nordsjællandske Vejby landede prisen kun under den første udbudspris i halvdelen af hushandlerne, mens den eksempelvis i Randers NV blev justeret i 97 procent af sidste års handler.

Uagtet, at det er helt normalt at få prisen justeret - og man hjemmefra har tjekket alle udbuds- og salgspriser for området, så kan man som køber finde sig selv i en situation, hvor man måske ikke får forhandlet det afslag hjem, man havde håbet på:

- Det hjælper eksempelvis ikke meget at slå på, at en tilsvarende nabobolig ved siden af blev solgt billigere for nyligt, hvis der er andre potentielle købere, der er villige til at give mere for boligen her og nu. Med andre ord skal man som køber passe på med at stirre sig for blind på, hvad prisen ”bør” være, da man risikerer at miste drømmeboligen, siger Christian Hilligsøe Heinig til Boliga.

Det var faktisk kun i Humble på Langeland og i nordjyske Fårup, at alle handler endte med, at husene blev solgt for et lavere beløb, end de oprindeligt var sat til salg for.

* Boliga har opgjort, hvor stor en andel af de handlede boliger sidste år der blev solgt til en lavere pris end den første udbudspris. Der er kun medtaget postdistrikter med minimum 20 salg i perioden.

05BUSPix-GE-163412-202.jpg

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen