Berlingske Business
14:19Hvem af giganterne bruger flest penge på forskning?

Strunge om sin investering i ny liebhavermægler: »Det er ikke et hyggeprojekt«

Bolig
Superiværksætterne Morten Strunge (til højre) og Johan Bülow har skudt penge i et nyt ejendomsmæglerfirma med liebhavermægleren Adam Schnack (til venstre) i front. Foto:

Sammen med Johan Bülow er Morten Strunge gået ind i et nyt ejendomsmæglerfirma, som skal kapre kunder blandt landets rigeste gennem en mere målrettet digital overvågning af brugeradfærd. Selvom det for mangemillionæren er "en mindre millioninvestering", er der ikke tale om et "hyggeprojekt".

»Ejendomsmæglerbranchen er en spændende case, fordi tingene bliver gjort på den samme måde og man stadig har en masse fysiske butikker, hvor der hænger nogle dødssyge boligannoncer,« siger serieiværksætteren Morten Strunge.

Sammen med lakridskongen Johan Bülow har han investeret et hemmeligt beløb »under ti millioner kroner« i den nye liebhavermægler Adam Schnack, som de tilsammen ejer 30 procent af.

»Det er ikke sådan en investering, hvor man håber, at virksomheden bliver solgt for en milliard på et tidspunkt. Men det er heller ikke et hyggeprojekt. Jeg har investeret i det for at tjene penge. Ellers havde jeg ikke gjort det,« siger Morten Strunge, der er blevet mangemillionær på sit salg af først teleselskabet Onfone og senere bogtjenesten Morfibo.

»Det er et spændende og anderledes område i forhold til, hvad jeg normalt beskæftiger mig med.«

Onsdag - Adam Schnack

Morten Strunge mener, at branchen trænger til at gøre noget ved sit image, »da man får den samme fornemmelse, når man går ind til en ejendomsmægler som til en brugtvognsforhandler«.

»Det er bare en stor beslutning i ens liv at købe bolig, da det handler om mange penge. Alligevel får man følelsen af, at man skal læse det med småt og passe på, at man ikke bliver snydt. Derfor er det vigtigt at have en ordentlighed og være reel over for både køber og sælger. Så tror jeg til gengæld også, at man vil blive belønnet for det over tid,« siger Morten Strunge.

Strunge_poscast

Han ser det nye ejendomsmæglerfirma som en langsigtet investering, som over de næste mange år kan give et ganske pænt afkast.

»Det er et langt, sejt træk, for det tager selvfølgelig tid at bygge en position op i det her marked,« siger han.

Liebhavermægleren Adam Schnack havde i første omgang spurgt de to superiværksættere, om de ville være med i et advisory board. Men det var ikke noget for Strunge.

01BUSWinefamly-102414.jpg

»Det er interessant nok at være med til noget sparring. Men hvis man bruger så meget tid og energi, som det kræver at banke sådan et projekt op, så vil man også gerne have en del af lagkagen. Man får et helt andet incitament til at bruge den tid, der skal til, når man føler sig som en del af stifter- og ejerkredsen,« siger han.

En del af strategien er at udnytte de digitale muligheder i endnu højere grad, end den traditionelle ejendomsmæglerbranche gør i dag.

»Vi har lagt et ekstra lag ind, så det ikke er alle kunder, der har været inde på vores hjemmeside, som bliver eksponeret for vores boligannoncer, men kun dem, der har en særlig interesse. Hvis man f.eks. har været inde på en bolig fem gange i træk og brugt over en halv time, så kan det godt være, at det kan betale sig at minde vedkommende om boligen med en annonce,« forklarer Morten Strunge.

Tirsdag - Morten Strunge

På sigt vil de gerne have fat i potentielle kunder, allerede før de er gået i gang med en købs- eller salgsproces.

»Med tiden kan vi koble al mulig intelligens på. Noget af det, der kunne være rigtig spændende, er, hvornår hele processen med at købe en bolig begynder. Det kan være, når man får børn, bliver gift eller skilt. At indføre den intelligens giver rigtig god mening.«

Det kan eksempelvis være, hvis nogen begynder at søge meget ihærdigt efter babyudstyr. I halen på en familieforøgelse kommer ofte en flytning inden for en overskuelig årrække.

»Så kan man specifikt købe oplysninger gennem Facebook og Google og nå ud til brugere, der er begyndt at like Babysam og har bopæl på Frederiksberg og andre parametre, som sporer os ind på målgruppen, som vil købe for plus fem millioner,« siger Morten Strunge.

Hvor går grænsen for, at man kommer for tæt på og folk føler sig overvåget?

»Det er ikke en-til-en-overvågning, hvor vi ringer op og siger »Hej Lise, du er lige blevet mor. Vi vil gerne sælge dig en bolig«. Det handler om, at man laver nogle brede segmenter, hvor man sikrer relevansen. Netop relevansen er afgørende, og det er også det, vi vinder på med Morfibo - vores evne til at anbefale den helt rigtige bog til brugerne,« siger han og understreger, at det selvfølgelig er med at holde balancen og sørge for, at man ikke overtræder den vigtige streg, der skal være der.

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen