Berlingske Business

Sommerhusenes priser holder stand

sommerhus615x339.jpg
Sommerhuspriserne holder stand. Foto:

Mens danske boliger bliver billigere og billigere holder sommerhusene de fleste steder i landet stand og pris.

Gennem det seneste kvartal har priserne på fritidshuse holdt sig nogenlunde uændrede, mens de gennem det seneste år kun er faldet med fire procent. Kun, fordi huse og villalejligheder i den samme periode er faldet med 13 procent, og lejligheder er faldet med ni procent, viser tal fra Boligsiden.dk.

Der er dog forskel på prisudviklingen for fritidshuse fra område til område. Går man efter de største prisfald, skal man kigge efter sommerhus på Østsjælland eller i Københavns omegn, hvor fritidshusene er faldet med godt 12 procent det seneste år. Til gengæld er de steget lidt andre steder.

"Vores nye tal viser et prisfald på fritidshuse det seneste år. Men ser vi på de tre seneste måneder, er priserne stort set uændret. Faktisk har vi i sidste kvartal oplevet en prisstigning i enkelte områder, bl.a. er fritidshuse i Nordsjælland, København og på Bornholm steget lidt," siger Birgit Daetz, kommunikationschef for Boligsiden.  

Generelt er prisfaldene på helårsboliger inden for de sidste måneder begyndt at flade ud. I sidste kvartal faldt priserne på villaer, rækkehuse og villalejligheder således kun med 2,3 procent og 1,3 procent for ejerlejligheder, oplyser Boligsiden.dk.    

"Dog er der små forandringer at spore. Vi kan for eksempel se, at priserne på ejerlejligheder i København og omegn faktisk så småt er begyndt at stige. Det samme gør sig gældende for de nordsjællandske villaer, rækkehuse og villalejligheder,” siger Birgit Daetz.

Der er i dag 74.063 ejendomme til salg på Boligsiden.dk, hvilket er knap to procent flere end for et år siden. Antallet af udbudte lejligheder er dog faldet det seneste år med 20 procent, og med otte procent i sidste kvartal.
 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen