Berlingske Business

Skat "forærede" skatteborger en feriebolig

kroatien
Foto:

For tre år siden dukkede en udenlandsk ejendom op på en skatteborgers forskudsopgørelse - og den kan tilsyneladende ikke fjernes.

Det er ikke ofte, at Skat deler gaver ud. Men ikke desto mindre fik en af Berlingskes læsere for tre år siden pludselig en svensk ejendom - i hvert fald i følge hans forskudsopgørelse for 2010.

Ejendommen var komplet ukendt for læseren, og året efter blev den skiftet ud med en lige så ukendt kroatisk ejendom på adressen Glavica 17 i Postira Brac, der har figureret på forskudsopgørelsen lige siden på trods af gentagne henvendelse om at få den fjernet.

Læseren er endnu ikke blevet beskattet af ejendommen, men han frygter, at det vil ske en dag, samt at han i så fald selv skal bevise, at han ikke har ejet ejendommen.

"Jeg har henvendt mig til Skat hvert år for at få den fjernet. Men det er aldrig lykkes, og jeg har heller aldrig fundet frem til den, der kunne gøre noget ved det," fortæller han.

Skat forklarer i et skriftligt svar, at der er tale om it-mæssige problemer, som altså nu har stået på over flere år.

"Det er en kendt problemstilling, der opstod tilbage i 2008. Problemstillingen var, at der grundet nogle systemmæssige udfordringer, skete det, at en række udenlandske ejendomme blev registret med flere ejere, og det derved blev problematisk at få sammensat personer og ejendomme korrekt ved dannelse af forskudsopgørelsen," skriver Skat og hævder videre, at problemet løbende er blevet rettet for de skatteydere, der har henvendt sig.

Skat kalder det en "beklagelig manuel fejl, at det ikke er sket. Og etaten lover, at det nu vil blive rettet manuelt.

"Skatteydere, der har været berørt af disse problemstillinger, har altid kunnet blive tilrettet, så hvis det i dette tilfælde ikke er sket, er det en beklagelig manuel fejl," hedder det.

Fejlene i it-systemerne var ifølge svaret fra Skat en fejl i kommunikationen mellem to systemer i forbindelse med oprettelsen af udenlandske ejendomme.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen