Berlingske Business
17:34Business Live siger tak for i dag og på gensyn

Ti boligejere går hver dag på tvangsauktion

colourbox608179_business_artikel_615_x_339.jpg
Foto:

Flere end ti boligejere om dagen gik på tvangsauktion i juli, viser nye tal.

Krisen bider boligejerne, og i juli blev der bekendtgjort 323 tvangsauktioner korrigeret for sæsonudsving, viser tal fra Danmarks Statistik.

I juni blev der bekendtgjort 300 tvangsauktioner, og gennem hele første halvår har der i gennemsnitligt været bekendtgjort 302 tvangsauktioner om måneden.
Cheføkonom i BRF Kredit Ulrikke Ekelund vil ikke tillægge enkelte månders tal stor betydning. Men set i et større perspektiv er udviklingen endnu værre, end de seneste måneders tal viser.

"I stedet bør opmærksomheden rettes mod den langsigtede udvikling. Her viser det sig, at der indtil videre i år har været 2.134 tvangsauktioner korrigeret for sæson. Det er en stigning på 58 procent i forhold til samme periode sidste år," skriver hun i en kommentar.

Hun forventer dog, at stigningen for hele året bliver noget lavere - i omegenen af 40 procent - fordi faldende renter, stigende indkomster og lavere skatter vil holde hånden under nogle af de trængte boligejere.

Hun påpeger desuden, at ikke alle bekendtgjorte tvangsauktioner bliver gennemført.

"I 2008 svarede antallet af gennemførte tvangsauktioner til 62 procent af de bekendtgjorte," påpeger hun.

I et endnu længere perspektiv påpeger cheføkonom i Danske Bank Steen Bocian, at vi kommer fra et rekordlavt niveau på under 100 om måneden i 2006.
I den anden ende af skalaen nærmede antallet af tvangsauktioner sig 1600 om måneden i begyndelsen af 1990erne.

"Vi forventer ikke, at vi når derop. Kigger man på antallet af tvangsauktioner så har det været rimeligt konstant siden årsskiftet, og selvom vi forventer, at antallet vil stige til op i nærheden af 600 om måneden, så vil der fortsat være langt til de 1.600 om måneden, vi så i starten af 1990'erne," skriver han i en kommentar.

Årsagen til den nuværende stigning i antallet anfører han som kombinationen af to forhold:

  • Huspriserne er siden midten af 2007 faldet med i gennemsnit 15 procent, hvilket har bevirket, at en del boligejere er kommet i den ulykkelige situation, at gælden i deres hus er højere end huset værdi. Som udgangspunkt medfører teknisk insolvens ikke tvangsauktion. Hvis man kan betale de løbende ydelser på eens lån, så er der ikke noget til hinder for at blive boende, selvom at man skylder flere penge væk, end huset er værd. Men man har en sårbar økonomi.
  • Ledigheden er steget, så boligejerne mister deres indkomst. Over det seneste år er ledigheden mere end fordoblet, og hvis man mister sit job og ikke har råd til at betale den løbende ydelse kombineret med, at flere er blevet teknisk insolvente, så stiger antallet af tvangsauktioner.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen